Historie i 7.–9. klasse med de nye fagplaner

Hvad skal eleverne undersøge i udskolingen?

Historieudkastet beskriver et samlet forløb for 7.–9. klasse. Eleverne arbejder med fortællinger og spor, verdensbilleder og fællesskaber, hverdagsliv og vilkår samt magt og frihed. Undersøgelserne skal både give indblik i konkrete historiske sammenhænge og grundlag for at forklare udvikling over tid. Se side 9–11.

En opgave kan derfor kræve mere end at gengive et hændelsesforløb. Eleven kan skulle begrunde, hvorfor en forklaring er rimelig, hvilke kilder den bygger på, og hvad andre fremstillinger lægger vægt på. Eksemplerne nedenfor er vores illustrationer, ikke officielle opgaver eller krav til et bestemt klassetrin.

Fortællinger og spor: Hvem fortæller historien?

Læs den detaljerede guide til kilder, fortællinger og AI.

Eleverne undersøger historiske problemstillinger og analyserer, hvordan historie bliver konstrueret og formidlet. Udkastet nævner fagbøger, historisk fiktion, digitale medier og formidling skabt med kunstig intelligens. Samtidige kilder, også visuelle, skal indgå. Målet omfatter sammenligning af formidling med samtidige kilder og forklaring af afsenderens hensigt, udvælgelse og vinkling. Se side 9.

Guidens opdigtede video hævder, at en tale fik hele byen til at støtte et forslag. Et manuskript og én tilhørers brev kan ikke alene underbygge den påstand. Eksemplet viser også, hvorfor et AI-genereret billede af en jublende folkemængde ikke giver ekstra belæg for byens reaktion.

Verdensbilleder og fællesskaber: Hvordan huskes en kultur?

Læs den detaljerede guide til verdensbilleder og fællesskaber.

Eleverne fordyber sig i afgrænsede kulturfællesskaber, sammenligner normer og værdier og undersøger, hvordan fællesskaber bliver beskrevet, husket eller glemt. Indholdet omfatter oldtidens civilisationer og natursamfund, ikke-vestlig kultur efter oldtiden, europæisk og dansk middelalder samt oplysningstid og demokratisering i den vestlige verden efter 1700. Se side 9–10.

Guiden sammenligner to opdigtede tekster om en læseforening. Den ene fremhæver stifteren, den anden medlemmernes aktiviteter. Eleverne kan pege på forskellen uden dermed at vide, hvor stor betydning stifteren faktisk havde. Det er et eksempel på at undersøge fremstillingernes valg, ikke en historie om en virkelig forening.

Hverdagsliv og vilkår: Valg og muligheder

Læs guiden til hverdagsliv og aktør- og strukturforklaringer.

Jæger-samlersamfund, landbrugssamfund, industrisamfund og videnssamfund indgår også i udskolingen. Eleverne undersøger lokale spor og forbindelser mellem menneskers handlinger og de samfundsforhold, de lever under. Arbejdsdeling, familie og kønsroller skal blandt andet ses i forhold til forskellige gruppers vilkår. Udkastet omfatter også miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samt forventninger til fremtidens hverdagsliv og forhold til naturen. Se side 10.

Guidens opdigtede arbejdsplads får en ny maskine, mens efterspørgslen falder, og de ansatte får andre opgaver. For at forklare sammenhængen må eleven undersøge, hvornår ejeren besluttede sig, og hvad ejeren vidste da. Oplysningerne giver en mulig forklaring at undersøge, ikke et færdigt svar.

Magt og frihed: Hvem kunne ændre samfundet?

Læs den detaljerede guide til magt og frihed.

Eleverne undersøger herskende ordner, oprørere og ofre samt magtkampes årsager, tilfældigheder og konsekvenser. Historiebrug indgår: fortiden kan bruges til at begrunde magt eller til at gøre op med den. Indholdet før og efter 1800 omfatter politiske bevægelser og magtstrukturer, oprør, krige, rettighedskampe og fredsløsninger samt normer og rettigheder vedrørende køn, krop og seksualitet. Se side 10 og side 11.

Guiden bruger en opdigtet sætning om at få forfædrenes ret til at bestemme tilbage. Eleven skal både undersøge påstanden om fortiden og afsenderens begrundelse for kravet. En oplysning om, hvem der bestemte før, afgør ikke alene, hvem der bør bestemme nu.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede forklaringer på samfunds udvikling under forskellige forudsætninger, vurdering af løsningsforslag til historiske problemstillinger og samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Se kompetenceoversigten på side 4.

Udkastet organiserer arbejdet i fire områder. Fortællinger og spor indgår sammen med ét eller flere af de øvrige områder, og kanonlisten er del af kernestoffet. Se side 6. Kildekritik og historiske forklaringer er altså ikke i sig selv nye. Den detaljerede sammenligning af emner, formuleringer og kanon er endnu ikke afsluttet.

Begge dokumenter har en afslutning efter 9. klasse, men beskriver ikke nødvendigvis indholdet på samme måde eller med samme status. Læs Fælles Mål-dokumentets statusoplysning på side 1. Denne oversigt forklarer et udkast.