Dans og koreografi i idræt i 4.–6. klasse

Fra indøvede trin til egne valg

I 4.–6. klasse beskriver fagplanudkastet dans som noget, eleverne både deltager i, skaber og forsøger at forstå. De skal øve bestemte trin og eksperimentere med deres egne bevægelser. Målet er mindre koreografier, hvor de sætter teknikker og egne idéer sammen til rytmiske forløb og viser dem for hinanden. Se side 10.

En koreografi er her en planlagt sammensætning af bevægelser. Elevernes valg kan handle om rækkefølge, gentagelser og det udtryk, de vil skabe. Guidens eksempel nedenfor er vores forslag til at forstå arbejdet, ikke en opgave fra ministeriet.

Eksempel: Den samme begyndelse, to forskellige fortsættelser

Læreren har arbejdet med et kort bevægelsesforløb sammen med klassen. En gruppe bruger begyndelsen som afsæt og prøver to egne fortsættelser. I den ene gentager eleverne en bevægelse. I den anden vælger de en pause, før de går videre.

Gruppen kan undersøge, hvilken forskel de oplever. Virker gentagelsen rolig eller insisterende? Hvad gør pausen ved forventningen om næste bevægelse? Der kan være flere begrundede svar. Valget afhænger også af musikken og det øvrige forløb.

Eleverne aftaler, hvilken version de vil vise, og hvordan de finder overgangen sammen. Hvis den ikke lykkes, kan de prøve at gøre aftalen tydeligere eller ændre sammensætningen. De behøver ikke beholde en idé, blot fordi de fandt på den først.

Det konkrete bevægelsesindhold og rammerne vælges af læreren. Eksemplet kræver ikke bestemte spring eller en særlig fysisk formåen og giver ikke en færdig danseøvelse.

Ord gør tilbagemeldingen mere præcis

Udkastet nævner fagbegreber om bevægelsernes form og dynamik. Eleverne skal bruge dem, når de taler om deres egne og andres udtryk. Se side 10.

I vores eksempel kan en tilskuer først beskrive, hvad der skete: “I gentog begyndelsen” eller “I stoppede før skiftet”. Derefter kan tilskueren fortælle, hvordan det blev oplevet. Gruppen kan sammenholde den oplevelse med sin hensigt. En tænkt samtale kunne være:

Tilskuer: “I holdt en pause før gentagelsen. Jeg troede, I var færdige.”

Gruppe: “Vi ville gøre næste bevægelse overraskende. Vi vil prøve, om en kortere pause stadig giver den oplevelse.”

Replikkerne er skrevet til eksemplet, ikke hentet fra en afprøvning. De viser en mulig begrundelse for at ændre forløbet; en kortere pause har ikke nødvendigvis samme virkning på alle tilskuere.

Det skelner mellem noget, man kan iagttage, og ens fortolkning. “Pausen gjorde mig nysgerrig” er en oplevelse, ikke et facit, som alle andre skal være enige i. Samtalen kan blive ved bevægelserne og deres virkning frem for at bedømme elevernes udseende.

Forskellige dansekulturer

Indholdet omfatter også mødet med forskellige dansekulturer, deres teknikker, udtryk og måder at være sammen på. Se side 10. En koreografiopgave alene dækker ikke den del.

Når læreren introducerer en danseform, kan eleverne undersøge, hvad der kendetegner det viste eksempel, og hvordan deltagerne samspiller. En enkelt fremvisning repræsenterer ikke nødvendigvis alle måder at danse inden for en kultur. Konkrete beskrivelser af bestemte traditioner kræver deres egne kilder; dem giver denne oversigtsguide ikke.

Udkastet beskriver fremvisning i trygge rammer. Det angiver ikke her et krav om en offentlig forestilling eller en bestemt publikumsstørrelse. Spørg læreren, hvordan klassen skal vise sit arbejde for hinanden.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 5. klasse indeholder allerede grundlæggende dansebevægelser, rytmiske sekvenser til musik og skabelse af forskellige kropslige udtryk. De vejledende delmål nævner tempo, puls, rytme og takt samt rum, relation og bevægelsernes dynamik. Se side 6.

Udkastet beskriver samarbejdet om mindre koreografier og kombinationen af indøvede teknikker og egne bevægelser direkte i målet. Skabende dans og rytmearbejde er dog allerede til stede i Fælles Mål.

Det tidligere målpunkt er efter 5. klasse, mens udkastet gælder 4.–6. klasse samlet. Guiden viser forbindelser, ikke en fuld erstatningstabel for de tidligere delmål. Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold står på side 1.

Hvad valgte gruppen at beholde?

Spørg barnet, om gruppen prøvede noget, den senere ændrede. Det kan give en fortælling om, hvordan koreografien blev til, frem for kun om fremvisningen gik godt. Artiklen bygger på et udkast.