Lytte og læse på fransk i 8.–9. klasse

Forstå, hvad teksten fortæller

Franskudkastet beskriver i 8.–9. klasse et arbejde med at videreudvikle lytning og læsning, så eleverne kan forstå fransk i forskellige sammenhænge. Det omfatter både hovedindhold og udvalgte detaljer. Se side 10.

En elev kan godt forstå, hvad en besked handler om, og samtidig overse en oplysning, der ændrer dens betydning. Derfor kan læreren bede eleven finde et bestemt sted i teksten og forklare, hvad det fortæller. Det viser mere om forståelsen end en liste over løsrevne ord.

Eksempel: Hvor mødes læseklubben?

Her er vores fiktive besked. Den er skrevet til denne forklaring og er ikke en officiel prøve eller en besked fra en virkelig klub:

Bonjour ! La bibliothèque est fermée samedi. Notre club de lecture se retrouve donc au café près de la gare, à onze heures. Apporte le livre que tu veux présenter. À samedi !

Barnet kan først fortælle på dansk, hvad beskeden samlet handler om. Derefter kan I undersøge nogle oplysninger:

Spørgsmål	Hvad står der i beskeden?
Hvorfor mødes klubben et andet sted?	Biblioteket er lukket den lørdag, beskeden handler om.
Hvor og hvornår skal deltagerne mødes?	På caféen nær stationen klokken elleve.
Hvad skal man tage med?	Den bog, man vil præsentere.

Ordet bibliothèque kan være let at genkende. Men hvis eleven kun finder dét ord, kan eleven komme til at vælge det forkerte mødested. Fermée fortæller, at biblioteket er lukket, og næste sætning angiver det nye sted.

Beskeden siger ikke, at biblioteket er lukket hver lørdag. Den oplyser heller ikke caféens navn eller, hvor længe mødet varer. At opdage, hvad teksten ikke fortæller, kan være en del af at læse den omhyggeligt. Spørgsmålene og forklaringerne her er vores forslag til arbejdet.

Brug teksttypen og sammenhængen

Eleverne skal ifølge udkastet bruge deres kendskab til teksttyper og deres viden om sprog og kulturer til at forstå tekster. Det gælder mundtlige, skriftlige og multimodale tekster, hvor flere udtryksformer indgår. Lytte- og læsestrategier samt kritisk brug af sprogteknologier skal støtte forståelsen. Se side 10.

I eksemplet peger hilsenen og den afsluttende aftale frem mod en besked til nogen, der skal mødes. Eleven kan bruge det til at lede efter tid og sted. Et ukendt ord kan undersøges i den sætning, hvor det står, og eventuelt slås op. En automatisk oversættelse bør sammenholdes med beskeden, især hvis den giver en anden oplysning om mødestedet.

Lytning er også en del af området

Indholdet omfatter sammenhængende mundtlige tekster og korte, sammenhængende læsetekster. Eleverne arbejder med nøgleord, flerordsfraser og udvalgte detaljer samt støtte fra billeder og kontekst. Musik, film, fortællinger, beretninger og interviews er nævnt som teksttyper. Se side 10.

Vores besked er kun et læseeksempel; siden indeholder ikke en lydoptagelse. I et lytteforløb kan læreren vælge en kort optagelse og give eleverne et afgrænset lytteformål. Skal de forstå, hvad samtalen handler om, eller finde tidspunktet for en aftale? En ny gennemlytning kan derefter bruges til at undersøge det sted, eleven var usikker på.

Et interview kræver andre forventninger end en praktisk besked. Eleven kan for eksempel holde øje med, hvem der spørger, og hvem der svarer. Arbejdet med flere teksttyper giver forskellige muligheder for at forstå sproget; vores klubbesked dækker ikke hele området.

Hvad skal eleven kunne vise?

Områdets mål beskriver forståelse af hovedindhold og udvalgte detaljer i sammenhængende tekster med støtte fra billeder, lyd og kontekst. Støtten er altså en del af målbeskrivelsen. Se side 10.

Barnet kan vise, hvilke ord eller sætninger der ligger bag et svar. Hvis svaret ændrer sig efter en ny læsning, kan I tale om, hvilken oplysning der gjorde forskellen. Det er ikke en officiel bedømmelsesskala. Udkastets afsnit angiver heller ikke en bestemt tekstlængde eller læsehastighed for hvert af de to klassetrin.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse nævner allerede forståelse af hovedindhold og detaljer i både lytning og læsning. Læsning omfatter desuden forskellige typer af enkle tekster og teknikker til at skimme og scanne. Under lytning indgår forståelse af budskaber og holdninger inden for nære emner. Se side 6.

Udkastet samler lytning og læsning i samme område og beskriver støtte fra flere udtryksformer i områdets mål. Hovedindhold og detaljer er dermed ikke nye krav alene på grund af områdets nye navn. Sammenligningen viser disse forbindelser; den afgør ikke, om alle tidligere delmål er videreført.

Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer materialets opdateringsforbehold og forskellen mellem bindende mål og vejledende delmål. Artiklen bygger på et fagplanudkast.