Verdensbilleder i historie i 7.–9. klasse

Hvordan forstod mennesker deres fællesskab?

Verdensbilleder og fællesskaber handler i historieudkastets 7.–9. klasse om forskellige tiders kulturfællesskaber og menneskers forståelse af verden. Eleverne undersøger afgrænsede eksempler og sammenligner værdier og normer på tværs af tid og sted. Kultur beskrives både som noget, mennesker er, og noget, de gør. Se side 9–10.

Det betyder, at en undersøgelse kan handle om handlinger og hverdagspraksis såvel som udtalte idealer. Hvilke forventninger havde fællesskabet til sine medlemmer? Hvordan kom de til udtryk? En enkelt tekst giver et bestemt indblik, ikke nødvendigvis et dækkende billede af alle menneskers liv.

Hvilke tider og steder indgår?

Udkastet nævner oldtidens civilisationer og natursamfund, ikke-vestlig kultur efter oldtiden, europæisk og dansk middelalder samt oplysningstid og demokratisering i den vestlige verden efter 1700. Se indholdslisten på side 10.

Listen afgrænser indhold for hele trinforløbet. Den udpeger ikke én bestemt kultur som repræsentant for alle de andre, og den fastlægger ikke et emne for hver klasse. I den enkelte undersøgelse må tid og sted være præcise nok til, at eleverne kan begrunde deres forklaringer med kilder.

Et eksempel: To fremstillinger af det samme fællesskab

Følgende er et redaktionelt forslag, ikke en officiel opgave. Læreren vælger to fremstillinger af et kulturfællesskab, klassen har undersøgt, for eksempel en lærebogstekst og en museumsformidling. Klassen skal også have adgang til relevant kildemateriale fra det valgte emne.

Eleverne noterer først, hvad hver fremstilling lægger vægt på. Den ene kan bruge mest plads på bestemte personer, den anden på en praksis eller en gruppe. Det er et tænkt eksempel på en forskel, ikke en beskrivelse af to bestemte publikationer.

Forestil jer to korte tekster om en læseforening. Den første fortæller om stifteren og slutter med sætningen: “Hun skabte foreningens fællesskab.” Den anden beskriver medlemmernes møder og fælles indkøb af bøger. Foreningen og begge tekster er opdigtede til denne øvelse. De indeholder ingen oplysninger om en virkelig forening.

Et svar kunne være: “Den første tekst lægger vægt på én persons betydning. Den anden viser fællesskabet gennem noget, medlemmerne gjorde sammen. Teksterne vælger forskelligt, men vi kan ikke her afgøre, hvor stor betydning stifteren havde.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. En liste over bogindkøb ville eksempelvis kunne belyse indkøbene, men ikke alene vise, om medlemmerne følte samhørighed, eller hvem der fik dem til at deltage.

Vælg derefter en påstand, som kan undersøges i kildematerialet. Hvem eller hvad handler kilden om? Hvilken del af fremstillingens forklaring kan den understøtte? Hvis kilden beskriver et ideal, skal eleverne skelne mellem idealet og dokumentation for, hvordan mennesker faktisk handlede.

Til sidst undersøger klassen de to fremstillingers formål og målgruppe. Hvilken fortælling får læseren om fællesskabet? Hvilke stemmer er med? En kort tekst må vælge noget fra, men eleverne kan stadig diskutere, hvad udvalget betyder for forståelsen. Manglende omtale er ikke alene bevis for, at noget ikke eksisterede.

Hvorfor huskes noget, mens andet glemmes?

Udkastet nævner direkte, at eleverne undersøger, hvordan og hvorfor kulturfællesskaber bliver beskrevet, husket og glemt. De skal også spejle egne værdier, normer og fællesskaber i tidligere tiders. Se afsnittet på side 9 og fortsættelsen på side 10.

I eksemplet kan eleven pege på et valg i formidlingen og forklare dets betydning. Det er mere præcist end at antage en skjult hensigt uden belæg. En sammenligning med egne værdier kan åbne et spørgsmål, men forklaringen af fortiden skal stadig tage højde for den undersøgte sammenhæng.

Hvad skal eleven kunne begrunde?

Målene omfatter forklaringer på, hvordan og hvorfor afgrænsede kulturfællesskaber ændrer sig med deres historiske sammenhæng. Eleverne skal bruge kilder og skabe begrundede overblik over kulturhistorisk udvikling. De skal sammenligne med andre fremstillinger og undersøge ligheder, forskelle og tendens. Se målene på side 10.

En tidslinje kan derfor ledsages af en forklaring på, hvorfor netop de valgte skel er brugt. Kunne en anden inddeling vise noget andet? En elev viser forståelse ved at begrunde valget, ikke blot ved at give tidslinjen flere årstal.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede principper for at inddele historien, historiske forandringer lokalt og globalt samt analyse af historiske fortællingers konstruktion og brug. Se tabellen på side 7.

Udkastet samler verdensbilleder og fællesskaber i et navngivet område med en konkret indholdsliste og en beskrivelse af erindring og glemsel. Det er en forskel i organisering og formulering. Det beviser ikke, at kulturhistorie eller kritisk arbejde med fremstillinger var fraværende i undervisningen før.

Tabellens detaljerede færdigheds- og vidensmål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1. Artiklen forklarer et udkast for 7.–9. klasse.