Skrivning og tekster i dansk i 1.–3. klasse

Noget at fortælle til nogen

Danskudkastet beskriver skrivning i 1.–3. klasse som en mulighed for at udtrykke tanker, oplevelser og holdninger i nære sammenhænge. Børnene arbejder med korte sammenhængende tekster, deres egne interesser og emner fra undervisningen. Samtale og læsning indgår sammen med skrivningen. Se udkastet, side 8.

En tekst kan begynde med noget, barnet gerne vil fortælle. Det behøver ikke være en lang historie. En besked, en forklaring og en opdigtet fortælling har forskellige formål, også når de kun fylder få sætninger.

En tegning bliver til en fortælling

Forestil jer, at barnet tegner en hund, som gemmer en sko. I taler om, hvad der sker, og barnet skriver: “Hunden tog min sko.” Næste spørgsmål kan være, hvad personen i historien gør. Det giver en grund til at fortsætte frem for blot at gøre teksten længere.

En sætningsstart som “Så …” kan hjælpe med at få næste begivenhed på plads. En makker kan spørge: “Hvem fandt skoen?” Barnet kan vælge at føje svaret til teksten eller vise det i en ny tegning. Eksemplet er skrevet til guiden. Det er ikke en obligatorisk opgave eller en bestemt rækkefølge, alle børn skal følge.

Kilden omtaler fælles oplevelser, leg, samtale, billedstøtte, sætningsstartere og enkel respons som led i skriveprocessen. Den nævner også, at børn skriver alene og sammen med andre og kan tage afsæt i fantasi og læste tekster. Se side 8.

Hvem skal kunne forstå teksten?

Hvis teksten skal fortælle en klassekammerat, hvor skoen er gemt, skal stedet være tydeligt. Hvis den skal overraske en læser, kan afsløringen vente. Det er et enkelt eksempel på, at situation og modtager påvirker ordvalg og opbygning.

Udkastet omfatter både virkelighedsnære og forestillede skrivesituationer og forskellige udtryksformer. En tegning kan vise hundens gemmested, mens ordene fortæller, hvad personen tænker. Børnene kan arbejde på papir eller med digitale skriveredskaber. Flere udtryksformer betyder her, at ord og billeder kan bidrage forskelligt; det er ikke et krav om at bruge en bestemt app.

Stavning, punktum og håndskrift

Kilden beskriver lyd- og betydningsbaseret stavning samt forståelse og brug af punktum og stort bogstav. Den nævner læselig, gradvist sammenbundet håndskrift. Se side 8.

Barnet kan undersøge lydene i et ord og få øje på kendte dele som “hund” i “hundehus”. Et punktum kan markere, at en sætning er slut, så læseren bedre kan følge det næste. Sådanne eksempler forbinder arbejdet med skriften med det, teksten skal sige.

I behøver ikke rette alle forhold samtidig, når I hjælper hjemme. Spørg læreren, om barnet aktuelt øver lydforbindelser, sætningsopbygning eller noget andet. Vores forslag er at støtte et overskueligt næste skridt, ikke at fastlægge en norm for barnets stavning eller håndskrift.

Hvad står der allerede i Fælles Mål?

Efter 2. klasse beskriver Fælles Mål allerede tekster med skrift og billeder, en begyndelse, midte og slutning, enkel respons, stavning og håndskrift eller tastatur. Se Fælles Mål, side 6.

Udkastet samler skrivning og tekstfremstilling for 1.–3. klasse og beskriver blandt andet skriveprocessen og modtagerhensyn i sammenhæng. Billeder og respons indgår allerede i Fælles Mål. Sammenligningen er afgrænset, fordi klassetrinsinddelingen er forskellig. Læs også Fælles Måls forbehold om vejledende detaljer på side 1.