Bæredygtighed i geografi i 7.–9. klasse

Undersøge et problem før man vælger en løsning

En bæredygtig fremtid er et fælles område for geografi, biologi og fysik/kemi. Udkastet beskriver fordybelse i problemstillinger inden for især klima, miljø og sundhed. Eleverne arbejder både med nærområdet og med globale forhold, som har betydning for deres hverdag. Se side 10.

Arbejdet omfatter mulige konsekvenser, løsninger og handlinger. Eleverne skal forholde sig til teknologiers muligheder og udfordringer samt til interessemodsætninger og etiske spørgsmål. De skal kunne forklare, hvilke oplysninger der støtter deres forslag, og hvilke hensyn de prioriterer.

Hvad bidrager geografi med?

Geografis bidrag beskrives særskilt i udkastet. Eleverne arbejder med, at bæredygtighedsspørgsmål ofte hænger sammen på tværs af natur, samfund og kultur. Klima- og miljøproblemer overskrider grænser, og tid, sted og geografisk skala kan bruges i argumentationen. Se side 11.

Det kan føre til spørgsmål som: Hvor opstår problemet, og hvor mærkes følgerne? Gælder en oplysning for skolen, kommunen eller en større del af verden? Handler vurderingen om næste uge eller om mange år? Disse spørgsmål er vores forklaring på det geografiske perspektiv, ikke en officiel opgaveliste.

Et fælles forløb skal koble relevant viden fra flere naturfag. Det betyder ikke, at de tre fag giver præcis samme forklaring. Hvilke bidrag der er relevante, afhænger af den konkrete problemstilling.

Kilder og mulige løsninger

Det fælles indhold omfatter undersøgelser og modeller, fagtekster og vurdering af teksternes kvalitet. Kildekritik skal også omfatte, hvem afsenderen er. Eleverne skal finde og argumentere for mulige løsninger og få erfaring med at tage stilling og handle lokalt. Se side 10 og fortsættelsen på side 11.

Når en tekst anbefaler en løsning, kan eleverne undersøge, hvilke oplysninger anbefalingen bygger på. Afsenderens interesse er relevant, men kan ikke alene afgøre, om en konkret oplysning er rigtig. Det kræver også, at man ser på dokumentationen og dens begrænsninger.

Eksempel: Et forslag om skolens affald

I vores undervisningseksempel vil en klasse undersøge et forslag til at ændre skolens affaldssortering. Det er et tænkt forløb, ikke en officiel opgave eller en påstand om, hvad der vil virke på en bestemt skole.

Klassen kan begynde med en afgrænset registrering af skolens nuværende ordning og de oplysninger, der allerede findes om den. Hvilke typer affald beskriver materialet? Hvor bliver det sendt hen? Dækker tallene hele skolen eller kun en del? Undersøgelsen behøver ikke indebære, at elever håndterer affald.

Eleverne sammenholder derefter forslagene med de spørgsmål, de skal have svar på:

Forslag eller oplysning	Hvad skal undersøges?
Nye beholdere skal gøre sorteringen lettere	Hvilket problem i den nuværende ordning skal de løse?
En leverandør beskriver en miljøfordel	Hvilken dokumentation og hvilke forudsætninger bygger den på?
En anden skole har ændret sin ordning	Er forholdene sammenlignelige med vores skole?
Klassen vil måle en ændring	Hvad skal registreres før og efter, og på samme måde?

Geografi kan bidrage med at kortlægge forbindelsen mellem skolen og de steder, hvor affaldet behandles. Andre naturfag kan belyse relevante materialer og processer. Klassen kan notere, hvilket spørgsmål hvert fagligt bidrag hjælper med at besvare.

Madaffald: undgå spild eller behandle resterne?

Udvid det tænkte forløb til kantinens madaffald. To forslag er at tilpasse indkøb og portioner, så mindre spiselig mad bliver til overs, og at forbedre sorteringen af de rester, der alligevel opstår. De griber ind forskellige steder: før maden bliver affald og efter. Forslagene kan derfor godt kombineres.

Den amerikanske miljømyndighed EPA prioriterer forebyggelse højest på sin Wasted Food Scale. Begrundelsen er, at madspild også spilder de ressourcer, der gik til produktion, forarbejdning, transport og tilberedning. Skalaen bygger på en vurdering af amerikanske behandlingsveje og omfatter ikke økonomiske og sociale hensyn. Den er ikke en beregning af vores skoles miljøgevinst eller en dansk sorteringsregel. Læs EPA’s forklaring og afgrænsninger.

Antag i vores eksempel, at skolens sorterede madaffald går til et biogasanlæg. Det skal kontrolleres hos den faktiske indsamler, før man beskriver en rigtig skole. I et lukket anlæg nedbryder mikroorganismer organisk materiale uden ilt. Processen giver biogas og en rest med faste og flydende dele. Biogassen indeholder blandt andet metan og CO₂; gassen kan bruges til energi. Restmaterialet kan efter passende behandling blandt andet bruges som gødning. Det er mulige anvendelser, ikke en garanti for, hvad ethvert anlæg gør. Se EPA’s beskrivelse af anaerob nedbrydning.

Nu har fagene noget konkret at forbinde. Biologi kan forklare mikroorganismernes omsætning af organisk materiale. Fysik/kemi kan undersøge gassens sammensætning og energiudnyttelse. Geografi kan følge transporten fra skole til anlæg og videre til de steder, hvor gas og restmateriale bruges. Tegn to udgående pile fra anlægget; madaffaldet bliver ikke kun til gas. Det er vores forslag til en fælles model.

Hvad skal et før-og-efter-tal sammenlignes med?

I vores opdigtede regneeksempel registrerer køkkenet 12 kg spiselige madrester efter 200 serverede måltider og senere 9 kg efter 150 måltider. I begge tilfælde bruges samme definition og registreringsmetode. Det første tal er 12.000 : 200 = 60 gram pr. måltid. Det andet er 9.000 : 150 = 60 gram. Den samlede mængde er faldet 25 procent, men spildet pr. måltid er ikke faldet.

Hvis der i stedet var 9 kg efter 200 måltider, ville tallet være 45 gram pr. måltid. Det er 15 gram mindre end 60 gram, svarende til 25 procent. Tallene er konstruerede og viser kun regnemåden. Selv et rigtigt fald ville kræve mere undersøgelse, før det blev tilskrevet nye beholdere eller portionsstørrelser: menu, fremmøde og registrering kan være forskellige. Ingen af beregningerne må omdøbes til “25 procent mindre klimaaftryk”.

Vælg også, hvilke hensyn forslaget skal vurderes på. I det tænkte forløb kan køkkenet ønske mindre overskud, eleverne mulighed for at blive mætte og rengøringen en ordning, der er til at håndtere. Spørg de berørte frem for at antage deres svar. En mulig afprøvning er mindre første portion med mulighed for mere; den skal vurderes både på madrester og på deltagernes erfaringer. Det er et forslag, ikke kostvejledning eller dokumentation for en sundhedsgevinst.

En uges registrering på skolen viser heller ikke virkningen gennem hele fødevarens liv. En sådan vurdering må undersøge, om indkøbet faktisk ændres, og hvad der sker under transport og behandling af resterne. EPA’s skala kan hjælpe med at vælge spørgsmål, men erstatter ikke lokale oplysninger om anlæg, energiudnyttelse, restmateriale og omkostninger. En teknisk mulighed for at udnytte affald er ikke i sig selv en grund til at skabe mere af det.

Lokal handling er ikke det samme som dokumenteret effekt

Målene omfatter at indsamle og vurdere information, koble viden fra flere naturfag og argumentere for stillingtagen og lokale handlinger. Se side 11.

I eksemplet kan klassens handling være at fremlægge et begrundet forslag til skolen. Efter en tænkt afprøvning står der i noten: “Der er nu fire beholdere, hvor der før var to.” Det registrerer en ændring i antallet af beholdere. Det viser ikke alene, at sorteringen er forbedret eller miljøpåvirkningen reduceret. Tallene og noten er opdigtede. En vurdering af resultatet kræver oplysninger om, hvordan ordningen bliver brugt, og hvad der sker med affaldet bagefter.

Eleverne kan også opdage, at de mangler oplysninger til at vælge mellem to forslag. Det kan de forklare og pege på en måde at undersøge videre. En begrundelse må godt vise, hvor sikkerheden stopper.

Som forælder kan du spørge: “Hvilken oplysning fik jer til at vælge jeres forslag?” og “Hvordan ville I finde ud af, om det virkede?” Spørgsmålene er vores forslag til samtalen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål beskriver allerede ansvarlighed, stillingtagen og handling i forhold til bæredygtig udvikling, lokalt og globalt. Se side 3.

Den detaljerede oversigt omfatter blandt andet interessemodsætninger ved bæredygtig udvikling, handlemuligheder for et bæredygtigt samfund og vurdering af løsninger ved naturudnyttelse. Kommunikation rummer kildekritisk formidling og vurdering af argumenter. Se side 5.

Udkastet samler et fælles område med biologi og fysik/kemi og beskriver geografis bidrag særskilt. Målene kobler information fra flere naturfag med begrundet stillingtagen og lokal handling. Bæredygtighed og kildekritik er derfor ikke nye emner alene, fordi de har en tydelig plads i dette område.

Sammenligningen dækker de nævnte forbindelser, ikke alle tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets forbehold på side 1 forklarer ændrede regler og skellet mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål. Området indgår i det samlede trinforløb for 7.–9. klasse på udkastets side 6. Fagplanen er et udkast.