Hverdagsliv og vilkår i historie i 3.–6. klasse

Hvordan fik mennesker hverdagen til at fungere?

Hvor kom maden fra, hvem udførte arbejdet, og hvordan blev naturen brugt? Det er spørgsmål, eleverne kan undersøge i historieudkastets område hverdagsliv og vilkår. Området handler om menneskers liv i forskellige tider og om sammenhængen mellem produktionsformer, familieliv og samfund.

For 3.–6. klasse nævner udkastet jæger-samlersamfund, landbrugssamfund, industrisamfund og videnssamfund. Eleverne skal blandt andet undersøge arbejdsdeling, familiemønstre og kønsroller gennem varierede og kropslige aktiviteter. Se side 8.

Hvad kan en praktisk aktivitet fortælle?

At afprøve et arbejde kan give barnet spørgsmål, som en tekst ikke umiddelbart giver. Hvor tungt er redskabet? Hvor længe kan man fortsætte? Men en kort aktivitet i skolen genskaber ikke et helt liv med de vilkår, som mennesker dengang havde.

Udkastets mål forbinder indlevelse og afprøvning med beskrivelser af ligheder og forskelle fra i dag, baseret på spor og kilder. Aktiviteten og kilderne skal derfor bruges sammen. Oplevelsen af, at noget er besværligt, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvem der gjorde det, eller hvor meget af dagen det fyldte.

Et eksempel: Arbejdet bag et måltid

Dette er vores eksempel, ikke en officiel undervisningsopgave. Klassen vælger en konkret tid og et sted og undersøger, hvordan en bestemt fødevare blev fremstillet og kom frem til et måltid. Læreren vælger dokumentation, for eksempel billeder af redskaber, en museumsbeskrivelse eller en beretning om arbejdet.

Eleverne tegner de arbejdsled, kilderne giver belæg for. Ved hvert led skriver de, hvem der udførte arbejdet, hvis det er oplyst. Et tomt felt betyder, at materialet ikke giver svar. Det skal ikke udfyldes med en antagelse om, hvad kvinder, mænd eller børn plejer at gøre.

En sikker, lærerstyret afprøvning af et enkelt arbejdsled kan indgå. Bagefter sammenligner eleverne deres oplevelse med kilden: Hvilket redskab brugte de selv? Hvad var anderledes? Afprøvningen kan vise noget om bevægelsen eller tidsforbruget i forsøget. Den fortæller ikke automatisk, hvor hurtigt en erfaren person arbejdede.

Et notat kunne lyde: “Vi brugte fire minutter på vores portion. På billedet ser vi et redskab, der ligner vores, men billedet fortæller ikke, hvor lang tid arbejdet tog.” Notatet, målingen og billedbeskrivelsen er opdigtede til dette eksempel. Der er ikke tale om et elevcitat eller et historisk fund.

De fire minutter gælder kun den tænkte afprøvning. For at sammenligne arbejdstid skulle eleverne blandt andet kende mængden, redskabet og arbejdsforholdene i begge tilfælde. Hvis billedet ikke viser, hvem der brugte redskabet, kan de heller ikke slutte, at arbejdet blev udført af børn. Her er “det ved vi ikke fra materialet” et begrundet svar.

Undersøg derefter en nutidig fremstillingsmåde. Hvilket arbejde er flyttet eller ændret? Hvilke ressourcer bruges? Sammenligningen bliver mere præcis, når begge eksempler er konkrete, frem for at hele fortiden sammenlignes med hele nutiden.

Overblik over samfund og natur

Udkastet lægger også op til visuelle overblik over samspillet mellem mennesker og natur fra oldtiden til i dag. Eleverne skal finde eksempler på brud og kontinuitet og give bud på årsager til udviklingen i samfundstyper. Målene står på side 8.

I eksemplet kan klassen placere de undersøgte fremstillingsmåder på en tidslinje. En ny maskine kan være en del af forklaringen på en ændring, hvis kilderne viser det. Tidslinjens rækkefølge beviser ikke alene, hvorfor ændringen skete.

Som forælder kan du spørge: “Hvad ved du fra kilden, og hvad fandt I ud af ved at prøve selv?” Barnet behøver ikke kunne beskrive alle samfundstyper efter én aktivitet. Udkastet gælder et samlet trinforløb.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål omfatter allerede hverdagsliv. Efter 4. klasse beskriver tabellen familie og fællesskaber samt ændringer i livsgrundlag og produktion. Efter 6. klasse indgår sammenligning af historiske perioder og brug af historiske scenarier til indsigt i fortidige samfundsforhold. Se side 5–6.

Udkastet organiserer indholdet under hverdagsliv og vilkår og nævner de fire samfundstyper direkte. Det gør ikke arbejde og familie til nye emner i faget. Fælles Måls afslutninger efter 4. og 6. klasse svarer heller ikke til to selvstændige forløb i det nye udkast for 3.–6. klasse.

Her er tre udvalgte forbindelser mellem Fælles Mål på side 5 og side 6 og udkastets side 8:

Arbejdet i Fælles Mål	Hvordan udkastet beskriver det beslægtede arbejde
Efter 4. klasse: ændringer i livsgrundlag og produktion.	Undersøgelse af produktionsformer og fire navngivne samfundstyper.
Efter 4. klasse: tidligere tiders familie og fællesskaber sammenlignes med eget liv.	Arbejdsdeling, familiemønstre og kønsroller undersøges med afsæt i spor og kilder.
Efter 6. klasse: brud og kontinuitet samt begrundede historiske overblik.	Visuelle overblik over mennesker og natur, med eksempler på forandring og det, der fortsætter.

Tabellen viser udvalgte forbindelser. Den betyder ikke, at hvert mål er overført uændret, eller at læreren skal fordele emnerne på de samme klassetrin som før.

Fælles Mål-tabellernes detaljerede færdigheds- og vidensmål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1.