Fortolkning og fiktion i dansk i 4.–6. klasse

At fortolke er at afprøve en forståelse

Danskudkastet beskriver arbejdet med fiktion som både undersøgelse og skabende arbejde. Eleverne møder litteratur og andre kunstformer, oplever dem og overvejer, hvad de kan betyde. På mellemtrinnet skal de begrunde deres fortolkninger med eksempler og forholde sig til andres perspektiver. Se udkastet, side 12. Trinforløbet for 4.–6. klasse begynder på side 10.

Der kan være flere rimelige læsninger af en scene. Det betyder ikke, at enhver forklaring passer lige godt. Se efter, hvad teksten giver belæg for, og hvad der taler imod jeres første idé.

En fortælling kan også få læseren til at tænke over sit eget liv. Det, man genkender fra sit eget liv, kan være en indgang, men teksten kan lige så godt vise erfaringer, man ikke selv har haft.

Et lille teksteksempel

“Jeg skubbede stolen helt ind under bordet. På den anden side af ruden stod de andre og vinkede. Jeg vinkede ikke tilbage.”

Teksten er skrevet til denne guide. Den fortæller ikke direkte, hvorfor personen undlader at vinke. Personen kan være vred, ked af det eller optaget af noget andet. Spørg, hvilke oplysninger der støtter jeres forslag, og hvilke I mangler. Ruden adskiller fortælleren fra gruppen, men vi ved endnu ikke, hvad adskillelsen betyder.

Prøv derefter at tilføje én sætning, som ændrer forståelsen. “De havde glemt mig igen” giver en anden retning end “Jeg ville ikke afsløre overraskelsen”. Tilføjelserne viser også, at I nu selv digter med; de stod ikke i udgangspunktet.

Fortæller, ordvalg og stemning

Forfatteren har skrevet teksten. Fortælleren er den stemme, der fortæller i den. I eksemplet ved vi kun, hvad jeg-fortælleren oplyser. Vi får ikke automatisk adgang til de vinkende personers tanker.

Udkastet nævner skelnen mellem forfatter og fortæller og arbejde med sproglige valg, tid og sted, motiver og temaer samt metaforer og humor. Se side 12.

En konkret detalje som en rude kan være værd at følge gennem en længere fortælling. Et tema er et bredere spørgsmål, eksempelvis tilhørsforhold. Den korte scene alene er ikke nok til at afgøre hele fortællingens tema. Hvis vi skrev “Stilheden lagde sig som en mur”, ville billedsproget tilføje en oplevelse af afstand. En komisk kommentar kunne ændre stemningen igen. Sådanne ændringer gør det muligt at tale om ordenes virkning frem for kun at sætte faglige etiketter på dem.

Sætningernes opbygning kan også undersøges: Hvad sker der med rytmen, hvis de tre korte sætninger bliver samlet til én? I en længere tekst kan I følge, hvordan afsnittene fordeler oplysningerne. Sammenlign eventuelt med en anden fortælling om at stå uden for en gruppe. Det giver en konkret anledning til at perspektivere uden at antage, at historierne siger det samme.

Humor og personudvikling i Kejserens nye klæder

I H.C. Andersens Kejserens nye klæder kan I følge både bedraget og kejserens reaktion. Læs hele eventyret i Wikisources afskrift, med titlen Keiserens nye Klæder. Nedenfor er vores nærlæsning, ikke en officiel fortolkning eller et krav om netop dette værk.

Fortælleren afslører tidligt, at vævene er tomme. Alligevel roser ministeren mønstret og farverne. Det komiske ligger i forskellen mellem de flotte ord og det, der faktisk er: ingenting. Læseren gennemskuer bedraget, mens ministeren spiller begejstret for at undgå at virke dum eller uegnet til sit arbejde.

Kejseren vil først bruge tøjet til at afsløre uegnede embedsmænd. Da han selv ser den tomme væv, frygter han i stedet at blive afsløret som uegnet. Han roser tøjet højt, selv om fortælleren lader os høre hans bekymrede tanker. Den forskel mellem tanke og tale viser presset på ham.

Til sidst siger barnet: “Men han har jo ikke noget paa”. Da folket gentager det, synes kejseren, at de har ret. Alligevel fortsætter han optoget. Hans forståelse ændrer sig, men han retter ikke op på sit bedrag udadtil. Slutningen giver derfor belæg for at tale om en begrænset personudvikling, ikke en kejser, der pludselig bliver ærlig. Citatet følger afskriftens stavning; forklaringerne er vores egne.

Fra tekst til et andet udtryk

Udkastet omtaler meddigtning og remediering. Meddigtning kan være at skrive en fortsættelse eller en anden persons svar. Remediering kan være at omsætte scenen til en tegneserie eller lydfortælling.

I en tegneserie må I vælge, hvad billederne viser. I en lydfortælling kan pauser og lyde få betydning. Forklar bagefter et valg: Hvorfor er der ingen tale i den sidste rude? Hvilken læsning af scenen viser det? Det forbinder det skabende arbejde med fortolkningen. Opgaverne er redaktionelle forslag, ikke bestemte produkter eleverne skal aflevere.

Hvilke tekster omfatter området?

Kilden nævner nyere og ældre børne- og ungdomslitteratur, andre kunstformer, kanontekster, tekster på norsk og svensk og tekster fra rigsfællesskabet. Se udkastets tekstbredde på side 12. Det opdigtede eksempel og læsningen af ét ældre dansk eventyr dækker ikke hele området. Guiden mangler endnu konkrete læsninger af nyere værker, norske og svenske tekster, tekster fra rigsfællesskabet og andre kunstformer. Værkvalget her er redaktionelt, ikke en udtømmende kanonliste.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 6. klasse omtaler allerede systematisk undersøgelse, fortællerpositioner, rum og tid, motiv og tema og medskabende arbejde. Perspektivering til andre værker og til tekstens samtid indgår også. Se Fælles Mål, side 8.

Udkastets formulering om begrundede fortolkninger og egne æstetiske udtryk skal derfor læses i forhold til et eksisterende fagligt arbejde. Den dokumenterer ikke, at kreativitet eller fortolkning først bliver indført nu. De detaljerede mål i Fælles Mål-dokumentet har det vejledende forbehold beskrevet på side 1.