Materialevalg og holdbarhed i 5.–6. klasse

Hvorfor vælge netop det materiale?

Fagplanudkastet beskriver, at eleverne i 5.–6. klasse skal begrunde materialevalg i forhold til funktion, konstruktion og holdbarhed. De skal undersøge oprindelse og fremstilling og arbejde med, hvordan ting kan vedligeholdes, repareres og genbruges. Se side 9.

Det er området materialer og ressourcer. Eleverne skal bruge fagbegreber i undersøgelserne og vælge ud fra materialernes muligheder og begrænsninger. Tekstil, træ og metal indgår sammen med andre udvalgte materialer.

Et eksempel: hvad hvis en del bliver slidt?

Vores tænkte eksempel handler om en model til opbevaring med en lille trækdel. Klassen har to forslag til, hvordan trækdelen kan indgå. I det ene forslag kan den udskiftes for sig. I det andet skal en større del af modellen ændres, hvis den bliver slidt.

Eleverne undersøger forslagene og skriver, hvad de ved, og hvad de endnu ikke har afprøvet. Kan delen udskiftes uden at ødelægge resten? Passer den valgte løsning til materialet? Er den let at bruge?

Her er en mulig opdeling af spørgsmålene i det tænkte forløb. Tabellen indeholder ikke testresultater.

Grundlag	Hvad kan det vise?
Tegning af forslaget	Hvilken del eleven vil gøre udskiftelig.
Afprøvning af modellen	Om den valgte model kan skilles ad som tænkt.
Oplysninger om materialet	Hvordan det fremstilles, og hvilke forhold der har betydning for dets levetid.

Hvis modellen kan skilles ad én gang, er det endnu ikke dokumentation for, at den færdige ting tåler gentagen udskiftning. Eleverne kan markere den forskel i deres begrundelse og vælge, hvad de vil undersøge videre sammen med læreren.

Det er spørgsmål til et lærerplanlagt forløb, ikke en teknisk anbefaling af en bestemt samling. Eksemplet giver ingen fremstillings- eller reparationsinstruktion. Det viser, at hensyn til senere brug kan være med allerede under idéarbejdet.

En udskiftelig del er heller ikke i sig selv bevis for, at hele produktet er mest bæredygtigt. Man må blandt andet kende materialer, fremstilling og faktisk brug for at vurdere mere end det ene hensyn.

Hvad betyder livscyklus i denne sammenhæng?

Udkastet nævner undersøgelser af materialers livscyklus og sammenhængen mellem materiale, teknik og værktøj med blik for kvalitet og levetid. Se side 9.

I denne guide bruger vi livscyklus om at følge et materiales vej gennem fremstilling, brug og det, der sker bagefter. Det er en forklaring af begrebet, ikke en færdig miljøberegning. En undersøgelse af et bestemt materiale kræver oplysninger om netop dets oprindelse og behandling.

I eksemplet med trækdelen kan eleverne undersøge brug og mulighed for udskiftning. De har ikke dermed undersøgt den industrielle fremstilling. Den del må bygge på andre kilder eller demonstrationer. Det er vigtigt at sige, hvilken del af spørgsmålet et forsøg faktisk besvarer.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål beskriver allerede undersøgelser, bearbejdning og kombination af materialer med blik for form, funktion og udtryk. Se side 5. Formålet omfatter også ressourcer, miljø og bæredygtighed. Se side 3.

I udkastets beskrivelse for 5.–6. klasse står reparation, vedligeholdelse, industriel fremstilling og livscyklus eksplicit. Det giver konkrete punkter at sammenholde med det tidligere materiale. Det betyder ikke, at omtanke for ressourcer først nu bliver en del af faget.

De gamle og nye dokumenter har forskellige trinangivelser og struktur. Denne områdeguide er ikke en fuldstændig disposition for hvert tidligere materialemål. Fælles Mål-PDF’ens side 1 beskriver desuden statusforbeholdet og forskellen mellem bindende og vejledende mål.

Spørg til begrundelsen

“Hvilken egenskab havde betydning for jeres valg?” giver barnet mulighed for at fortælle om en konkret afprøvning. Hvis svaret handler om miljø eller levetid, kan I også spørge, hvilke oplysninger det bygger på.

Læs videre om ting og håndværkskultur.