Hverdagsliv og vilkår i historie i 7.–9. klasse

Hvad former et menneskes muligheder?

Hvorfor ændrer menneskers arbejde og familieliv sig? I historieudkastets område hverdagsliv og vilkår undersøger elever i 7.–9. klasse både menneskers handlinger og de samfundsforhold, de lever under. De skal bruge kilder til at forklare vilkår for forskellige grupper og sammenligne med deres egne. Se side 10.

Området omfatter jæger-samlersamfund, landbrugssamfund, industrisamfund og videnssamfund. Eleverne undersøger blandt andet lokale spor, arbejdsdeling, familiemønstre og kønsroller. Samspillet mellem mennesker og natur indgår på tværs af arbejdet med samfundstyperne.

Hvad betyder aktør og struktur?

En aktørforklaring lægger vægt på menneskers eller gruppers handlinger. En strukturforklaring undersøger de forhold, som gør nogle handlinger mulige og andre vanskelige, for eksempel økonomi, institutioner eller teknologi. Det er forklaringsmåder, der kan supplere hinanden.

Hvis en person skifter arbejde, er beslutningen en handling. For at forklare den historisk kan det også være nødvendigt at undersøge, hvilke arbejdspladser der fandtes, hvilke kvalifikationer de krævede, og hvilke andre muligheder personen havde. Det er et tænkt eksempel. Hvilke forhold der faktisk havde betydning, skal undersøges i kilderne.

Udkastet bruger netop aktør og struktur i arbejdet med hverdagsliv og i målet om at diskutere, hvorfor samfund ændrer sig. Det beskriver også, at eleverne får blik for betydningen af egne vilkår og valg for veje videre i livet. Se side 10.

Et tænkt eksempel på to forklaringer

Forestil jer en arbejdsplads, hvor en ejer køber en maskine, efterspørgslen efter varerne falder, og de ansatte får nye opgaver. Alle tre oplysninger er opdigtede til denne øvelse; de beskriver ikke en virkelig virksomhed.

Oplysning i øvelsen	Hvad kan eleven undersøge?
Ejeren køber en maskine.	En aktørs beslutning. Oplysningen fortæller ikke, hvorfor ejeren valgte netop den maskine.
Efterspørgslen efter varerne falder.	Et økonomisk vilkår. Det skal undersøges, om faldet havde betydning for beslutningen.
De ansatte får nye opgaver.	En ændring i hverdagen. Oplysningen siger ikke, om lønnen, arbejdstiden eller de ansattes tilfredshed ændrede sig.

En mulig forklaring er, at ejeren købte maskinen som svar på den faldende efterspørgsel. De tre oplysninger beviser ikke forklaringen. Eleven må først undersøge, hvornår beslutningen blev truffet, og hvad ejeren kendte til afsætningen på det tidspunkt. Et fald efter købet viser ikke i sig selv, at ejeren reagerede på faldet. Kilder til begrundelsen kan hjælpe med at afgøre, om de økonomiske vilkår indgik i beslutningen, og hvilke andre hensyn der spillede ind.

Et eksempel: Spor efter en arbejdsplads

Dette er vores forslag til en undersøgelse, ikke en officiel opgave. Klassen vælger en dokumenteret lokal arbejdsplads eller produktionsform, der har ændret sig. En bygning kan være et udgangspunkt, men undersøgelsen kræver materiale om den valgte tid, for eksempel billeder, beretninger eller oplysninger fra et lokalarkiv.

Eleverne afgrænser først spørgsmålet: Hvad ændrede sig i arbejdet i den undersøgte periode? De noterer, hvilke kilder der viser arbejdsopgaverne før og efter. En bygnings nye udseende beviser ikke alene, hvordan arbejdet foregik inde i den.

Derefter undersøger de forklaringerne. Er der belæg for en bestemt beslutning? Viser materialet ændringer i adgang til råvarer, redskaber eller afsætning? Klassen kan samle forklaringerne i to kolonner, men bør også forbinde dem. En persons beslutning kan netop være truffet på grund af ændrede vilkår.

Til sidst sammenligner eleverne forskellige gruppers hverdag. Hvem fik andre opgaver eller muligheder? Hvilke oplysninger findes om familielivet? Hvis materialet kun beskriver ejerens perspektiv, mangler undersøgelsen stadig grundlag for at forklare alle ansattes oplevelser.

Natur, bæredygtighed og fremtid

Udkastet beskriver sammenligning af vilkår forskellige steder i verden og analyse af årsager og virkninger ved skift mellem samfundstyper. Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed nævnes udtrykkeligt. Eleverne arbejder også med fremtidsforventninger til forholdet mellem mennesker og natur samt hverdag og familiemønstre. Se side 10.

I arbejdspladseksemplet kan eleverne undersøge ændret ressourcebrug, arbejdsforhold og økonomiske muligheder, hvis materialet belyser dem. De tre perspektiver behøver ikke pege i samme retning. En fremtidsforventning skal fremstå som en begrundet forventning, ikke som en historisk kendsgerning eller en sikker forudsigelse.

Hvordan skaber eleven overblik?

Målene omfatter at periodisere samfundsorganisering og diskutere årsager til forandring. Eleven kan eksempelvis markere et skift på en tidslinje og forklare, hvorfor det er valgt. En inddeling efter produktionsformer kan vise andre sammenhænge end en inddeling efter politiske begivenheder. Kilderne og undersøgelsens spørgsmål skal hjælpe med at begrunde valget.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede samfunds udvikling under forskellige forudsætninger, begivenheders forudsætninger og følger samt principper for historisk inddeling. Tabellen beskriver også sammenhænge mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Se side 7.

Udkastet samler hverdagsliv og vilkår i et navngivet område og beskriver aktør og struktur samt bæredygtighedsperspektiver direkte. Det gør ikke forklaringer på samfundsforandring til et nyt arbejde i historie. Sammenligningen angår dokumenternes formuleringer, ikke hvad hver lærer tidligere har undervist i.

Fælles Mål-tabellens færdigheds- og vidensmål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1. Udkastet gælder 7.–9. klasse samlet.