Dansk i 7.–9. klasse med de nye fagplaner

Et fag med flere slags tekstarbejde

Danskudkastets sidste trinforløb dækker 7.–9. klasse. Det omfatter mere udfordrende læsning, længere skriveprocesser, faglige præsentationer og kritisk arbejde med kommunikation. Fiktion, kunst og spørgsmål om fællesskab og livsvalg indgår også. Se udkastet, side 13–16.

Beskrivelserne skal læses over hele trinforløbet. De fortæller ikke alene, hvad en elev skal kunne ved starten af 7. klasse, eller hvordan en bestemt prøve bliver tilrettelagt. Siden er en redaktionel oversigt over et udkast.

Læsning og skrivning med bevidste valg

Eleverne arbejder med at tilpasse læsemåde til formålet, opdage manglende oplysninger og sammenligne tekster med forskellige oplysninger eller synspunkter. Kunstigt genererede tekster nævnes også. Se læseguiden for et konkret eksempel på kildekontrol.

Skrivningen omfatter korte og længere processer, respons, revision og præsentation. Eleverne skal tage stilling til formål, modtagere og udtryksformer. Guiden til skrivning og revision viser, hvordan et bredt udsagn kan blive til en afgrænset og bedre begrundet tekst. Se læsning og skriveområdets indledning på side 13 og skriveindhold og mål på side 14.

Prøv læseguidens to beskeder med forskellige mødetider. I skriveguidens biblioteksundersøgelse bliver et udsagn om “ingen” brugere afgrænset til det, der faktisk er talt i det opdigtede forløb. Begge eksempler giver noget konkret at undersøge, før man tager en påstand for gode varer.

Skriveguiden har også et historisk brev og et nutidigt, opdigtet skoleopslag. Her er spørgsmålet, hvem der skal læse teksten først, og hvem der senere skal kunne svare på den. Det er en afgrænset sammenligning af skrivekulturer, ikke en beskrivelse af al skrivning før og nu.

Tale og offentlig kommunikation

Mundtlighed omfatter undersøgelse af talt sprog, fremførelse og præsentationer, som inviterer modtagerne til dialog. I kommunikation og sagtekster arbejdes der blandt andet med tekster fra institutioner og virksomheder, blandinger af fakta og fiktion og teknologiens præsentation af information. Se side 14–15.

Et spørgsmål til en konkret opgave kunne være: Hvilke oplysninger giver teksten, og hvilke valg påvirker, hvordan vi opfatter dem? Det er vores redaktionelle forslag til samtale, ikke en officiel opgaveformulering.

Se de konkrete guider til mundtlighed og dialog og medier og kommunikation.

Fiktion og perspektiver på livet

Udkastet beskriver tekstnær udforskning af litteratur og andre kunstformer, herunder synsvinkel, billedsprog og komplekse personer. Kreativ omskrivning og remediering kan indgå. I fællesskab og identitet undersøges blandt andet uddannelses- og jobveje, normer og livsvalg gennem tekster, aktiviteter og samtaler. Se indholdet på side 15 og målet for fællesskab og identitet på side 16.

Se guiderne til fortolkning og fiktion og fællesskab og identitet for eksempler og sammenligninger. Et værk kan åbne flere områder samtidig. Danskfagets formål forklarer baggrunden for forbindelsen mellem sprog, tekster og personlig og kulturel dannelse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse beskriver allerede regulering af læseprocessen, varieret fremstilling, systematisk fortolkning og reflekteret kommunikation. Se kompetencemålene på side 4.

For læsning er slutpunktet 9. klasse i begge dokumenter. Fælles Mål fremhæver at styre sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres sammenhæng. Udkastet beskriver blandt andet opmærksomhed på egen forståelse, læseformål og tekstens hensigt og pålidelighed. Der er en forbindelse mellem disse formuleringer. De kan ikke alene bruges til at konkludere, at læsningen samlet er blevet sværere eller lettere. Sammenhold Fælles Mål, side 4 med udkastets mål på side 13.

Udkastet organiserer indholdet i seks områder for 7.–9. klasse. Se opbygningen på side 6. At AI, algoritmer eller bestemte temaer nævnes eksplicit, er ikke bevis for, at alt kritisk eller digitalt arbejde er nyt. Hver påstand om ændring kræver sammenligning af de relevante afsnit. Fælles Måls statusforbehold på side 1 skelner mellem bindende rammer og vejledende detaljer.

Spørg skolen særskilt om prøvevilkår og hjælpemidler. Dem udleder vi ikke af udkastets almindelige undervisningsbeskrivelse.