Medier og kommunikation i dansk i 7.–9. klasse

Hvem forsøger at få os til hvad?

Danskudkastets område kommunikation og sagtekster omfatter i udskolingen kritisk analyse af tekster fra offentlige institutioner, virksomheder og mennesker. Intentioner, strategier, retoriske virkemidler og indhold skal undersøges. Se udkastet, side 14–15.

Et konkret spørgsmål er, hvilken handling teksten lægger op til. Skal læseren forstå en besked, købe noget eller støtte et forslag? Det er ikke det samme som at mistænke alle afsendere for at vildlede. Analysen skal kunne pege på noget i teksten.

Samme forslag, forskellig indpakning

Forestil jer to overskrifter om et fællesrum: “Plads til flere aktiviteter” og “Mindre plads til ro”. Begge kan handle om samme ombygning, men fremhæver forskellige konsekvenser.

Undersøg begrundelserne, de valgte ord og den dokumentation, der følger med. Måske er begge konsekvenser relevante. En henvisning til en undersøgelse kan gøre et argument mere efterprøveligt; den skal stadig læses for at se, om den støtter påstanden. Eksemplet er opdigtet og beskriver ikke en faktisk ombygning.

Kilden omfatter kommunikation på tværs af nære og globale problemstillinger. Et lokalt forslag kan derfor være en overskuelig indgang til at undersøge samme slags valg i større offentlige debatter.

Når fakta og fiktion blandes

Udkastet omtaler hybridformer af sagtekster og fiktion og etiske overvejelser om brugen. En oplysningsfilm kan eksempelvis indeholde en dramatiseret scene, som skal vise en typisk situation. Scenen er ikke dermed en optagelse af en bestemt virkelig hændelse.

Spørg, hvordan filmen markerer forskellen. Hvad er dokumenteret, hvad er rekonstrueret, og hvad er opfundet for at illustrere? Hvis skellet bliver uklart, kan modtageren komme til at tilskrive scenen en anden bevisværdi. Vores eksempel forklarer en analyseopgave; det afgør ikke, om en bestemt film bryder regler.

Rækkefølgen påvirker det, man møder

Kilden nævner digitale platforme og algoritmers præsentation og sortering af information. Se side 14. I kan illustrere spørgsmålet med fem opdigtede opslag: Sortér dem først efter dato og derefter efter antal reaktioner. Hvilke kommer øverst, og hvilke emner får nu mest opmærksomhed?

Her er fem opdigtede opslag. Dag 5 er den seneste dag, og reaktionstallene er valgt til øvelsen:

Opslag	Udgivet	Reaktioner
Biblioteket ændrer åbningstid	Dag 5	4
Nyt forslag til fællesrum	Dag 4	38
Billeder fra skolefesten	Dag 3	120
Cykelparkeringen flyttes	Dag 2	12
Invitation til læseklub	Dag 1	7

Med nyeste opslag først kommer bibliotekets besked øverst. Med flest reaktioner først bliver rækkefølgen skolefest, fællesrum, cykelparkering, læseklub og bibliotek. Reaktionstallene fortæller ikke, hvilken besked der er vigtigst for den enkelte læser.

Øvelsen viser to mulige sorteringer. Den dokumenterer ikke, hvordan en konkret tjenestes algoritme fungerer. Spørg, hvad en læser overser, hvis vedkommende kun møder det øverste opslag.

Sprog, teknologi og deltagelse

Udkastets mål forbinder vurdering af sandhedsværdi i offentlig digital kommunikation med analyse af, hvordan sprog og teknologi kan styrke eller begrænse ånds- og ytringsfrihed. Se side 15.

Et tænkt debatforum kan undersøges ud fra, hvem der kan komme til orde, hvordan svar bliver synlige, og om deltagerne kan finde hinandens begrundelser. Det er spørgsmål til formidling og deltagelse, ikke en juridisk vurdering af ytringsfrihed eller en påstand om en bestemt platform.

Sammenlign sprogbrug

Kilden omfatter sammenligning med svensk, norsk og andre sprog. En invitation eller kort offentlig besked på to sprog kan undersøges for tiltale, ordvalg og tydelighed. Hold jer til de konkrete tekster frem for at generalisere om, hvordan alle i et land taler. Det er et redaktionelt forslag til arbejdet.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Mål efter 9. klasse omtaler allerede argumentation, retorik, kommunikationsetik og digitale teknologiers betydning for kommunikation. Se Fælles Mål, side 9.

Udkastet nævner platforme, algoritmer og hybridtekster direkte i det citerede afsnit. Det dokumenterer ikke, at kritisk mediearbejde er nyt. Læs også forklaringen på side 1 om bindende rammer og vejledende detaljer i Fælles Mål.