Forældre · Dansk · 1.–3. klasse
Fortællinger og fiktion i dansk i 1.–3. klasse
Et originalt lille teksteksempel viser genfortælling, undren og meddigtning. Læs om fiktion i danskudkastet og sammenhængen med Fælles Mål.
En fortælling kan opleves og undersøges
I danskudkastets 1.–3.-forløb arbejder børnene undersøgende og skabende med fiktion. De genfortæller, taler om deres oplevelse og digter med. Tekster kan give anledning til undren og til at overveje emner fra deres nære liv. Se udkastet, side 9.
Det kræver ikke, at samtalen begynder med et fagord. En detalje, barnet undrer sig over, kan være et godt sted at starte.
Hvad skete der ved døren?
“Mila stillede to kopper på bordet. Så bankede det på. Hun gemte den ene kop bag ryggen.”
Teksten er skrevet til denne guide. Lad først barnet fortælle, hvad der sker. Spørg derefter, hvad det undrer sig over. Hvorfor gemmer Mila koppen? Vi ved det ikke endnu. En mulig forklaring er, at hun skjuler en overraskelse, men teksten siger det ikke direkte.
Barnet kan tegne rummet eller vise handlingen. Hvor står døren i forhold til bordet? Hvad kan gæsten se? Det gør sted og handling konkrete og kan give nye spørgsmål om personens tanker. Tegningen er en fortolkning, ikke en illustration, der fulgte med teksten.
Ord og lyd kan ændre oplevelsen
Læs “bankede” igen og prøv at erstatte det med “hamrede”. Hvad forestiller barnet sig nu? De korte sætninger fordeler begivenhederne én ad gangen. I kan undersøge, hvad der sker med rytmen, hvis de læses hurtigt uden pauser.
Udkastet omtaler enkle sproglige og lydlige virkemidler, opbygning, tema og personers indre liv. Det nævner også, hvordan ord og sætninger skaber betydning. Se side 9. Vores eksempel viser nogle af disse valg; det er ikke en fuld analyse eller en prøve.
Digt med og hør en anden mulighed
Barnet kan fortælle næste sætning og derefter høre en andens fortsættelse. Passer begge til begyndelsen? Hvilke forskellige billeder af Mila giver de?
Man kan også efterligne begyndelsens form med en ny person og en anden genstand. Det er en måde at arbejde med imitation og meddigtning på. En samtale om at vente på en gæst kan forbinde temaet med eget eller andres liv. En fortælling fra en anden tid kan senere give anledning til at sammenligne hverdage. Barnet behøver ikke have oplevet det samme som figuren for at deltage.
Bredere end vores lille tekst
Kilden omfatter nyere og ældre børnelitteratur og andre kunstformer, blandt andet eventyr, billedbøger, lyrik og teater. Børnene møder også oversatte tekster. Krop, sanser og billeder indgår i arbejdet. Den korte scene her erstatter ikke den bredde eller skolens valg af værker.
Sammenligning med Fælles Mål
Fælles Mål efter 2. klasse beskriver allerede leg med sprog og billeder, fortællingers forløb, enkle virkemidler, fortolkning og forbindelse mellem tekstens tema og eget eller andres liv. Se Fælles Mål, side 6.
Leg med fortællinger og samtale om litteratur indgår allerede i Fælles Mål. Udkastet bruger området fortolkning og fiktion for 1.–3. klasse, mens det citerede afsnit i Fælles Mål beskriver mål efter 2. klasse. Sammenligningen viser sammenhæng i arbejdet, ikke et dokumenteret ændret niveau. Læs statusforbeholdet på side 1.