Magt og frihed i historie i 3.–6. klasse

Hvem bestemte over hvem?

Magt og frihed handler i historieudkastet om magtforhold og forestillinger om frihed i forskellige tider. Eleverne undersøger, hvem der bestemte, hvordan det blev begrundet, og hvordan mennesker i forskellige positioner oplevede det. Undersøgelserne kan handle om hjemmet, lokalsamfundet eller et helt land. Se side 8–9.

En titel kan fortælle, hvem der havde en bestemt myndighed. Den forklarer ikke nødvendigvis al indflydelse. Udkastet nævner både formel og uformel magt: hvem der havde en fastlagt ret til at bestemme, og hvem der kunne påvirke andre uden den samme formelle position.

Hvilke styreformer indgår?

For 3.–6. klasse nævner udkastet styreformer i Danmark, herunder høvdingevælde, adelsvælde, enevælde og folkestyre. Der skal også indgå eksempler på styreformer uden for Danmark og forskellige perspektiver på krige og konflikter i og uden for Danmark. Se side 9.

Listen er indhold for det samlede forløb. Den angiver ikke, hvilket emne alle børn skal have i en bestemt måned eller klasse. Et navn på en styreform er desuden kun begyndelsen på undersøgelsen. Eleverne skal arbejde med, hvad den betød for menneskers muligheder og liv.

Et eksempel: En beslutning og dem, den berørte

Følgende aktivitet er vores forslag. Læreren vælger en dokumenteret historisk beslutning og kilder, der kan belyse den. Det kan være en lokal beslutning, så eleverne kan undersøge et afgrænset sted og tidspunkt. Undersøgelsen kræver faktiske kilder. Den opdigtede øvelse nedenfor viser kun, hvordan eleverne kan skelne mellem beslutning og påvirkning.

Eleverne finder først ud af, hvem der traf beslutningen, og hvilken ret vedkommende havde til det. Dernæst undersøger de begrundelsen og hvem, beslutningen berørte. Hvis kilderne viser, at nogen forsøgte at påvirke udfaldet, kan klassen skelne mellem at kunne beslutte og at kunne få indflydelse.

Forestil jer et fælles mødelokale. I øvelsen har et råd retten til at fastsætte åbningstiden. En gruppe brugere beder om længere åbent, og rådet beslutter senere at forlænge åbningstiden. Rådet, henvendelsen og beslutningen er opdigtede til denne øvelse, ikke hentet fra et historisk arkiv.

Et svar kunne være: “Rådet traf beslutningen. Brugerne forsøgte at påvirke den, men vi ved endnu ikke, om deres henvendelse var grunden til ændringen.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. En begrundelse i rådets referat kunne hjælpe med at undersøge forbindelsen. Den ville ikke alene fortælle, hvordan alle brugerne oplevede ændringen.

En kilde fra den, der bestemte, er ikke i sig selv dokumentation for, at andre var enige. Hvis de berørtes stemmer mangler i materialet, er det en begrænsning ved undersøgelsen, ikke et bevis på tilfredshed. Det er et spørgsmål, man også kan tage med ind i arbejdet med konflikter og deres forskellige perspektiver.

Hvad skal eleven kunne forklare?

Udkastets mål beskriver perspektivskifte: eleverne skal give kildebaserede bud på, hvordan mennesker i forskellige positioner oplevede deres styreform og liv. De skal også skabe visuelle overblik over danske styreformer, sammenligne med eksempler uden for Danmark og øve sig i at begrunde årsager til udviklingen. Se målene på side 9.

Et overblik kan derfor have plads til både styreformens navn og et undersøgt eksempel på, hvem der kunne bestemme. Når klassen peger på en årsag til en forandring, skal forklaringen bygge på undervisningens materiale. En pil, der viser rækkefølgen, er ikke i sig selv en forklaring på forandringen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Magtforhold er allerede nævnt i Fælles Mål efter 4. klasse under samfund. Se side 5. Efter 6. klasse indgår blandt andet historiske perioder, forbindelser mellem dansk historie og omverdenen samt scenarier, der giver indsigt i samfundsforhold. Se side 6.

Udkastet samler magt og frihed i et navngivet område og beskriver formel og uformel magt samt forskellige positioners oplevelser eksplicit. Sammenligningen dokumenterer denne organisering og formulering. Den viser ikke, at tidligere undervisning kun handlede om navne på konger, eller at perspektivskifte er helt nyt.

Fælles Mål har afslutninger efter 4. og 6. klasse, mens udkastet beskriver 3.–6. klasse samlet. Tabellernes færdigheds- og vidensmål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1.