Mundtlighed og dialog i dansk i 7.–9. klasse

Undersøg sproget, mens det bliver brugt

Danskudkastet beskriver mundtlighed i 7.–9. klasse som arbejde med eget og andres talte sprog. Eleverne møder både hverdagens og kunstneriske udtryk, deltager i dialog og præsenterer større faglige opgaver. Se udkastet, side 14.

Det giver to forskellige opgaver: at bruge sproget selv og at undersøge, hvordan det bruges. En vellykket præsentation er ikke nødvendigvis den med flest effekter. Spørgsmålet er, hvordan formen hjælper modtageren med indholdet.

En optagelse og en udskrift viser ikke det samme

Forestil jer en optaget samtale, hvor en person siger “Det var jo flot”. En udskrift gengiver ordene, men ikke nødvendigvis pausen, betoningen eller latteren. Lytterne kan derfor få brug for selve lyden for at overveje, om udsagnet er ros, ironi eller noget andet.

Eksemplet er opdigtet og indeholder ingen lydoptagelse. Det kan bruges til at drøfte, hvilke oplysninger en udskrift mangler, men erstatter ikke arbejde med autentisk talt sprog. Udkastet beskriver netop talt dansk før og nu gennem medier, optagelser og tale-til-tekst-teknologi. Kilden forbinder også sprogbrug med sociale praksisser, geografi, kulturel baggrund og identitet. Se side 14.

Et historisk interview og en nutidig samtale kan give anledning til at sammenligne tiltaleformer og samtalens rammer. Man skal kende optagelsernes kontekst; en persons stemme er ikke alene grundlag for at fastslå vedkommendes baggrund eller identitet. Hvis I bruger egne optagelser, skal det ske inden for skolens rammer for deltagernes privatliv.

Præsenter noget, andre kan undersøge med dig

En elevgruppe har undersøgt to forslag til indretning af et fællesrum. Den kan begynde med sit spørgsmål, vise forskellene på en tegning og forklare, hvilke oplysninger dens vurdering bygger på. Til sidst kan den bede modtagerne pege på noget, gruppen har overset.

Det viser målet om at formidle faglige opgaver med relevant teknologi og invitere til dialog. Form og formål skal passe til situationen. En illustration er nyttig, hvis den viser forskellen på forslagene; baggrundsmusik er ikke automatisk en hjælp. Situationen er et redaktionelt eksempel, ikke en officiel prøveopgave.

Fremførelse og iscenesættelse

Udkastet nævner afprøvning af æstetiske virkemidler ved mundtlig fremførelse. I en oplæsning kan en pause lægge vægt på en bestemt formulering. En ændret placering af de talende kan ændre en scenes oplevede relationer. Eleverne kan forklare, hvad deres valg gør ved indholdet.

Det er noget andet end at kræve en bestemt udadvendt stil. Guiden beskriver mulige valg i arbejdet, ikke personlighedskrav eller en fast bedømmelsesliste.

Gør misforståelser synlige

Kilden omtaler passende henvendelsesformer og strategier for konstruktiv dialog. Den nævner også nordisk kommunikation, hvor eleverne tilpasser udtale og reparerer misforståelser.

Hvis en samtalepartner ikke forstår et ord, kan man sige det langsommere, bruge en anden formulering eller bede personen fortælle, hvad der blev opfattet. Det er et redaktionelt eksempel på at holde samtalen i gang. At stille et afklarende spørgsmål kan være mere hjælpsomt end blot at gentage samme sætning højere.

Sammenligning med Fælles Mål

Efter 9. klasse beskriver Fælles Mål allerede analyse af samtaler, retoriske virkemidler, kropssprog, stemme og aktiv dialog. Kommunikation med nordmænd og svenskere indgår også. Se Fælles Mål, side 9.

Udkastet nævner blandt andet tale-til-tekst og reparation af misforståelser eksplicit. Det betyder ikke, at lyttende eller nordisk dialog først bliver indført nu. Sammenligningen skal læses med Fælles Mål-dokumentets forbehold på side 1. Siden fastlægger ikke prøvekrav.