Lokale aktiviteter og kamplege i 4.–6. klasse

At være med til at forme en aktivitet

I 4.–6. klasse handler idrættens mangfoldighed om kropslige udfordringer og medansvar i skolens nærmiljø. Eleverne skal møde idrætskulturer og steder, der adskiller sig fra fagets øvrige områder, og være med til at skabe bevægelsesaktiviteter. Se side 10.

Målet beskriver, at eleverne tilpasser deres handlinger til hinanden og til omgivelsernes rammer. Et forslag, som virker i en hal, passer måske ikke til det sted, klassen besøger. Eleverne kan derfor have brug for at ændre både aktivitet og aftaler.

Eksempel: Et forslag skal passe til stedet

Forestil dig, at læreren har valgt et lokalt sted, hvor klassen skal arbejde med bevægelse. Eleverne får til opgave at foreslå en aktivitet inden for de rammer, læreren har lagt. Det er vores tænkte eksempel, ikke et bestemt sted eller et officielt forløb.

En gruppe foreslår en kendt leg. Før den prøves, undersøger eleverne med læreren, hvad forslaget kræver: Hvor skal deltagerne være? Hvordan får de besked om at begynde og slutte? Kan alle forstå opgaven? Læreren vurderer stedets og aktivitetens rammer.

Gruppen opdager måske, at dens idé kræver mere plads, end der er til rådighed. Den kan så foreslå en ændring og forklare, hvad ændringen skal løse. At tage medansvar kan her være at opdage et problem og spørge, før gruppen går i gang.

Efter forløbet kan eleverne sammenligne planen med det, der faktisk skete. Hvilken aftale var nyttig? Var der noget, de ikke havde tænkt på? Eksemplet viser planlægning og tilpasning, ikke hele områdets kropslige indhold.

Kamplege og kropslige grænser

Udkastet nævner kamplege og slåskulturer, hvor eleverne arbejder med modstand, kropskontrol og respektfuld kropskontakt. Opmærksomhed på egne og andres grænser og ansvar for hinandens sikkerhed er en del af beskrivelsen. Se side 10.

Det er undervisningsindhold, ikke en opfordring til, at børn selv afprøver kampteknikker. Denne guide beskriver hverken greb, kast eller andre teknikker og fastlægger ikke sikkerhedsprocedurer. Læreren skal forklare det konkrete forløb og rammerne for deltagelse.

Hvis dit barn fortæller om en aktivitet med kropskontakt, kan du spørge, hvilke aftaler klassen havde, og om der var noget, barnet var i tvivl om. Et uklart eller ubehageligt forløb er et konkret spørgsmål at tage op med læreren. Begrebet medansvar gør ikke barnet ansvarligt for at tilrettelægge undervisningens sikkerhed.

Fagord skal hjælpe med at forklare

Eleverne skal møde fagbegreber og bruge dem i det kropslige arbejde. Se side 10. I planlægningseksemplet er det nyttigt at kunne forklare, hvilken del af en aktivitet der skal ændres og hvorfor. Guiden opstiller ikke en obligatorisk ordliste for alle lokale forløb.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 5. klasse omfatter allerede hensyn ved kropskontakt og viden om kropslige grænser. Elevernes ansvar og samarbejde indgår også. Området idrætten i samfundet beskriver blandt andet lokale idrætsmuligheder og organiseret og selvorganiseret idræt. Se side 6.

Udkastet samler lokale bevægelsesmuligheder, medskabelse og arbejde med modstand og kropskontakt under idrættens mangfoldighed. Den placering og den direkte omtale af kamplege er værd at lægge mærke til. Den dokumenterer ikke, at respekt for grænser eller lokalt idrætsliv er nyt i faget.

Sammenligningen er mellem et tidligere målpunkt efter 5. klasse og et forløb for 4.–6. klasse. Den er ikke en fuld kortlægning af alle tidligere delmål. Se Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.