Bæredygtighed i fysik/kemi i 7.–9. klasse

Et fælles problem, flere faglige forklaringer

En bæredygtig fremtid er et fælles område for fysik/kemi, biologi og geografi. Udkastet beskriver arbejde med problemstillinger inden for især klima, miljø og sundhed. Eleverne skal undersøge mulige konsekvenser, løsninger og handlinger med forbindelse til nærområdet og globale forhold, der berører deres hverdag. Se side 10.

Teknologiske forslag skal vurderes med deres muligheder og udfordringer. Interessemodsætninger og etiske overvejelser er også en del af arbejdet. Eleverne skal derfor kunne forklare, hvorfor de vælger et forslag, og hvilke oplysninger valget bygger på.

Hvad bidrager fysik/kemi med?

Udkastet beskriver fysik/kemis bidrag som forklaringer på, hvordan og hvorfor fysiske og kemiske processer foregår. Naturens kredsløb, drivhuseffekten og udledning af stoffer er nævnt direkte. Se side 10.

Det faglige bidrag skal passe til spørgsmålet. Hvis et projekt handler om en foreslået ændring i energiforbrug, kan fysik/kemi hjælpe med at beskrive energiomdannelser og de processer, en påstand om besparelse bygger på. Det er ikke nok at tilføje en generel forklaring om energi til sidst, hvis den ikke hjælper med at undersøge forslaget.

De andre naturfag kan bidrage med andre relevante sammenhænge. Målet er at koble viden fra flere fag, ikke blot at samle tre adskilte tekster under samme titel.

Eksempel: Et forslag om mindre energiforbrug

I vores opdigtede eksempel vurderer klassen et forslag om at ændre brugen af udstyr på skolen. Alle tal er lavet til guiden og stammer ikke fra en virkelig skole. Det er ikke en produktanbefaling, og eleverne skal ikke ændre eller adskille elektriske installationer.

De to opgørelser nedenfor dækker det samme udstyr og hvert sit samlede tidsrum, men udstyret var i brug i færre timer efter ændringen. For at holde regneeksemplet enkelt antager vi, at der ikke var energiforbrug uden for de angivne brugstimer.

Opgørelse	Før ændringen	Efter ændringen
Energiforbrug	100 kWh	80 kWh
Brugstid	20 timer	16 timer
Gennemsnit pr. brugstime	5 kWh	5 kWh

Forbruget er 100 − 80 = 20 kWh lavere. Men gennemsnittet pr. brugstime er det samme: 100 / 20 = 5 kWh før og 80 / 16 = 5 kWh efter. Tallene viser derfor ikke et lavere forbrug pr. brugstime. Gennemsnittet fortæller heller ikke, om forbruget var jævnt undervejs.

Et svar i vores opdigtede eksempel kunne være: “Vi brugte mindre energi i alt, men udstyret kørte også i færre timer. Vi kan ikke bruge tabellen til at sige, at det blev mere energieffektivt.” Det er vores eksempel på en forklaring, ikke et citat fra en virkelig elev. Tabellen fortæller ikke, om udstyret udførte den samme opgave, eller hvorfor brugstiden faldt. Den dokumenterer ingen virkelig besparelse eller samlet miljøgevinst.

Kildekritik gælder også løsningsforslaget

Det fælles indhold omfatter undersøgelser og modeller, fagtekster og vurdering af teksternes kvalitet, herunder afsenderforhold. Eleverne skal finde og argumentere for mulige løsninger og få erfaring med lokal handling. Se side 10.

En tekst fra en leverandør kan indeholde brugbare oplysninger, men eleven må undersøge, hvilke betingelser de gælder under. Hvem har lavet målingen? Hvad sammenlignes der med? Er resultatet relevant for skolens brug? Afsenderens interesse er en del af kildekritikken, ikke en erstatning for at læse dokumentationen.

Hvis dokumentationen mangler, kan eleverne markere det og forklare, hvad de behøver for at vurdere forslaget. De skal ikke opfinde et tal for at få rapporten til at se færdig ud.

Begrund en handling, og undersøg resultatet

Målene beskriver, at eleverne belyser en aktuel problemstilling med relevant viden fra flere naturfag og indsamler og vurderer information. De skal også argumentere, tage stilling og handle lokalt og begrunde deres valg. Se side 10 og fortsættelsen på side 11.

I eksemplet kan en lokal handling være at fremlægge et begrundet forslag for skolen. At forslaget fremlægges, viser, at klassen har handlet. En påstand om en efterfølgende virkning kræver særskilt dokumentation.

Bed barnet vise de tal eller kilder, gruppen brugte. I tabellen her kan du spørge, hvorfor både energiforbrug og brugstid er med, og hvad I stadig mangler at vide. Det er vores samtaleforslag, ikke en officiel vurderingsliste.

Området gælder samlet for 7.–9. klasse. Se trinforløbet på side 6.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål omfatter allerede ansvarlighed og stillingtagen og handling i forhold til bæredygtig udvikling. Se side 3.

Den detaljerede oversigt nævner blandt andet interessemodsætninger ved bæredygtig udvikling, vurdering af stoffers miljøpåvirkninger, samfundets energiforsyning og teknologiers bæredygtighed. Kildekritisk formidling og vurdering af argumenter indgår også. Se side 5.

Udkastet beskriver et fælles område med biologi og geografi og præciserer fysik/kemis bidrag. Målene forbinder indsamling af information med viden fra flere naturfag og begrundet lokal handling. Bæredygtighed og kildekritik er derfor ikke nye alene, fordi de har en navngiven plads her.

Sammenligningen dækker de nævnte forbindelser, ikke samtlige tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets forbehold på side 1 forklarer ændrede regler og skellet mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål. Fagplanen er et udkast.