Mundtlighed og samtale i dansk i 1.–3. klasse

Barnets stemme og plads til andres

Danskudkastet beskriver mundtlighed som et redskab til at udtrykke sig og indgå i sprogligt samspil. I 1.–3. klasse omfatter arbejdet både tale, lytning og enkle regler for samtaler om oplevelser, tanker og følelser. Fortælling, sang, drama og små faglige præsentationer indgår. Se udkastet, side 8.

Det er ikke kun den, der taler mest, som arbejder med mundtlighed. At opfange noget, en anden siger, og stille et relevant spørgsmål er også en del af samspillet. Eksemplerne her er redaktionelle forslag, ikke en vurdering af barnets personlighed.

Fortæl, så den anden kan følge med

Et barn vil fortælle om en bold, der endte bag et skur. “Og så hentede hun den!” giver mening for barnet, som var der, men måske ikke for den, der lytter. Et spørgsmål om, hvem der var med, kan hjælpe fortællingen i gang.

I kan prøve en enkel rækkefølge: Hvor var I? Hvad skete der med bolden? Hvordan kom den tilbage? Barnet kan pege eller bruge bevægelse, når det hjælper forklaringen. Den lille historie er opdigtet til guiden. Rækkefølgen er en støtte i eksemplet, ikke en officiel fortælleskabelon.

Udkastets mål beskriver sammenhængende historier og fagligt indhold i samspil med andre, med enkel struktur og opmærksomhed på modtageren. Se side 9.

Lyt efter noget bestemt

Når en anden fortæller, kan barnet prøve at finde én oplysning, det gerne vil spørge mere til. “Hvordan fik I bolden frem?” følger fortællingen; en helt anden historie flytter samtalen væk fra den.

Kilden nævner aktiv lytning og lyttestrategier til fortællinger og præsentationer. I kan lade barnet gengive en enkelt oplysning og spørge fortælleren, om det blev forstået rigtigt. Vælg en lille opgave, så selve samtalen ikke forsvinder i kontrolspørgsmål.

Spørgsmål og begrundelser

Basale samtaleregler omfatter i udkastet at stille spørgsmål, argumentere og lytte til andres synspunkter. Se side 8.

Hvis to børn foreslår forskellige lege, kan de øve at fortælle hvorfor: “Jeg foreslår denne leg, fordi alle kan være med på én gang.” Det er en begrundelse, den anden kan svare på. De behøver ikke ende med samme førstevalg for at have lyttet til hinanden. Eksemplet fastlægger ikke, hvem der skal bestemme i en konkret konflikt.

Stemme, krop og faglige forklaringer

En sang eller en kort dramaleg giver mulighed for at afprøve stemme og bevægelse. En lille faglig præsentation kan vise, hvordan en papirfigur foldes. Her hjælper det lytteren, at barnet viser trinnene i den rækkefølge, de skal udføres.

Kilden omtaler stemme, kropssprog og struktur ved mundtlige fortællinger og præsentationer. Vores foldeeksempel viser en mulig brug af dem. Det er ikke et krav om at optræde på en bestemt måde eller stå alene foran hele klassen.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 2. klasse omtaler allerede skift mellem at lytte og ytre sig, samtale og samarbejde, kropssprog, stemme og rollespil. Præsentation i nære sammenhænge indgår under fremstilling. Se Fælles Mål, side 6.

Udkastet placerer mundtlighed og samtale i et særskilt område for 1.–3. klasse. Det er en ændret organisering, ikke dokumentation for, at mundtligt arbejde er nyt, eller at der kommer en bestemt mængde fremlæggelser. Læs om de vejledende detaljerede mål på side 1.