Hvad arbejder børn med i dansk i 4.–6. klasse?

Dansk gennem 4.–6. klasse

I udkastet arbejder eleverne blandt andet med at læse flydende og forstå tekster, skrive til forskellige modtagere, præsentere fagligt indhold og begrunde fortolkninger. Indholdet er beskrevet samlet for 4.–6. klasse. Det er ikke en liste over, hvad hvert barn skal mestre i 4. klasse. Se udkastet, side 10–12.

Den forklarer et forslag til en fagplan.

Læsning handler også om at vælge læsemåde

Udkastet beskriver både flydende læsning, oplæsning og valg af tempo efter formålet. At finde en bestemt oplysning og at fordybe sig i en fortælling kræver ikke nødvendigvis samme læsemåde. Kilden nævner også kritisk vurdering af indhold på internettet. Se side 10.

I vores eksempel kan barnet lede efter åbningstiden på bibliotekets side og standse, når oplysningen er fundet. Vil barnet derimod forklare, hvorfor en person i en fortælling bliver vred, kan det være nødvendigt at læse flere afsnit grundigt og vende tilbage til bestemte ord. Formålet afgør, hvad man leder efter. Det er vores sammenstilling af to læsesituationer, ikke en tidsprøve.

Skrive, få respons og arbejde videre

Skrivning omfatter arbejdet fra idé til revideret tekst. Eleverne skal blandt andet tage hensyn til modtager og formål og give hinanden respons. Udkastet omtaler også stavning, håndskrift og tastaturskrivning. Se side 10–11.

Et redaktionelt eksempel: Lad barnet forklare forskellen på at skrive en besked til en ven og en henvendelse til skolebiblioteket. Hvilke oplysninger skal modtageren have? Det er et forslag til en samtale, ikke en officiel opgave.

I skriveguidens biblioteksbesked kan I følge en upræcis forespørgsel blive mere brugbar. Guiden viser også håndskrift, tastaturskrivning og korrektur af sætningsgrænser som forskellige dele af skrivearbejdet.

Hvad bygger en forklaring på?

Ved en faglig præsentation skal eleverne formidle noget, de har fordybet sig i, og tilpasse formen til modtager og formål. I fiktion skal de begrunde deres fortolkninger med eksempler. Sagtekster undersøges blandt andet for information, misinformation og sproglige og visuelle virkemidler. Det giver forskellige spørgsmål til teksterne: Hvad vil afsenderen have os til at vide eller gøre, og hvilke ord støtter vores læsning? Se mundtlighed på side 11 og sagtekster og fiktion på side 12.

Følg en nærlæsning af Kejserens nye klæder. Eksemplet viser, hvordan man kan begrunde en læsning med konkrete steder i et eventyr. Det er vores valg af værk, ikke en obligatorisk bog for alle i 4.–6. klasse.

Fællesskab og identitet indgår også. Kilden nævner relationer, rettigheder, forskellighed og respekt for andres grænser samt undersøgelser af uddannelse og job. Arbejdet foregår gennem blandt andet tekster, kunst og samtaler. Se side 12 og målet på side 13.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har fire kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Kompetencemålene er angivet efter 2., 4., 6. og 9. klasse. Se Fælles Mål, side 4.

Udkastet bruger seks indholdsområder og trinforløbene 1.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Mundtlighed og samtale samt fællesskab og identitet har egne områdenavne. Se udkastet, side 6.

Det er en ændret inddeling. Det betyder ikke, at eleverne ikke tidligere talte sammen eller arbejdede med identitet. Man kan heller ikke sammenligne et mål efter 4. klasse med hele det nye 4.–6.-forløb og kalde forskellen et højere eller lavere krav.

Efter 6. klasse omfatter Fælles Måls læsemål tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Udkastets mål for 4.–6. klasse fremhæver flydende læsning med forståelse, valg af tempo efter formål og sikker, udtryksfuld oplæsning. Her slutter begge beskrivelser ved 6. klasse, men de fremhæver ikke helt de samme forhold. Det kræver en sammenligning af mere end de to målsætninger at vurdere hele læseområdet. Se Fælles Mål, side 4 og udkastet, side 10.

Fælles Mål-dokumentets forside oplyser, at færdigheds- og vidensområder og deres detaljerede mål er vejledende, mens blandt andet kompetencemålene fortsat er bindende. Læs forbeholdet på side 1. Udkastet er et forslag; områdenavne alene dokumenterer ikke nye krav til det enkelte barn.

Vælg et af de seks områder

• Læsning og læsekultur: læsemåder, oplæsning, tekstforståelse og fælles læseoplevelser.
• Skrivning og respons: idé, modtager og arbejdet med at forbedre en tekst.
• Mundtlighed og samtale: lytning, fremlæggelser og dialog.
• Sagtekster og medier: påstande, virkemidler og kommunikation til andre.
• Fortolkning og fiktion: belæg for en læsning og egne skabende udtryk.
• Fællesskab og identitet: relationer, roller og forskellige erfaringer i tekster og samtaler.

Hvad kan du spørge læreren om?

Bed om en tekst eller opgave fra et aktuelt forløb. Spørg, hvad barnet øver sig på, og hvad læreren gerne vil se i den næste tekst eller samtale. Det gør det lettere at forbinde den brede fagplan med barnets hverdag.

Vores oversigt er ikke en fuld sammenligning af alle danskfaglige mål. Dokumentets status og de konkrete mål skal indgå i en faglig gennemgang, før man drager mere vidtgående konklusioner.