Fortællinger og spor i historie i 3.–6. klasse

Hvornår bliver et spor til en kilde?

Et gammelt klassefoto er et spor fra fortiden. Når et barn bruger fotografiet til at undersøge et historisk spørgsmål, bruges det som kilde. Spørgsmålet kunne være, hvordan eleverne var klædt på, da billedet blev taget. Fotografiet kan derimod ikke alene fortælle, om de var glade for at gå i skole.

Den forskel er en del af historieudkastets område fortællinger og spor. I 3.–6. klasse skal eleverne møde fortiden gennem både fortællinger og konkrete spor, udvikle deres forestillingsevne og begynde at undersøge fortællinger kritisk. Se udkastets side 7.

Hvad møder eleverne?

Udkastet nævner genstande, bygninger og landskab i og uden for skolen. Historisk fiktion, familiefortællinger og sange indgår også. Eleverne arbejder med større fortællinger om personer og begivenheder fra Danmark og verden og med mindre fortællinger fra hjemmet eller lokalområdet.

En fortælling kan gøre det lettere at forestille sig et andet menneskes liv. Når eleverne skal undersøge, hvad der faktisk skete, må de samtidig spørge, hvad fortællingen bygger på. Udkastet lægger op til, at de undersøger, hvorfor fortællinger om fortiden kan være forskellige. Det gælder også, når begge fortællere forsøger at være præcise.

Et eksempel med et klassefoto

Følgende er vores forslag til en aktivitet, ikke en opgave fra ministeriet. Brug et ældre klassefoto, som I har lov til at se og tale om, og eventuelt en erindring fra en person på billedet.

Begynd med at beskrive det synlige. Hvor står eleverne? Hvilke genstande kan man se? Notér årstal og sted, hvis oplysningerne følger med billedet. Hold observationer adskilt fra gæt: “Eleverne står på række” er noget andet end “Læreren var streng”.

Vælg derefter et spørgsmål, for eksempel: “Hvad ved vi om denne klasses skoledag?” Fotografiet viser et bestemt øjeblik. En erindring kan fortælle om timer og frikvarterer, men er fortalt senere fra én persons perspektiv. Hvis erindringen nævner noget, som ikke ses på billedet, er det ikke automatisk en modsigelse.

I vores opdigtede eksempel ses ingen bold på klassefotoet. I en senere erindring fortæller en elev: “Vi spillede bold i frikvartererne.” Hverken fotografiet eller erindringen er et virkeligt arkivfund; begge dele er skrevet til guiden.

De to oplysninger modsiger ikke nødvendigvis hinanden. Fotoet viser ét øjeblik, mens erindringen handler om andre tidspunkter. En præcis elevtekst kunne være: “På fotoet kan vi ikke se en bold. Fortælleren husker boldspil, men vi har ikke andre oplysninger om det.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Erindringen er ikke dermed bekræftet, og fraværet af en bold på fotoet beviser ikke, at der aldrig blev spillet bold.

Hvad skal barnet kunne vise?

Udkastets mål handler om at skabe egne fortællinger om selvvalgte historiske temaer på baggrund af undersøgelser, lytte til og drøfte andres fortællinger og vise brugen af spor og kilder. Målene står på side 7.

I eksemplet kan barnet vise det ved at begrunde en oplysning med fotografiet og en anden med erindringen. At skrive en levende historie er ikke det samme som at have dokumenteret alle dens detaljer. Hvis barnet digter en samtale, bør den fremstå som opdigtet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Kilder og fortællinger er allerede med i Fælles Mål. Efter 4. klasse beskriver tabellen blandt andet lokale historiske spor, enkle kildekritiske metoder og forskellige typer fortællinger. Efter 6. klasse omfatter den historiske spørgsmål, vurdering af kilders brugbarhed og konstruktion af historiske fortællinger. Se tabellerne på side 5–6.

Her er to forbindelser mellem den gamle tabel efter 6. klasse og udkastets fælles forløb for 3.–6. klasse:

Arbejdet med klassefotoet	Fælles Mål efter 6. klasse	Udkastet for 3.–6. klasse
Undersøge et spørgsmål	Kildearbejde omfatter at formulere enkle historiske problemstillinger og vurdere, om et spor eller en anden kilde kan bruges til at belyse dem.	Eleverne bruger spor og fortællinger som kilder til historiske problemstillinger. Målet lægger vægt på, at de viser, hvordan de har brugt materialet.
Fortælle om fortiden	Historiebrug omfatter at konstruere historiske fortællinger og forklare deres sammenhæng med fortolkninger af fortiden og forståelser af nutiden.	Eleverne skaber fortællinger om temaer, de har undersøgt, og drøfter hinandens fortællinger. Undervisningen undersøger også, hvorfor fortællinger om det samme kan være forskellige.

Sammenligningen bygger på Fælles Mål, side 6 og udkastet, side 7. Den viser fælles fagligt indhold. Den afgør ikke, om forventningerne til eleverne er helt de samme.

I fotoeksemplet kan I bruge spørgsmålet “Hvad kan dette billede faktisk fortælle os?” under begge beskrivelser. Når barnet bagefter fortæller om skoledagen, kan I bede det udpege en oplysning fra billedet og en fra erindringen. Det er vores måde at gøre forbindelsen konkret på, ikke en ny prøve eller et officielt bedømmelseskriterium.

Udkastet samler arbejdet under fortællinger og spor i et forløb for 3.–6. klasse. Området skal indgå i al historieundervisning sammen med ét eller flere af de øvrige områder. Se side 6. Organiseringen er anderledes, men kildearbejde er allerede en del af faget.

Fælles Mål-tabellernes færdigheds- og vidensmål er vejledende ifølge statusoplysningen på side 1. Udkastets samlede trinforløb er heller ikke en liste over krav til hver enkelt klasse.