Tale og skrive fransk i 6.–7. klasse

At blive forstået med få ord

Området Tale, skrive, skabe handler i 6.–7. klasse om de første korte samtaler og præsentationer på fransk. Eleverne skal få mod på at bruge sproget og opleve, at de kan udtrykke sig forståeligt med enkle vendinger. Se side 8.

Et kort svar kan være brugbart, når det passer til spørgsmålet. Barnet skal både finde en formulering og høre, hvad den anden siger. Det er noget andet end at læse alle replikkerne i en tekst op efter tur.

Eksempel: Spørg om en interesse

Her er vores korte dialog. Den er ikke en officiel opgave eller en prøve:

Fransk	Betydning
Salut ! Tu aimes le sport ?	Hej! Kan du lide sport?
Oui. Et toi ?	Ja. Og du?
Oui, j’aime le football.	Ja, jeg kan lide fodbold.

Eleverne kan først læse replikkerne og undersøge deres betydning. Derefter kan de bruge spørgsmålet og svare ud fra deres egne interesser. Et toi ? giver den anden plads til at fortælle noget.

Svaret behøver ikke være ja. Hvis en elev siger nej, må makkeren lytte til det frem for at fortsætte, som om de er enige. Læreren kan hjælpe med en formulering, når eleven vil fortælle om en anden interesse end dem, modellen giver ord til.

Eksemplet øver en afgrænset samtale. Det viser ikke alle former for præsentation eller skriftlig produktion, som området omfatter.

Skrift og ordkort som støtte

Udkastet giver mundtligt sprog og samtale særlig plads. Skriftlig fransk beskrives primært som støtte for det mundtlige. Kommunikationsstrategier og kritisk brug af sprogteknologier indgår også. Se side 8.

I dialogen kan eleven have spørgsmålet på et kort. Et andet kort kan vise en interesse og et passende udtryk. Kortet hjælper med at finde ordene, men eleven har stadig brug for at forstå, hvad der står, og hvad makkeren svarer.

Et digitalt hjælpemiddel kan bruges til at undersøge en formulering. Bagefter kan eleven forklare betydningen og prøve udtrykket i samtalen. Udkastet kræver ikke en bestemt app i dette afsnit, og et færdigt digitalt svar viser ikke alene, hvad eleven selv kan bruge.

Spørgsmål, meninger og kreative udtryk

Indholdet nævner hilsner, spørgsmål, svar på enkle udsagn og egne meninger. Gestik, mimik, ordkort og modeltekster kan støtte kommunikationen. Eleverne arbejder også med korte mundtlige og skriftlige tekster i blandt andet kreative, kropslige og praktiske udtryksformer. Se side 8.

Eleven kan eksempelvis tegne en interesse og skrive en kort sætning til billedet, før den præsenteres for en makker. Et billede kan støtte forklaringen, når et ord endnu er svært at finde. Det er vores forslag til at forbinde udtryksformerne, ikke et bestemt produkt, alle skal aflevere.

Mundtligt fokus betyder derfor ikke, at skrivning er væk fra området. Den korte tekst kan have en funktion som støtte til at fortælle noget. Læreren kan vise, hvordan det passer ind i klassens aktuelle forløb.

Hvad skal eleven kunne vise?

Områdets mål beskriver aktiv deltagelse i korte samtaler, hvor eleverne stiller spørgsmål og reagerer på hinandens udsagn med støtte fra ord, chunks, billeder og modeltekster. Se side 9.

Du kan spørge barnet, hvad det fandt ud af om sin makker. Hvilket spørgsmål stillede barnet, og hvad betød svaret? Hvis barnet kun husker sin egen replik, kan I tale om, hvilken oplysning det lyttede efter.

Det er vores samtaleforslag, ikke en officiel vurderingsskala. Udkastet beskriver trinforløbet 6.–7. klasse samlet og fastsætter ikke et bestemt antal replikker i dette eksempel. Det brede indhold og det konkrete samtalemål skal heller ikke behandles som to identiske lister.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 7. klasse nævner allerede enkle spørgsmål og svar samt korte dialoger med støtte i et forlæg. Præsentationer med få sætninger og skriftlige ord, udtryk og enkle sætninger om nære emner indgår også. Se side 5.

Udkastet samler produktionen under Tale, skrive, skabe og beskriver skriftens støttefunktion for det mundtlige på dette trin. Modeller og korte samtaler er genkendelige fra Fælles Mål; de er ikke nye alene på grund af områdets navn.

Sammenligningen viser disse forbindelser, ikke en fuld kortlægning af alle delmål. Fælles Mål-dokumentets forbehold om opdatering og regler står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.