Sprog og sproglæring i supplerende DSA, 7.–9. klasse

Sproglige valg på tværs af fag

I udskolingen beskriver fagplanudkastet, at eleverne skal udvikle et nuanceret fagsprog og forstå dansk på tværs af faglige sammenhænge. De skal også blive bevidste om deres egen sproglæring gennem sammenligninger med sprog, de kender. Se side 11.

En formulering kan fungere i en mundtlig samtale, hvor alle kan se, hvad der tales om, men være uklar i en tekst til en læser uden samme viden. Prøv for eksempel at læse “den skal sættes der” uden at vide, hvad personen peger på. Hvilke oplysninger mangler læseren?

Hvad skal eleverne undersøge?

Indholdet omfatter sproglige former og udtryk i nuancerede faglige sammenhænge. Eleverne skal have støtte til at forstå ords og sætningers funktion og opbygning i fagenes tekster og samtaler. Komplekst fagsprog sammenlignes med sprog, de allerede kender. Se side 11.

Det kan være nyttigt at undersøge, hvad en ændring i en sætning gør ved betydningen. Nogle ændringer gør teksten tydeligere; andre ændrer selve påstanden. Et mere formelt udtryk er ikke automatisk mere præcist.

Udkastet beskriver flere måder at lære sprogets strukturer på og trygge rammer, hvor fejl kan give indsigt. Eleven skal altså fortsat kunne afprøve og undersøge. Beskrivelsen kræver ikke her én bestemt grammatikmetode eller én fælles rækkefølge af øvelser.

Et eksempel: hvor sikker lyder påstanden?

Eleven arbejder med to tænkte sætninger: “Resultatet viser, at løsningen virker” og “Resultatet tyder på, at løsningen kan virke under disse betingelser.” De handler begge om et resultat, men den anden sætning udtrykker et forbehold og en afgrænsning.

Lærer og elev undersøger, hvad ordene “tyder på”, “kan” og “under disse betingelser” gør. Derefter spørger de, hvilken formulering oplysningerne i en konkret opgave kan begrunde. Man skal ikke altid vælge den forsigtige formulering; den skal passe til det, man faktisk ved.

Eleven kan prøve at udtrykke en lignende forskel på et kendt sprog og undersøge, om forbeholdet markeres med samme slags ord. Det må bygge på konkrete eksempler, ikke en antagelse om, at sprogene fungerer ens.

Det er redaktionens eget eksempel. Der ligger ikke et virkeligt forsøg eller et dokumenteret resultat bag sætningerne. Eksemplet viser, hvordan sproglige valg kan ændre styrken af en påstand. Det er ikke en officiel test eller en generel regel om, at fagtekster altid skal bruge forbehold.

Bevidsthed om egen sproglæring

Målet beskriver elever, der samtaler om og eksperimenterer med sprogets form og undersøger ord og opbygning gennem sammenligninger med kendte sprog. Se side 11.

I eksemplet kan eleven forklare, hvilken formulering der først var svær at forstå, og hvad der hjalp. Det er en mulig samtale om læringen, ikke en foreskrevet refleksionsskabelon. En forklaring af ét sprogligt valg dokumenterer heller ikke, at eleven mestrer alle fagenes tekstformer.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 7. klasse beskriver allerede fagspecifikt ordforråd, grammatisk bevidsthed og refleksion over fagteksters sproglige udtryk. Se side 7. Efter 9. klasse indgår blandt andet nuanceret ordforråd, sproglige valg i forskellige situationer og vurdering af sprog i fagtekster. Se side 8.

Udkastet samler sproglæring i et eget område og beskriver sammenligninger med kendte sprog direkte. Det viderefører flere hensyn i en anden organisering; bevidst sprogbrug er ikke nyt i sig selv.

De tidligere målpunkter efter 7. og 9. klasse er forskellige fra det samlede 7.–9.-forløb. Se udkastets trinforløb på side 10. Denne guide gennemgår udvalgte forbindelser, ikke hver enkelt tidligere målformulering. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.