Bibelske fortællinger i kristendomskundskab i 1.–3. klasse

Fortællingen og dens fortolkninger

I 1.–3. klasse skal eleverne ifølge udkastet møde et udvalg af bibelske fortællinger og få indblik i, hvordan de er blevet fortolket. Trinforløbet begynder på side 7, og fortællingerne beskrives på side 8.

Det giver to spørgsmål at arbejde med: Hvad sker der i fortællingen, og hvordan bliver den forstået eller fremstillet? Et billede kan lægge vægt på én scene, mens en genfortælling fremhæver en persons valg. Eleverne kan undersøge forskellen med støtte i de materialer, klassen bruger.

Indlevelse og nye fortællinger

Udkastet beskriver fordybelse i temaer og personer, indlevelse i forskellige karakterer og videre digtning i ord og billeder. Eleverne undersøger også fortællingernes spor gennem sanselige og æstetiske arbejdsformer i kirkerum eller andre steder med religiøs betydning. Se side 8.

Når barnet digter videre, kan det prøve en mulighed, som ikke står i den læste tekst. Det er en kreativ opgave. Derfor skal det være tydeligt, hvad barnet selv har tilføjet, så tilføjelsen ikke bliver præsenteret som en del af kilden.

Eksempel: Tre felter til samme fortælling

Her er vores forslag til en arbejdsform, ikke en officiel opgave. Vi bruger lignelsen om den barmhjertige samaritaner som eksempel. I fortællingen hjælper samaritaneren en overfaldet mand og får ham bragt til et herberg. Læs fortællingen i Lukasevangeliet 10,25–37 hos Bibelselskabet. Valget er vores; udkastets afsnit udpeger ikke denne tekst som obligatorisk.

Felt	Vores eksempel på et svar
Det sker i teksten	Samaritaneren hjælper den sårede mand.
Det tænker jeg om scenen	Hjælpen viser omsorg: han gør noget for manden i stedet for at gå forbi.
Det digter jeg videre	Den sårede siger: “Tak, fordi du blev hos mig.”

Svarene er skrevet af os, ikke af elever. Første felt genfortæller en handling fra teksten. Andet felt er vores fortolkning af handlingen. Replikken i tredje felt er opdigtet og står ikke i den citerede fortælling. Den må gerne indgå i barnets egen tegneserie, når det fremgår, at barnet digter videre.

Den voksne kan spørge: “Hvilken handling fik dig til at tænke på omsorg?” Barnet kan pege på hjælpen i fortællingen. Spørg så, hvor takken står. I vores eksempel kommer den fra fantasien. Et barn kan vælge en anden fortolkning eller fortsættelse og forklare sit valg.

Hvis barnet arbejder med en bearbejdet børneversion, skal samtalen tage udgangspunkt i netop den version. Man kan ikke forvente, at barnet kender detaljer, der er udeladt af materialet. Vores korte eksempel kan ikke erstatte den fortælling, klassen læser.

Fortællinger fra begge testamenter og spor i kulturen

Indholdet omfatter udvalgte fortællinger og centrale personer fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Fortolkninger i kunst og kultur, også lokalt, indgår. Se side 8.

I arbejdet med et billede kan barnet undersøge, hvilke personer eller begivenheder fra den læste fortælling billedet viser. Materialets oplysninger om billedet kan hjælpe. En lighed er et spor at undersøge, ikke i sig selv bevis for forbindelsen.

Eleverne kan også sammenligne to fremstillinger. Viser de samme øjeblik? Er der noget, den ene fremhæver? Børnene kan beskrive forskellene uden at skulle kåre én tegning eller ét værk som den eneste mulige fortolkning.

Det læste udkastsafsnit navngiver ikke de fortællinger, alle elever skal møde. Vi tilføjer derfor ikke en obligatorisk læseliste eller en fordeling mellem de tre klassetrin. Det konkrete udvalg må fremgå af undervisningens materialer og plan.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver samtaler om grundtemaer og sproglige og kreative udtryk om fortællingernes indhold og spor. Se side 8.

Barnet kan for eksempel fortælle om en scene og forklare, hvorfor det valgte at tegne den. I en samtale kan barnet høre, at en anden lagde mærke til noget andet. Vores tre felter er én mulig støtte til arbejdet, ikke en officiel bedømmelsesskala.

Hjemme kan du bede barnet vise den tekst eller tegning, det har arbejdet med. Spørg til materialet frem for at teste barnets eller familiens tro. Hvis noget i fortællingen er svært at forstå, kan spørgsmålet tages med til læreren.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 3. klasse omfatter allerede Bibelen som skrift, centrale fortællingers indhold og genkendelse af bibelske personer og genstande i sprog, kunst og samfund. Se side 5.

Udkastet fremhæver fortolkning, indlevelse og videre digtning i sin beskrivelse. Forbindelsen mellem fortællinger og kultur er altså ikke helt ny. Sammenligningen her viser disse forbindelser, men afgør ikke, hvordan alle tidligere delmål er videreført eller ændret.

Arbejdet med fortællingen	Fælles Mål efter 3. klasse	Udkastet for 1.–3. klasse
Fortælle om indholdet	Barnet udtrykker sig om centrale bibelske fortællingers indhold.	Barnet taler om grundtemaer og udtrykker sig sprogligt og kreativt om indholdet.
Genkende spor	Barnet genkender personer og genstande fra fortællingerne i sprog, kunst og samfund.	Barnet undersøger fortællingernes spor og møder fortolkninger i kunst og kultur, også lokalt.

Sammenligningen bygger på Fælles Mål, side 5 og udkastet, side 8. Den viser fælles indhold. Den fastslår ikke, om forventningerne til barnet er helt de samme.

I vores tre felter er genfortællingen en måde at arbejde med indholdet på. Den selvopfundne replik gør udkastets omtale af videre digtning konkret. At denne arbejdsform er nævnt i udkastet, viser ikke, at lærere først må bruge den nu.

Fælles Mål-dokumentets statusoplysning står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.