Ord og sproglæring i fransk i 8.–9. klasse

Flere ord at bruge i samtalen

I 8.–9. klasse skal eleverne ifølge franskudkastet udbygge deres ordforråd, udtale og forståelse af sprogets mønstre. Flerordsfraser, som udkastet kalder chunks, indgår fortsat. Eleverne arbejder med, hvordan sproget fungerer, når de bruger det. Se side 9.

Et barn kan for eksempel kende et spørgsmål som en samlet frase og efterhånden få øje på, hvilke dele der kan ændres. Det giver mulighed for at spørge om noget andet end det, der stod i den første opgave. At kende ordenes danske oversættelse er ikke altid nok til at få den nye sætning til at fungere.

Eksempel: Bed om en gentagelse

Disse formuleringer er vores sprogeksempel, ikke en officiel opgave:

Fransk	Betydning
Tu peux répéter ?	Kan du gentage?
Vous pouvez répéter ?	Kan De/I gentage?

Begge spørgsmål kan hjælpe, når eleven ikke har hørt eller forstået noget. I eksemplet ændres både pronomenet og udsagnsordets form: tu peux og vous pouvez. Eleven kan undersøge forskellen sammen med læreren og prøve spørgsmålet i en kort samtale.

Valget afhænger af, hvem man taler med, og hvordan man tiltaler hinanden. Tabellen er ikke en regel om, at alle voksne altid skal tiltales på én bestemt måde. Vous kan også bruges til flere personer. Derfor er det nyttigt at beskrive situationen, før eleven vælger sin formulering.

Et svar kan stadig være svært at forstå, selv om spørgsmålet lykkes. Eleven kan bede om endnu en gentagelse eller få hjælp til et bestemt ord. Her er formålet at holde samtalen i gang, ikke at gennemføre den uden støtte.

Vælg sprog efter situationen

Udkastet beskriver valg af sproglige former ud fra den konkrete kommunikation. Eleverne skal blive mere selvstændige og få erfaring med, hvilke strategier der hjælper dem med at lære fransk. Sprogteknologier kan bruges til at undersøge egne antagelser om blandt andet udtale og opbygning. Se side 9.

I vores eksempel kan eleven sammenligne et eget forslag med en formulering fra undervisningen. Hvad blev ændret, og hvorfor? Hvis et digitalt værktøj foreslår en anden sætning, er det samme spørgsmål relevant. Et forslag er først brugbart, når eleven forstår, hvad det betyder i situationen.

Grammatik i de sætninger, eleven bruger

Indholdet omfatter ordforråd, fraser og sætningsopbygning. Navneord, udsagnsord og tillægsord indgår med deres funktion i en sammenhæng. Eleverne arbejder også med udtale og intonation i både enkelte ord og længere samtaler. Se side 9.

Spørgsmålene ovenfor viser én lille forbindelse mellem pronomen og udsagnsord. De dækker ikke alle de nævnte ordklasser. Når eleven møder et andet mønster i en tekst, kan klassen undersøge det dér frem for at presse hele grammatikken ind i samme eksempel.

Gættestrategier og erfaringer fra andre sprog indgår også. Eleven kan foreslå en betydning ud fra sammenhængen og derefter kontrollere, om den passer. Ligheder med kendte ord kan hjælpe, men kan også føre til et forkert gæt. Denne side har ingen lydoptagelse; udtalen må undersøges med et fransk lydforlæg fra undervisningen eller et andet egnet materiale.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver brug af et grundlæggende ordforråd og et bevidst valg af fraser i kommunikative og kropsbaserede aktiviteter. Eleverne skal tilpasse sproget til sammenhængen og bruge strategier til at gætte betydninger med støtte i deres sproglige erfaringer. Se side 10.

Spørg gerne barnet, hvilken formulering det valgte i en opgave, og hvad der hjalp det videre. Det er vores samtaleforslag til hjemmet. Afsnittet fastsætter ikke en ordliste, et antal øveminutter eller særskilte krav for henholdsvis 8. og 9. klasse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse indeholder allerede enkel sætningsopbygning og strategier til at holde en samtale i gang. Under samtale nævnes hensyn til situation, afsender og modtager; under skrivning indgår sprogets funktion i forskellige situationer. Se side 6.

Udkastet samler sprog og sproglæring i et særskilt område og gør elevernes valg af fraser og læringsstrategier tydelige i områdets mål. Tilpasning til en situation er altså ikke nyt i sig selv. Sammenligningen her viser disse forbindelser, ikke en gennemgang af samtlige tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentet skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende delmål og har et opdateringsforbehold på side 1. Denne artikel bygger på et fagplanudkast.