Kultur og samfund i fransk i 8.–9. klasse

Mennesker og fællesskaber

I 8.–9. klasse beskriver franskudkastet en udbygning af elevernes viden om mennesker, samfund og kulturer i den fransksprogede verden. Den viden skal give eleverne et grundlag for at indgå i kulturmøder. Se side 11.

Arbejdet kan tage udgangspunkt i en ung persons fortælling. Eleven kan undersøge personens erfaringer og sammenligne med noget, eleven selv kender. Det kræver også blik for, hvor meget man kan slutte ud fra netop den fortælling. En persons erfaring er ikke et facit om et helt land.

Eksempel: To sprog i hverdagen

Her er vores fiktive tekst til en samtale om sprogbrug. Den beskriver ikke en virkelig person eller en bestemt befolkningsgruppe:

Avec ma grand-mère, je parle arabe. Avec mes amis, je parle français. Parfois, nous utilisons les deux langues dans la même conversation.

Personen fortæller, at vedkommende taler arabisk med sin bedstemor og fransk med sine venner. Nogle gange bruger vennerne begge sprog i samme samtale.

Eleven kan først finde ud af, hvem personen taler med, og hvilke sprog der nævnes. Derefter kan eleven overveje, hvad der ville være interessant at spørge personen om. Vælger vennerne sprog efter emnet? Er der udtryk, de foretrækker på det ene sprog? Teksten besvarer ikke de spørgsmål.

Vi får heller ikke at vide, hvilket land personen bor i, eller hvorfor familien bruger arabisk. Det ville være gæt at udfylde de oplysninger. Et undervisningsmateriale med en virkelig fortælling kan give mere baggrund, men eleven skal stadig skelne mellem det, kilden fortæller, og egne antagelser.

Barnet kan sammenligne med egne erfaringer med sprog eller forskellige måder at tale på. Der er ingen grund til at kræve private oplysninger om familiens historie. Det er vores forslag til en afgrænset samtale, ikke en officiel opgave eller en undersøgelse af barnets baggrund.

Undersøg forskellige perspektiver

Udkastet beskriver, hvordan eleverne gennem emner, teksttyper og udtryksformer undersøger betydningen af viden, værdier, holdninger og handlinger for kulturer. Sprogteknologier indgår som redskaber til at undersøge kultur- og samfundsforhold kritisk. Se side 11.

I arbejdet med en virkelig tekst kan eleven spørge, hvem der fortæller, og hvad fortællingen handler om. Et interview med en ung person og en oversigt over et lands sprog kan svare på forskellige spørgsmål. Den ene kan give indblik i en erfaring; den anden kan beskrive bredere forhold, hvis dens oplysninger er dokumenteret.

En automatisk oversættelse kan hjælpe med at forstå en passage. Den dokumenterer ikke, at en påstand om et samfund er korrekt. Hvis et værktøj tilføjer en forklaring, bør eleven kunne finde den i en identificerbar kilde, før den bruges som faktuel baggrund.

Levevilkår, historie og sprogets udbredelse

Områdets indhold omfatter samfundsforhold og levevilkår samt historiske og geografiske forhold i den fransksprogede verden. Eleverne møder fransksprogede unge gennem blandt andet medier og tekster. Baggrunden for fransks udbredelse som globalt sprog indgår også. Se side 11.

Vores fiktive tekst viser kun en mulig sprogbrug i hverdagen. Den forklarer ikke fransks historiske udbredelse. Det emne kræver andre kilder, der beskriver konkrete steder, perioder og forhold. Man kan heller ikke afgøre ud fra teksten, hvilke sprog der har officiel status dér, hvor personen bor.

Udkastets afsnit er ikke en fast liste over lande, som hvert klassetrin skal gennemgå. Når læreren vælger et forløb, kan kilder om et bestemt samfund forbindes med personlige fortællinger. Eleverne får dermed mulighed for både at undersøge baggrunden og se, hvordan mennesker oplever deres hverdag forskelligt.

Grand-Pré: Bosættelse og erindring

Et konkret sted kan forbinde sprog, levevilkår og historie. Parcs Canada fortæller, at franske familier bosatte sig i Acadie i 1630’erne. Grand-Pré blev grundlagt i begyndelsen af 1680’erne. Familierne byggede diger og dyrkede den tørlagte jord. Det giver et afgrænset eksempel på fransk bosættelse uden for Europa. Læs Parcs Canadas historie om Grand-Pré.

I 1755 krævede Nova Scotias guvernør og råd en ubetinget troskabsed; afvisning skulle føre til deportation. De acadiske repræsentanter afviste eden. Mennesker fra Grand-Pré og omegn blev deporteret. Langt senere, i 1922, blev en mindekirke bygget med donationer fra acadiere i Nordamerika. Kilden forbinder dermed bosættelsens historie med senere erindring. Se afsnittene om deportationen og Grand-Prés arv.

En kort fransk læsetekst

Vi har skrevet denne øvelsestekst ud fra den nævnte kilde. Den er ikke et citat, en øjenvidneberetning eller en officiel opgave:

À Grand-Pré, les familles construisent des digues pour cultiver la terre. En 1755, les autorités demandent un serment. Les représentants acadiens refusent. Des familles sont déportées. En 1922, une église rappelle cette histoire.

Her bruges nutid til at fortælle om fortiden. Årstallene viser, at begivenhederne ikke sker samtidig. Ordhjælp: une digue er et dige; cultiver er at dyrke; un serment er en ed; refusent betyder »afviser«; sont déportées betyder »bliver deporteret«; rappelle betyder her »minder om«.

Prøv først spørgsmålet: Pourquoi les familles construisent-elles des digues ? Et muligt svar er Pour cultiver la terre. Find derefter forskellen på det, familierne gør, og det, myndighederne kræver. Eleven skal holde aktørerne adskilt; teksten siger ikke, at familierne selv besluttede deportationen.

En tidslinje kan hjælpe: Sæt bosættelse, krav om troskabsed og mindekirke i rækkefølge. Spørg så: Hvad fortæller en mindekirke om, hvordan en historie bliver husket? Det spørgsmål kræver en fortolkning, ikke bare et årstal. Det er vores forslag til at arbejde videre med kilden.

Parcs Canada formidler et historisk sted; siden er ikke en ung acadiers egen fortælling. Denne case dækker heller ikke oprindelige folks perspektiver eller nutidige unges levevilkår. Den kan derfor ikke stå alene som forklaring på Acadie, Canada eller alle fransksprogede samfund. Et videre forløb skal finde andre identificerbare stemmer, ikke opfinde dem.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver undersøgelser af fransksprogede fællesskaber gennem kulturmøder, hvor eleverne forholder sig til andres erfaringer. Se side 11.

Eleven kan for eksempel forklare, hvad en person fortæller om sit fællesskab, og hvilke spørgsmål fortællingen giver anledning til. I vores eksempel er det muligt at skelne mellem personens beskrevne sprogbrug og oplysninger, vi mangler. Det er en måde at arbejde med forståelsen på, ikke en officiel prøvevejledning.

Målet kræver ikke, at eleven deler personens holdninger. En uenighed kan undersøges ved at spørge til erfaringerne bag den. Afsnittet fastsætter heller ikke et krav om en privat rejse eller direkte kontakt med fremmede på sociale medier.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse beskriver allerede sammenligning af egen hverdag med andres og viden om kulturelle, sociale og historiske forhold. Der indgår kulturmøder og lokal og global kommunikation samt viden om fransk sprogs og kulturs betydning i verden. Se side 6.

Udkastet formulerer områdets mål omkring undersøgelser af fællesskaber og mødet med andres erfaringer. Kulturmøder og et globalt perspektiv er derfor ikke nye alene, fordi områdets navn ændres. Grand-Pré kan bruges til at undersøge historiske forhold, som allerede indgår efter 9. klasse i Fælles Mål, og til at arbejde med udkastets baggrund for fransks globale udbredelse. Ingen af de to kilder udpeger Grand-Pré som et obligatorisk emne. Casen opfylder heller ikke i sig selv hele målet om kulturmøder. Sammenligningen her dækker disse forbindelser, ikke hvert tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentet har et opdateringsforbehold og skelner mellem bindende mål og vejledende delmål på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.