Idræt og deltagelsesmuligheder i 7.–9. klasse

Hvem passer aktiviteten til?

En gruppe planlægger en lokal bevægelsesaktivitet. Den skriver, at alle kan være med, men beskrivelsen forudsætter, at deltagerne kender stedet og allerede ved, hvordan aktiviteten begynder. Hvad skal gruppen ændre, hvis invitationen også skal give mening for en ny deltager?

Det er vores tænkte eksempel på et spørgsmål i idrættens mangfoldighed. I 7.–9. klasse beskriver fagplanudkastet elevernes deltagelse i og organisering af aktiviteter i nærmiljøet. De skal undersøge, hvordan rammer og værdier påvirker forskellige gruppers mulighed for at deltage. Se side 12–13.

Fra invitation til afprøvning

I eksemplet kan gruppen bede en anden elev læse dens beskrivelse og forklare, hvad vedkommende tror, der skal ske. Hvis læseren ikke ved, hvor man mødes, eller hvem man spørger, har gruppen noget konkret at forbedre.

Den kan for eksempel erstatte “Vi mødes som sædvanlig” med “Vi mødes ved det sted, læreren har vist på kortet. Før vi begynder, gennemgår vi opgaven sammen.” Det er en opdigtet formulering til eksemplet, ikke en invitation til en virkelig aktivitet. Den nye tekst er kun en forbedring, hvis deltagerne faktisk har fået kortet og kan finde stedet.

Gruppen kan også undersøge, hvilke forudsætninger dens idé bygger på. Kræver aktiviteten særligt udstyr eller bestemte færdigheder? Hvilke aftaler skal deltagerne kende? Det er spørgsmål til forslaget, ikke en påstand om forholdene i en bestemt forening.

Læreren vælger rammerne for afprøvningen. Bagefter kan eleverne sammenligne deres forventninger med deltagernes oplevelser. At skrive “alle kan være med” beviser ikke, at alle oplevede en reel mulighed for at deltage. Omvendt kan en enkelt afprøvning heller ikke forklare alle grunde til, at mennesker vælger idræt til eller fra.

Byrum, natur og særlige anlæg

Udkastet nævner arbejde i forskellige arenaer, herunder byrum, natur og specialiserede anlæg. Eleverne skal prøve handleformer, som adskiller sig fra indholdet i fagets øvrige områder, og få erfaring med stedernes normer, værdier og færdigheder. Se side 12.

De skal også udvikle aktiviteter og løbende tilpasse dem til de fysiske rammer og gruppens forudsætninger. Se side 13. Et forløb er derfor ikke færdigt alene ved, at gruppen har skrevet sin oprindelige plan.

Denne guide angiver ikke, hvilke offentlige steder der må bruges, eller hvordan en aktivitet skal sikres. Det kræver afklaring af det konkrete sted og forløb. Invitationseksemplet viser én del af organiseringen, ikke alle praktiske krav.

Egne oplevelser og større spørgsmål

Eleverne skal med afsæt i egne oplevelser diskutere, hvordan bevægelsesmiljøer kan bidrage til engagement og bevægelsesglæde gennem livet. Se side 12.

En elev kan forklare, hvad der gjorde et besøg imødekommende. Det er en relevant erfaring, men ikke et bevis for, at samme miljø passer til alle. Samtalen kan skelne mellem elevens oplevelse, gruppens iagttagelser og mere generelle forklaringer, som kræver yderligere kilder.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Efter 7. klasse beskriver Fælles Mål allerede planlægning af selvorganiseret idræt og analyse af aktuelle idrætslige problemstillinger. Se side 7. Efter 9. klasse omfatter oversigten udvikling af aktivitetstilbud, samspillet mellem samfund og idrætskultur og levevilkårs betydning for idrætsudøvelse. Se side 8.

Udkastet samler det lokale praktiske arbejde med diskussionen af deltagelsesmuligheder i én områdebeskrivelse. Organisering og samfundsmæssige betingelser er dog allerede en del af det tidligere materiale.

De tidligere mål efter 7. og 9. klasse og udkastets samlede 7.–9. klasseforløb har forskellig afgrænsning. Sammenligningen er ikke en fuld erstatningstabel. Se Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1.