Tale og skrive på fransk i 8.–9. klasse

Få sagt noget, andre kan svare på

I 8.–9. klasse beskriver franskudkastet et arbejde med at formulere sig sammenhængende, så kommunikationen lykkes. Eleverne skal udvikle både mundtlige og skriftlige færdigheder og få mod på at bruge fransk. Se side 10.

En samtale kan begynde med en forberedt formulering. Men den anden persons svar kan give anledning til et nyt spørgsmål. Her må eleven både lytte og vælge, hvad der giver mening at sige bagefter.

Eksempel: Hvad vil du lave?

Denne korte dialog er vores eksempel, ikke en officiel opgave:

Fransk	Betydning
Tu veux aller au cinéma samedi ?	Vil du i biografen på lørdag?
Je préfère aller au parc.	Jeg vil hellere i parken.
Pourquoi ?	Hvorfor?
J’aime être dehors. Et toi ?	Jeg kan lide at være udenfor. Hvad med dig?

Forslaget om parken ændrer samtalens retning. Spørgsmålet Pourquoi ? følger op på det forslag, og Et toi ? giver den første person mulighed for at fortælle om sit eget ønske. Eleverne kan fortsætte med deres egne svar eller få hjælp til en passende formulering.

Dialogen er ikke færdig, bare fordi tabellen slutter. Deltagerne har endnu ikke aftalt, hvad de vil gøre. Det kan være en konkret opgave at nå frem til et fælles forslag, uden at alle skal foretrække det samme.

Hvis et barn læser replikkerne højt, viser det noget andet end at svare på en ny replik fra en samtalepartner. Begge dele kan bruges i undervisningen. Når I taler om opgaven hjemme, er det værd at spørge, hvilken form for støtte barnet havde.

Hjælp til at komme videre

Udkastet lægger primært vægt på det mundtlige hverdagssprog, men skriftlig kommunikation indgår også. Eleverne arbejder med kommunikationsstrategier og med ansvarlig, kritisk brug af sprogteknologier som støtte til deres egen produktion. Se side 10.

En elev kan mangle et ord midt i en samtale. En modeltekst kan give en begyndelse, eller eleven kan prøve en anden formulering. I en skriveopgave kan et opslag hjælpe med et bestemt spørgsmål. Hvis et værktøj leverer en hel tekst, bør eleven undersøge, om teksten faktisk siger det, eleven vil udtrykke, og om eleven forstår formuleringerne.

Vi anbefaler ikke et bestemt værktøj ud fra afsnittet. Læreren kan afklare, hvilke hjælpemidler der passer til den konkrete opgave.

Korte tekster og forskellige udtryk

Indholdet omfatter opfølgende spørgsmål, enkle meningsytringer og strategier som omformuleringer og modeltekster. Der indgår også korte mundtlige og skriftlige tekster med blandt andet kreative, kropsbaserede og praktiske udtryksformer. Se side 10.

Eleverne kan for eksempel skrive en kort besked, der foreslår en aktivitet, og give den til en makker, som svarer. Det er vores forslag til at forbinde skrift og samtale. En besked behøver ikke gengive dialogen ovenfor; modtageren skal kunne forstå forslaget og reagere på det.

Et billede eller en gestus kan indgå, når det passer til opgaven. Eleven kan bagefter se på, hvilke oplysninger der blev udtrykt på fransk, og hvilke der blev forstået gennem andre udtryk. Kilden beskriver flere udtryksformer, men fastsætter ikke, at hver opgave skal bruge dem alle.

Hvad skal eleven kunne vise?

Områdets mål handler om aktiv deltagelse i samtaler og præsentationer på enkelt, sammenhængende fransk. Eleverne skal svare på og bygge videre på andres udsagn samt udtrykke egne meninger og erfaringer. Se side 11.

I vores eksempel kan eleven pege på en replik, der følger op på den anden persons svar. En præsentation kan give mulighed for at fortælle om en egen oplevelse og svare på spørgsmål bagefter. Det er eksempler på arbejdet, ikke en bedømmelsesvejledning.

Skriftlige tekster står i områdets indhold, mens selve målafsnittet nævner samtaler og præsentationer. Vi tilføjer derfor ikke et særskilt skriftligt slutmål eller et krav om et bestemt antal ord. Beskrivelsen gælder 8.–9. klasse samlet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse indeholder allerede korte meningsudvekslinger om forberedte emner og præsentationer i enkelt sprog. Skriftligt beskrives korte tekster om interesser og hensyn til situation, afsender og modtager. Se side 6.

Udkastet samler mundtlig og skriftlig produktion under Tale, skrive, skabe. Målet fremhæver det at bygge på andres udsagn og udtrykke egne erfaringer. Samtaler og præsentationer er altså ikke nye i sig selv. Denne sammenligning dækker de nævnte forbindelser, ikke alle tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentet har et opdateringsforbehold og forklarer forskellen mellem bindende mål og vejledende delmål på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.