Ting, vaner og håndværkskultur i 5.–6. klasse

Hvordan påvirker ting det, vi gør?

I 5.–6. klasse beskriver fagplanudkastet undersøgelser af ting og teknikker fra forskellige tider og kulturer. Eleverne skal bruge undersøgelserne i egne designs og sætte ord på materialer, former og valg. Kilden nævner også, hvordan tings konstruktion kan forme vaner, blandt andet måder at sidde, spise og bevæge sig på. Se side 10.

Området handler derfor både om tingene og om deres brug. Konkrete historiske forklaringer kræver kilder til den bestemte genstand eller teknik; de kan ikke udledes af udseendet alene.

Et eksempel med to serveringsbakker

Forestil dig, at en klasse undersøger billeder og modeller af to serveringsbakker. Den ene har tydelige greb i siderne, den anden en sammenhængende kant. Eleverne beskriver, hvor de ville tage fat, og hvad formen giver anledning til at undersøge.

De kan tegne forslag til en bakke til en bestemt situation og afprøve formidéer i en enkel model. Er grebene placeret, som de havde forestillet sig? Hvilke spørgsmål kan modellen besvare, og hvilke kræver en anden undersøgelse?

Det er redaktionens tænkte eksempel. Der testes ikke bæreevne eller varm mad, og teksten er ikke en bygge- eller sikkerhedsvejledning. En papirmodel af greb kan undersøge placering, men dokumenterer ikke, at en virkelig bakke er sikker at bruge.

Eksemplet viser, hvordan form og brug kan forbindes. Det fortæller ikke, hvor en bestemt bakkeform opstod, eller hvordan alle mennesker i en kultur serverer mad.

Inspiration kræver tilvalg og fravalg

Udkastet beskriver efterligning og afprøvning af håndværksmæssige teknikker fra forskellige tider. Eleverne skal også foretage egne valg ud fra deres hensigt med tingen. Se side 10.

I vores eksempel kan eleven pege på et formelement, der er hentet som inspiration, og forklare, hvad der er ændret. Et argument kan være, at den nye ting skal bruges et andet sted eller af en anden bruger. Det er mere konkret end blot at kalde løsningen inspireret af en stil.

Hvis en navngiven tradition indgår i undervisningen, bør dens oprindelse undersøges særskilt. Elevens egen version skal kunne skelnes fra den historiske genstand. Vores guide indeholder ikke en gennemgang af bestemte traditioner eller deres teknikker.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål omfatter allerede materiel kultur på tværs af hverdagsliv, kulturer og tidsperioder. Se side 3. Tabellen beskriver blandt andet inspiration fra omverdenen og afprøvning af produkters form, funktion og udtryk. Se side 5.

Udkastet har et selvstændigt område om ting og håndværkskultur og nævner forbindelsen mellem konstruktion og menneskers vaner direkte i 5.–6.-forløbet. Det gør denne forbindelse tydelig i indholdsbeskrivelsen, uden at kultur eller funktion dermed er nye emner.

Sammenligningen er ikke en automatisk oversættelse af de gamle faser til de nye trin. Fælles Mål-PDF’en har et opdateringsforbehold på side 1. En fuld vurdering af ændringer kræver også de detaljerede indholdspunkter og deres status.

Et spørgsmål til en hverdagsting

“Hvad ved formen får os til at bruge den sådan?” kan åbne en samtale om en ting, barnet kender. Spørg derefter, hvad der ville ændre sig, hvis en del fik en anden form. Skeln mellem et forslag og noget, der faktisk er afprøvet.

Læs også om at udvikle ting til bestemte brugere.