Fællesskab og identitet i dansk i 7.–9. klasse

At undersøge muligheder for sit liv

Danskudkastets område fællesskab og identitet handler i 7.–9. klasse blandt andet om job, uddannelse og personlig trivsel. Eleverne undersøger muligheder og formulerer tanker om deres eget liv. Tekster og samtaler skal også åbne historiske, nutidige og fremtidige perspektiver på fællesskaber. Se udkastet, side 15–16.

Det kan være svært at svare på “Hvad vil du være?”. Et mere afgrænset spørgsmål er, hvad man gerne vil vide om en bestemt arbejdsdag eller uddannelse. Det forslag er vores; udkastet kræver ikke, at eleven allerede har en færdig livsplan.

Spørg til hverdagen bag en jobtitel

En klasse kan forberede et interview med en person om vedkommendes arbejde. Hvilke opgaver fylder mest? Hvad skulle personen lære, og ændrede vejen sig undervejs? Eleverne kan bagefter udvælge citater og skrive en kort fremstilling, der skelner mellem personens erfaring og generelle oplysninger.

Det er et redaktionelt eksempel på de virkelighedsnære aktiviteter, kilden nævner. Et enkelt interview viser én vej. Det fastslår ikke adgangskrav til en uddannelse eller alle muligheder i et erhverv. Konkrete krav skal undersøges hos den relevante uddannelse eller sammen med en vejleder.

Udkastets mål beskriver, at eleverne formulerer tanker om eget liv og overgange til uddannelse sammen med relevante personer. Se side 16. Interviewet kan derfor ende med nye spørgsmål, som eleven tager videre, frem for et endeligt valg.

Hvilke forventninger møder en person?

I en opdigtet fortælling vil en ung person arbejde med mad, mens familien forventer noget andet. Læserne kan undersøge, hvordan forventningerne kommer frem: bliver de sagt direkte, eller ligger de i vittigheder og tavshed? Hvem lytter, og hvem bestemmer samtalens retning?

En omskrivning fra en anden persons synsvinkel kan afprøve en fortolkning. Den skal holdes adskilt fra det, den oprindelige tekst faktisk fortæller. Eksemplet forbinder sprog og tekstarbejde med livsvalg; det beskriver ikke en bestemt elevs situation.

Krop, normer og grænser

Kilden nævner samtaler og forestillinger om køn, normer, krop, kærlighed, pubertet og seksualitet, herunder samtykke og grænser. Se side 15.

Et fiktivt eksempel kan være en person, der beder om ikke at blive fotograferet. Klassen kan undersøge, hvordan ønsket udtrykkes, hvordan andre reagerer, og hvad en ændret replik ville gøre ved situationen. Arbejdet kan tage udgangspunkt i en tekst uden at bede eleverne fortælle om private erfaringer. Det er et redaktionelt forslag til en afgrænset samtale, ikke en juridisk eller sundhedsfaglig vejledning.

Fællesskaber forandrer sig

Udkastet omfatter fordybelse i kulturelle bevægelser og samfundsforandringer. Eleverne undersøger gennem tekster, materialer og kreativt arbejde, hvad forandringer betyder for identitet, livsbaner og forestillinger om et godt liv.

To tekster fra forskellige perioder kan for eksempel beskrive, hvad en ung person forventes at bidrage med hjemme. Læg mærke til, hvem der får ordet, hvilke muligheder teksten viser, og hvad den ikke fortæller. Teksternes tid og sammenhæng skal undersøges, før man konkluderer noget om perioden. En enkelt fortælling er ikke et dækkende billede af alle familier.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål beskriver allerede personlig og kulturel identitet, indlevelse og etisk og historisk forståelse i danskfagets formål. Se side 3. Efter 9. klasse indgår kultur og identitet også i fortolkning. Se side 9.

Udkastet samler livsvalg, uddannelses- og jobveje og de nævnte norm- og kropstemaer i et navngivet indholdsområde. Det er en tydelig forskel i organisering og formulering. Sammenligningen dokumenterer ikke, at temaerne aldrig før indgik i skolen eller i andre fag og emner.

Side 1 i Fælles Mål forklarer, hvilke rammer der er bindende, og hvilke detaljer der er vejledende. Spørg skolen om, hvordan den konkret tilrettelægger arbejdet og samarbejdet om overgangen til uddannelse.