Verdensbilleder i historie i 3.–6. klasse

Hvordan så mennesker deres verden?

I området verdensbilleder og fællesskaber undersøger eleverne forskellige tiders kulturelle fællesskaber og forestillinger. Hvad blev opfattet som rigtigt og forkert? Hvilke forventninger havde mennesker til hinanden? Spørgsmålene skal undersøges i deres historiske sammenhæng.

Udkastet nævner blandt andet fortidens syn på børn og forestillinger om et godt børneliv, som sættes i forhold til nutidens børnesyn og rettigheder. Indholdet kan vælges fra oldtiden til i dag, lokalt, i Danmark og i verden. Det er ikke en besked om, at alle perioder skal gennemgås lige grundigt. Se udkastets side 8.

At forstå en holdning er ikke at være enig

Et barn kan godt forsøge at forklare, hvorfor en person i en undersøgt periode mente noget, og samtidig være uenig. Forklaringen skal bygge på spor og kilder fra det valgte emne. Vi kan ikke nøjes med at give personen nutidige holdninger eller antage, at alle dengang tænkte ens.

Udkastet beskriver netop arbejde med holdninger, handlinger, normer og værdier i deres sammenhæng og med forandringer over tid. En enkelt families historie kan give et konkret indblik. Den kan ikke alene repræsentere alle familier i et land eller en periode.

Et eksempel: Hvad forventede voksne af børn?

Dette er et redaktionelt forslag til, hvordan indholdet kan undersøges. Læreren kan vælge en dateret kilde med forventninger til børn, for eksempel et brev eller et sæt skoleregler, og give eleverne den nødvendige baggrund. Undersøgelsen af fortiden forudsætter en virkelig kilde med kendt ophav. Den korte øvelsessætning nedenfor kan ikke erstatte den.

Eleverne finder først ud af, hvem der har skrevet teksten, hvornår og til hvem. De markerer, hvad teksten beder børn om at gøre. Derefter skelner de mellem det, voksne ønskede, og det, man ved om børnenes faktiske liv. En regel viser en forventning, men beviser ikke, at alle fulgte den.

Sammenlign med en konkret nutidig regel fra skolen. Hvilket hensyn bliver nævnt i hver tekst? Hvis en tekst ikke begrunder reglen, skal eleverne markere det. De skal ikke selv tilføje en forklaring og behandle den som afsenderens.

For at vise forskellen bruger vi en opdigtet sætning: “Børnene må først tale, når læreren giver dem lov.” Sætningen er skrevet til dette eksempel, ikke hentet fra en historisk skole. Den skal ikke bruges som kilde til, hvordan undervisning foregik før i tiden.

Et svar til eksemplet kunne være: “Reglen giver læreren ret til at bestemme, hvornår børnene taler. Vi ved ikke, om børnene fulgte den, eller hvad de syntes om den. Teksten forklarer heller ikke, hvorfor reglen blev indført.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Den viser, hvilke spørgsmål en regel kan åbne, uden at besvare dem på børnenes vegne.

Hvis klassen vil undersøge børnenes oplevelser, kræver det yderligere materiale. En erindring kan bidrage med ét perspektiv. Eleverne må også spørge, hvor tæt erindringen er på den tid og det sted, de undersøger.

Fra én fortælling til et overblik

Målene omfatter både at anlægge perspektiver på mennesker inden for en afgrænset tid og et sted og at skabe visuelle overblik over væsentlige fællesskaber på tværs af tid. Overblikkene skal vise ligheder og forskelle samt brud og kontinuitet. Se målene på side 8.

I et undervisningsforløb kan eleverne samle deres undersøgte eksempler på en tidslinje med korte kildehenvisninger. Hvilken forventning går igen? Hvad er anderledes? Tomme perioder må gerne stå tomme, hvis klassen ikke har undersøgt dem. En pæn tidslinje giver ikke i sig selv viden om alle årene imellem eksemplerne.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål beskriver allerede sammenligning af tidligere tiders familie og fællesskaber med eget liv efter 4. klasse. Se side 5. Efter 6. klasse omfatter tabellen blandt andet historiske perioder, brud og kontinuitet samt historiske scenarier, der giver indsigt i fortidige samfundsforhold. Se side 6.

Udkastet giver verdensbilleder og fællesskaber et særskilt område i 3.–6. klasse og beskriver blandt andet børnesyn eksplicit. Det betyder ikke, at børn eller fællesskaber var fraværende før. Fælles Mål har afslutninger efter 4. og 6. klasse, så perioderne kan ikke sammenlignes som ens år-for-år-krav.

De detaljerede færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1.