Dansk i 1.–3. klasse med de nye fagplaner

Et samlet forløb over tre år

Danskudkastets første trinforløb dækker 1.–3. klasse. Eleverne arbejder med at læse, skrive, tale og lytte og med at undersøge og skabe tekster. Områderne er forbundet: En fælles fortælling kan give noget at tale om og derefter være anledning til at skrive. Se sammenhængen på side 6 og begyndelsen af trinforløbet på side 7.

Beskrivelsen er ikke en liste over, hvad et barn skal kunne ved skolestart. Spørgsmål om netop dit barns næste skridt skal knyttes til dets arbejde og lærerens vurdering. Denne side forklarer et udkast.

Læsning: ord og mening

Kilden beskriver arbejde med bogstaver og lyde, ordafkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. Børnene læser både individuelt og sammen med andre, og teksterne skal passe i niveau og interesse. At kunne fortælle, hvad en tekst handler om, er en del af målet sammen med sikker og efterhånden automatiseret læsning. Se indholdet på side 7 og målet på side 8.

Er du i tvivl om forskellen på lyde, stavelser og rimdele? Følg ordene “mus”, “hus” og “sofa” i læseguiden. Guiden har også en kort historie om Noas hat, hvor I kan skelne mellem det, teksten fortæller, og det, I selv gætter.

Skrivning har en modtager

Udkastet beskriver korte sammenhængende tekster, som kan udtrykke tanker, oplevelser og holdninger. Børnene skriver alene og sammen, arbejder med idéer og enkel respons og øver blandt andet stavning, punktum, stort bogstav og læselig håndskrift. Billeder og digitale såvel som analoge redskaber kan indgå. Se side 8.

En tegning med en kort besked kan eksempelvis fortælle en anden, hvor en glemt trøje ligger. Spørg, om modtageren kan finde den ud fra beskeden. Det er vores eksempel på et formål med skrivning, ikke en officiel opgave.

Se flere eksempler i guiden til skrivning og tekster.

Tale, lytning og hverdagens tekster

Mundtlighed omfatter fortælling, sang, drama og enkle faglige præsentationer. At lytte og give plads til andres synspunkter indgår sammen med at tale. Kommunikation og sagtekster retter opmærksomheden mod blandt andet henvendelser, anmodninger og enkle informerende eller forklarende tekster. Se side 8–9.

I vores eksempel forklarer barnet en leg for en anden. Ved den anden nu, hvordan man begynder? Hvis ikke, kan barnet prøve at ændre rækkefølgen eller vise en del af forklaringen. Det er et forslag til samtale, ikke en officiel opgave.

Læs om mundtlighed og samtale i 1.–3. klasse for eksempler på fortælling, lytning og spørgsmål.

Fortællinger og fællesskaber

Fiktion omfatter blandt andet billedbøger, eventyr, lyrik og teater. Eleverne samtaler, genfortæller og digter med. I området fællesskab og identitet undersøger de relationer og erfaringer fra deres nære liv gennem tekster, samtaler og kreative udtryk. Se fiktion på side 9 og fællesskab og identitet på side 10.

En historie om at begynde et nyt sted kan derfor bruges til at tale om personens handlinger og om forskellige måder at være med på. Samtalen kan blive ved den opdigtede person; vores eksempel forudsætter ikke, at børn fortæller private erfaringer.

Find en konkret forklaring

• Læsning og læsekultur
• Skrivning og tekster
• Mundtlighed og samtale
• Sagtekster og kommunikation
• Fortællinger og fiktion
• Fællesskab og identitet

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har kompetencemål efter 2., 4., 6. og 9. klasse, mens udkastet bruger 1.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Se Fælles Mål, side 4, og udkastet, side 6.

Man kan derfor ikke sætte målet efter 2. klasse lig med hele det foreslåede 1.–3.-forløb. Fælles Mål beskriver allerede enkel læsning, forskellige udtryksformer og samtaler om tekster. Oversigten her viser indhold og organisering, ikke et dokumenteret højere eller lavere ambitionsniveau. Dokumentets statusforbehold på side 1 skal med, når detaljer sammenlignes.

Tag læsning som eksempel. Fælles Måls kompetencemål efter 2. klasse omfatter sikker læsning af enkle tekster og brug af dem i hverdagen. Udkastets mål for 1.–3. klasse nævner også enkle tekster, men beskriver sikker, efterhånden automatiseret læsning og at fortælle om indholdet. Formuleringerne har fælles indhold og forskellige slutpunkter. De fortæller ikke, at det enkelte barn får et ekstra år til enhver læseopgave. Se Fælles Måls oversigt på side 4 og udkastets læsemål på side 8.