Kristendomskundskab i 1.–3. klasse: overblik for forældre

Tre områder i indskolingen

Udkastet beskriver 1.–3. klasse som ét trinforløb. Her arbejder eleverne med eksistens, etik og livsfilosofi, kristendom samt bibelske fortællinger og deres spor. Det særskilte område om andre religioner og livsopfattelser gælder 7.–9. klasse. Se side 6.

Guiderne nedenfor forklarer indskolingens områder. De fordeler ikke indholdet mellem de enkelte skoleår og erstatter ikke lærerens plan for klassen.

Vælg en guide

Guide	Hvad viser eksemplet?
Etik og livsspørgsmål	En fiktiv situation i en leg giver anledning til at tale om hensyn og begrundelser.
Kristendom og symboler	Barnet undersøger et billede med støtte i oplysninger om dets sammenhæng.
Bibelske fortællinger	Tre felter skelner mellem tekstens indhold, barnets fortolkning og en selvopfundet fortsættelse.

Arbejdsformerne er vores forslag, ikke officielle opgaver. Der er ingen obligatorisk liste over bestemte fortællinger eller historiske personer i de korte afsnit, guiderne her forklarer. De enkelte artikler henviser til kilderne og beskriver deres afgrænsning.

Samtalen kan begynde med en fortælling

I etikguiden ønsker et barn at være med i en leg. Barnet, der læser historien, kan foreslå en løsning og forklare, hvem løsningen tager hensyn til. Et andet forslag kan give anledning til at tænke videre.

Udkastets mål beskriver filosofiske samtaler og stillingtagen til etiske valg med afsæt i fortællinger og situationer. Se side 7. Det giver en fælles situation at undersøge, uden at samtalen behøver handle om en privat konflikt i barnets eget liv.

En fortælling kan også give anledning til spørgsmål om et billede, et symbol eller en religiøs praksis. Her er der brug for relevante oplysninger om materialet. En personlig association kan være interessant, men er ikke automatisk dokumentation for et symbols betydning.

Hvad står i teksten, og hvad forestiller barnet sig?

Guiden til bibelske fortællinger foreslår at adskille genfortælling, fortolkning og videre digtning. Barnet kan først vise noget, der står i den læste version, og derefter fortælle, hvad det selv forestiller sig.

Udkastet nævner både indlevelse i personer og videre digtning i ord og billeder. Se side 8. Kreativiteten har derfor plads i arbejdet. Samtidig skal en opdigtet replik ikke præsenteres som noget, der står i kilden.

Hvis klassen bruger en bearbejdet børneversion, så tag udgangspunkt i den. Spørg læreren, hvilken tekst klassen læser, før I leder efter oplysninger i en anden version.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 3. klasse indeholder allerede tilværelsesspørgsmål og etik, bibelske fortællinger og kristendommens historie, begreber og udtryk. Fortællingernes brug i kultur indgår også. Se side 5.

Udkastet fremhæver blandt andet filosofiske samtaler, undersøgelse af lokale spor og kreative udtryk. De fælles grundtemaer er derfor ikke nye alene på grund af områdenavnene. Hver guide viser nogle konkrete forbindelser til Fælles Mål; der er ikke tale om en fuld erstatningstabel for alle tidligere delmål.

Et eksempel er bibelske fortællinger. Fælles Mål beskriver efter 3. klasse, at eleven kan udtrykke sig om centrale fortællinger og genkende personer og genstande fra dem i sprog, kunst og samfund. Udkastet beskriver samtaler om grundtemaer og sproglige og kreative udtryk om fortællingernes indhold og spor. Begge tekster forbinder altså fortællingen med dens brug uden for selve Bibelen. Udkastet beskriver også indlevelse og videre digtning som arbejde med fortællingerne; det beviser ikke i sig selv, at sådanne arbejdsformer var fraværende før.

PDF’en med Fælles Mål har et forbehold om manglende opdatering på side 1. Udkastets kapitel om undervisning og evaluering er endnu ikke skrevet færdigt. Det fremgår af side 12, så vi udleder ikke færdige evalueringsprincipper af det.

Hvad kan du spørge om hjemme?

Bed barnet vise en tegning eller fortælle om en situation fra undervisningens materiale. Hvilken del lagde barnet mærke til? Hvilket spørgsmål talte klassen om? Var der flere måder at forstå det på?

Det er vores samtaleforslag. Barnet behøver ikke fortælle om familiens tro eller personlige tab for at bruge dem. Hvis noget er uklart eller følsomt, kan læreren forklare det konkrete forløb. Se også guiden til skole-hjem-samtalen.