Sagtekster og medier i dansk i 4.–6. klasse

Hvad skal eleverne undersøge?

Danskudkastets område kommunikation og sagtekster handler på mellemtrinnet om at forstå og bruge tekster, der informerer, udtrykker holdninger eller forsøger at få nogen til at handle. Reklamer og offentlig debat nævnes som eksempler. Eleverne skal også undersøge, hvordan man kommunikerer hensynsfuldt og ansvarligt. Se udkastet, side 11–12. Trinforløbet for 4.–6. klasse begynder på side 10.

Det er nyttigt at begynde med én bestemt tekst: Hvem siger noget til hvem, og hvad vil afsenderen opnå? De følgende opgaver er opdigtede til denne guide. De er hverken officielle prøver eller en liste over færdigheder, alle børn skal mestre i 4. klasse.

Undersøg påstanden, ikke kun overskriften

Forestil jer en plakat med teksten “Alle børn elsker den nye legeplads”. Et stort billede viser tre smilende børn. Billedet viser tre børn, der smiler. Det fortæller ikke i sig selv, hvordan de oplevede legepladsen, eller hvad andre børn mener.

Spørg, hvor oplysningen kommer fra. Har nogen spurgt børnene? Hvilke børn og hvor mange? Måske er teksten en begejstret reklameformulering frem for resultatet af en undersøgelse. Hvis dokumentationen mangler, kan I sige det uden at gætte på, om afsenderen bevidst vildleder.

Kilden omtaler analyse af information og misinformation, tekstlige og visuelle virkemidler og vurdering af sandhedsværdi. Se side 12. Eksemplet skelner derfor mellem det, billedet viser, den påstand teksten fremsætter, og det, der stadig er ukendt.

Hvad gør musik, billeder og ord ved budskabet?

Udkastet omfatter også populærkulturelle medier og deres udtryksformer. En kort video kan bruge musik, klipning og tekst samtidig. Prøv at forestille jer den samme legepladsfilm med rolig musik og med hurtig musik. Oplysningerne kan være uændrede, selv om oplevelsen bliver forskellig.

Det giver anledning til at undersøge, hvordan et udtryk virker, uden at stemple alle virkemidler som snyd. Et billede kan forklare noget præcist. Det kan også vælge et udsnit, som lader andre forhold ude af syne. Spørg, hvad I faktisk får at vide, og hvad I bliver opfordret til at føle eller gøre.

Lav en besked, og undersøg om den virker

En klasse vil invitere andre til en bogbyttedag. Først vælger den modtagere og form: en besked til forældre, et opslag til elever eller en kort mundtlig invitation. Beskeden skal forklare, hvor og hvornår byttet foregår, og hvad man må tage med.

Lad en anden læse invitationen og fortælle, hvad vedkommende ville gøre bagefter. Hvis tidspunktet er uklart, har klassen noget konkret at ændre. Det viser udkastets mål om at vælge emne og form, kommunikere til bestemte modtagere og reflektere over virkningen. Se side 12.

Tal også om tonen: En invitation kan være tydelig uden at udstille dem, der ikke deltager. Eksemplet er en mulig øvelse i ansvarlig kommunikation, ikke en juridisk regel eller et krav om et bestemt arrangement.

Sammenlign sprog i brug

Kilden nævner sammenligning af dansk med talt og skrevet svensk, norsk og andre sprog. Se side 12. Her begynder vi med en kort skriftlig besked efter en klasses bogbyttedag. Sætningerne er vores egne øveeksempler, ikke citater fra elever eller fra en rigtig invitation.

Sprog	Besked	Betydning i vores eksempel
Dansk	Det var en rolig dag.	Dagen forløb stille og fredeligt.
Norsk bokmål	Det var en rolig dag.	Dagen forløb stille og fredeligt.
Svensk	Det var en rolig dag.	Det var en sjov dag.

Sætningerne ser ens ud. Alligevel kan en dansk læser forstå den svenske besked forkert. Svensk rolig svarer her til dansk sjov eller morsom. Dansk og norsk rolig svarer derimod til svensk lugn. Den forskel står i Skolverkets sammenligningstabel over danske, norske og svenske ord. Tabellen er belæg for ordsammenligningen; den er ikke ophav til vores beskeder.

Prøv at afklare betydningen i denne opdigtede udveksling. En svensk elev skriver: “Det var en rolig dag.” Den danske modtager spørger: “Mener du en stille dag eller en sjov dag?” Svaret er: “En rolig dag. Vi skrattade mycket.” Vi gengiver svaret på dansk som: “En sjov dag. Vi grinede meget.”

Modtageren svarer nu: “Så du mener, at I havde det sjovt. Jeg troede først, du mente, at der var stille.” Her viser modtageren sin nye forståelse, så afsenderen kan rette den, hvis den stadig er forkert. I kan bytte roller og lade den norske besked være udgangspunktet: Hvad skal modtageren spørge om, før I ved, hvad rolig betyder i netop den besked?

Øvelsen viser én mulig misforståelse, ikke hvordan alle danskere, nordmænd eller svenskere taler. Vi bruger norsk bokmål i skrift og giver ingen vejledning i udtale. Arbejde med autentisk tale, dialekter og nynorsk mangler derfor stadig her. En stille dag kan desuden godt være sjov; ordsammenligningen fortæller ikke alt om oplevelsen.

Hvad står der i Fælles Mål?

Efter 6. klasse omfatter Fælles Mål allerede vurdering af søgning og teksters perspektiver samt konsekvenser af ytringer på internettet. Kommunikation med nordmænd og svenskere indgår også. Se Fælles Mål, side 8.

Udkastet navngiver blandt andet misinformation og reklamer i området kommunikation og sagtekster. Det gør nogle emner mere eksplicitte i det citerede afsnit; det beviser ikke, at kritisk læsning eller mediearbejde er nyt. Fælles Mål-dokumentet skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende detaljer på side 1. Denne sammenligning er redaktionel.