Danskfagets formål i den nye fagplan

Sprog og tekster som adgang til verden

Danskudkastets formål forbinder dansksproglige og kommunikative kundskaber med at fortolke og skabe tekster. Personlig og kulturel identitet, indlevelse og æstetisk, etisk og historisk forståelse indgår sammen med stillingtagen til natur, teknologi og kommunikation. Se udkastet, side 4.

Det forklarer, hvorfor en dansktime kan rumme både læsning og en samtale om en persons valg. Sproget bruges til at forstå noget og gøre sig forståelig for andre. En bestemt bog eller opgave følger dog ikke automatisk af formålet; den kræver et valg i undervisningen.

Elevernes erfaringer er et udgangspunkt

Formålet beskriver undervisning, som inddrager elevernes erfaringer med sprog, tekster og kommunikation. Tekster og situationer kan opleves gennem blandt andet krop, sanser, steder og teknologier. Dialog, undersøgelse og skabende arbejde skal bidrage til forståelse, perspektivskifte, kritisk refleksion og læse- og udtryksglæde. Se side 4.

Prøv sætningen: “Jeg sagde ikke, at du tog bogen.” Den er skrevet til dette redaktionelle eksempel, ikke hentet fra en officiel opgave. Læg først tryk på “jeg” og derefter på “du”. Første læsning kan pege på, at en anden sagde det; den anden kan pege på, at en anden tog bogen. Ingen af læsningerne fortæller os sikkert, hvad der faktisk er sket.

Klassen kan foreslå en situation til hver oplæsning og forklare, hvorfor betoningen passer. Her er formålet med at læse højt at undersøge betydning, ikke at finde den ene rigtige stemme. Opgaven er vores forslag; læreren kan tilpasse den til klassen.

Faget rækker ud over den enkelte tekst

Udkastet forbinder sproglig, kulturel og personlig dannelse med videre uddannelse og med at kunne handle selvstændigt og etisk. Det nævner et demokratisk og bæredygtigt perspektiv, rigsfællesskabet, de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Se side 4.

I arbejdet med en tekst om naturen kan man eksempelvis undersøge, hvis perspektiv der kommer til orde, og hvordan ordvalget påvirker beskrivelsen. Det danskfaglige spørgsmål er her, hvordan teksten fremstiller et forhold og får os til at se det. Guiden opstiller ikke et krav om, hvilken holdning eleven skal nå frem til.

Hvorfor både fiktion og sagtekster?

Kilden beskriver dansk som et humanistisk kulturfag med beherskelsen af dansk sprog centralt. At læse, skrive, tale og lytte giver adgang til at deltage i fællesskaber og udtrykke tanker, følelser og holdninger. Se side 5.

Fiktion kan vise en fremmed tid eller et liv, læseren ikke kender. Sagtekster kan give information, forbinde mennesker og kalde på analyse og stillingtagen. På tværs af arbejdet med tekster, materialer og medier omtaler udkastet kreative færdigheder og forståelse af digitale teknologiers virkemåde.

Et kort tekstuddrag kan undersøges sammen med hele den tekst, det er taget fra. Hvad er med, og hvad mangler? Hvis uddraget vises i en søgetjeneste, kan man også undersøge, hvordan det præsenteres. Det er vores forslag til en opgave, ikke en beskrivelse af en bestemt tjenestes funktioner.

Fagets karakter omfatter også fordybelse i sociale, kulturelle og eksistentielle spørgsmål og mulighed for at forstå sig selv og andre i historisk sammenhæng. Se side 5.

Hvad var allerede med i Fælles Mål?

Fælles Mål beskriver allerede personlig og kulturel identitet, indlevelse, læseglæde og æstetisk, etisk og historisk forståelse. Skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab står også i formålet. Se Fælles Mål, side 3.

Udkastets formål nævner teknologi, natur, rigsfællesskabet og bæredygtighed eksplicit, hvor de ikke står med de ord i den citerede tidligere formålstekst. Det er en forskel mellem de to afsnit, ikke dokumentation for, at emnerne aldrig tidligere har indgået i dansk.

Læs formålet sammen med fagets områder og undervisningsbeskrivelsen.

Sammenligningen gælder de to formålsafsnit. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer dokumentets opdateringsforbehold. Vores forklaring beskriver et udkast, ikke en færdig fagplan.