Fællesskab og identitet i dansk i 1.–3. klasse

Hvem og hvad betyder noget i hverdagen?

Danskudkastets første trinforløb omfatter børns tanker om deres nære liv og om at indgå i fællesskaber. Relationer, familieformer og venskaber nævnes sammen med krop, sundhed og grænser. Arbejdet foregår blandt andet gennem mundtlige dialoger, små fortællinger og kreative udtryk. Se udkastet, side 9–10.

Det danskfaglige arbejde kan handle om, hvordan en oplevelse bliver fortalt, og hvordan andre oplever noget lignende eller anderledes. Eksemplerne nedenfor er vores forslag. De forudsætter ikke, at et barn fortæller private forhold i klassen.

To beskrivelser af den samme leg

Forestil jer en historie, hvor to børn bygger en hule, og et tredje spørger, om det må være med. Det ene barn siger: “Vi var lige blevet færdige.” Det tredje fortæller senere: “De ville ikke have mig med.”

Begge udsagn kan undersøges. Hvad fortæller hver person om situationen? Hvad ved vi om aftalen, og hvad mangler vi at vide? I kan skrive eller tegne en fortsættelse, hvor personerne spørger hinanden. Historien er opdigtet, så samtalen kan blive ved figurerne.

Udkastet omtaler sociale dynamikker som aftaler og uenighed og undersøgelser af forskellige fremstillinger af måder at være sammen på. Se side 10. Eksemplet er ikke en opskrift på at løse enhver konflikt.

Fortællinger om forskellige hverdage

Kilden nævner skole, familie, venskaber, natur, sundhed og medier. En billedbog kan vise en anden familieform end den, barnet selv kender. En kort film kan vise en fritidsaktivitet, som ingen i klassen har prøvet. Det giver anledning til at spørge, hvad personerne gør, og hvad der ser vigtigt ud for dem.

Sammenlign også fremstillingen: Hvad viser billederne, og hvad siger fortælleren? Et klip med en gruppe, der smiler, fortæller ikke i sig selv, hvordan personerne har det, eller hvordan deres hverdag ellers er. Målet omfatter egne, andres og mediers beskrivelser, så en samtale kan handle om selve måden at fortælle på.

Små kreative selvfremstillinger

Udkastet nævner blandt andet små fortællinger og dagbogsnotater. Et barn kan eksempelvis tegne et sted, det holder af, og skrive en sætning om, hvad det kan lide at lave der. Et andet kan vælge at fortælle om en opdigtet persons dag.

At tilbyde et fiktivt alternativ er vores redaktionelle forslag, ikke en formulering fra kilden. Det kan give plads til at arbejde med fortælling uden at gøre privat åbenhed til opgavens mål. Et barns beskrivelse skal heller ikke læses som et fuldstændigt billede af dets familie eller trivsel.

Grænser kan være noget, man sætter ord på

I en historie kan en figur sige fra over for en leg, som den ikke har lyst til. Klassen kan undersøge, hvordan det bliver sagt, og om de andre figurer opfatter beskeden. Samtalen kan forbinde sprog med relationer og respekt for grænser.

Krop og sundhed er nævnt som emner i udkastet. Guiden fastlægger ikke sundhedsfaglige råd eller særlige procedurer for et barns konkrete situation. Her er fokus på det danskfaglige tekstarbejde og samtalen om forskellige erfaringer.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 2. klasse omtaler allerede teksters temaer i forhold til eget og andres liv og kommunikation med opmærksomhed på sprog og relationer. Se Fælles Mål, side 6. Personlig og kulturel identitet indgår også i fagets formål på side 3.

Det særskilte område fællesskab og identitet i udkastet samler og navngiver arbejdet anderledes. Det dokumenterer ikke, at relationer og identitet først bliver en del af dansk nu. Klassetrinsinddeling og dokumentstatus skal med i sammenligningen.