Kultur og hverdagsliv i fransk i 6.–7. klasse

Nysgerrighed på andres hverdag

I 6.–7. klasse handler området Kultur og interkulturel forståelse om at få indblik i hverdagsliv, mennesker og kulturer i den fransksprogede verden. Udkastet tager udgangspunkt i temaer tæt på elevernes egen verden. Se side 9.

En genkendelig situation kan være et sted at begynde. Hvad laver en person efter skole? Hvem er personen sammen med? Svarene kan give anledning til at sammenligne erfaringer og til at opdage, hvad man endnu ikke ved.

Eksempel: Hvem er med i fortællingen?

Her er vores fiktive tekst til guiden. Den er ikke et interview eller dokumentation for hverdagen i et bestemt land:

Après l’école, je joue avec ma sœur.

Det betyder: Efter skole leger jeg med min søster.

Eleven kan finde ud af, hvem fortælleren er sammen med, og hvornår det foregår. Teksten fortæller ikke, hvad de leger, hvor de er, eller om de gør det hver dag. De oplysninger må ikke lægges ind i forklaringen, som om de stod der.

En anden tekst kunne beskrive en person, der laver noget andet efter skole. Eleverne kan sammenligne de to situationer uden at gøre dem til en regel om alle fransktalende børn. En forskel mellem personerne er ikke automatisk en forskel mellem lande.

Eksemplet kan bruges til at øve spørgsmål til en tekst. Det erstatter ikke arbejdet med egentlige kilder om børn og unges hverdagsliv.

Tekster, billeder og musik

Udkastet nævner analoge, digitale og multimodale tekster, billeder og musik som veje ind i forskellige kulturer, levemåder og forestillinger. Multimodale tekster kombinerer udtryksformer, eksempelvis skrift og billeder. Eleverne skal også gøre erfaringer med kritisk brug af sprogteknologier til at søge viden om kultur og samfund. Se side 9.

Et billede kan vise noget, teksten ikke nævner. Det kan også få eleven til at forestille sig noget, som ingen af delene dokumenterer. Spørg derfor gerne: Hvad kan du se, hvad står der, og hvad tror du selv?

Når et digitalt værktøj giver en forklaring om hverdagsliv, kan eleven sammen med læreren undersøge, hvor oplysningen kommer fra. Handler den om en bestemt person, et bestemt sted eller en større gruppe? Guiden anbefaler ikke et bestemt værktøj eller behandler dets svar som en kilde i sig selv.

Møder med børn og unge

Indholdet omfatter eksempler på hverdagsliv og møder med fransksprogede børn og unge gennem tekster, film, billeder, musik og medier. Eleverne undersøger perspektiver på egne og andres liv som grundlag for kulturmøder. Se side 9.

Et klip, hvor en ung fortæller om sin dag, kan give et personligt perspektiv. Det er stadig den pågældendes fortælling, ikke en undersøgelse af alle unges liv. Flere eksempler kan gøre forskelle synlige, men bør heller ikke præsenteres som repræsentative uden grundlag.

Barnets egne erfaringer kan indgå, uden at det skal dele private familieforhold. Man kan sammenligne med en anden læst tekst eller en fælles tænkt situation. Det er vores forslag til samtalen, ikke et krav om personlig udlevering.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver undersøgelse af fransktalende børn og unges hverdagsliv gennem nære temaer. Eleverne inddrager egne og andres erfaringer og viden. Se side 9.

Du kan bede barnet fortælle én ting, det fik at vide om en person, og ét spørgsmål, det stadig har. Hvor fandt barnet oplysningen? Var der noget, det først troede, men senere måtte ændre?

Spørgsmålene er vores forslag, ikke en officiel prøve. Udkastet beskriver 6.–7. klasse samlet og kræver ikke i dette afsnit, at barnet kan generalisere om et helt lands hverdagsliv.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 7. klasse omfatter allerede at fortælle om jævnaldrendes hverdagsliv og finde alderssvarende fransksprogede medier. Den nævner også fransktalende landes og områders geografi, symboler samt hilsner og enkle kulturbundne udtryk. Se side 5.

Udkastet fremhæver undersøgelse af hverdagsliv og brug af egne og andres erfaringer. Mødet med jævnaldrendes liv er dermed genkendeligt fra Fælles Mål. Vi konkluderer ikke ud fra dette afsnit alene, at hvert tidligere element enten er videreført eller bortfaldet.

Verdenskort og nationale symboler

Fælles Mål nævner konkret, at eleven kan placere frankofone lande og områder på et verdenskort og fortælle om frankofone symboler. De punkter står i tabellen efter 7. klasse, side 5. Udkastets kulturafsnit for 6.–7. klasse har ikke tilsvarende formuleringer i sin indholdsliste eller sit mål på side 9.

For 8.–9. klasse nævner udkastet geografiske og historiske forhold samt baggrunden for fransks udbredelse som globalt sprog på side 11. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at den konkrete kortopgave er flyttet til et senere trin.

Vi har derfor markeret både kortmålet og målet om nationale symboler som uafklarede i sammenligningen. Det betyder ikke, at læreren skal undgå kort eller symboler. Det betyder, at de citerede afsnit ikke giver os grundlag for at kalde de to tidligere delmål hverken fjernet eller direkte videreført.

Sammenligningen dækker de nævnte forbindelser. Fælles Mål-dokumentets forbehold om opdatering og regler står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.