Kristendom og symboler i 1.–3. klasse

Grundtanker, historie og personer

I 1.–3. klasse sigter området Kristendom mod at give kendskab til kristendommens historie, grundtanker og hovedpersoner. Trinforløbet begynder på side 7, og området beskrives på side 8.

Eleven kan møde en fortælling om en person og undersøge, hvorfor personen har betydning i kristendommen. Det er en anden opgave end at fortælle, hvad eleven selv tror. En forklaring kan tage udgangspunkt i undervisningens tekst eller billede.

Spor i kunst og lokalområde

Udkastet beskriver fortællinger og æstetiske arbejdsformer som indgang til kristendommens aftryk i kunst og kultur. Eleverne skal undersøge spor og symboler i hverdagen og lokalområdet. Se side 8.

En æstetisk arbejdsform kan inddrage, hvordan et udtryk ser ud eller opleves, og hvordan eleven selv udtrykker sig om det. Et billede kan give noget konkret at beskrive, før klassen undersøger baggrunden. Udseendet alene fortæller ikke hele historien.

Hvad betyder korset?

I Folkekirkens forklaring af dåbens symboler står korset for, at livet overvinder døden. Ved dåben tegnes et kors for barnets ansigt og bryst. Folkekirken forbinder tegnet med troen på, at den døbte skal opstå til evigt liv efter døden. Det er en forklaring af kristen tro og af Folkekirkens dåb; vi bruger den ikke som bevis for, hvad alle kristne mener eller gør.

Her har formen altså en betydning, som man må læse eller høre om. Barnet kan kende formen på et kors uden endnu at kende den religiøse forklaring. I samtalen kan I skelne mellem “sådan ser tegnet ud” og “sådan forklarer Folkekirken det”.

Eksempel: Dagmarkorset på museum

Åbn Nationalmuseets billede og beskrivelse af Dagmarkorset. Museet beskriver et byzantinsk relikviekors af guld med emalje, fundet i en grav i Skt. Bendts Kirke i Ringsted i 1600-tallet. Et relikviekors er her museets betegnelse for genstanden; I behøver ikke begynde med at lære alle ordene for at se på billedet.

Navnet er ikke et sikkert bevis på ejeren. Museet skriver, at man formodede, at korset havde tilhørt dronning Dagmar. Dateringen er også omdiskuteret: beskrivelsen angiver et spænd fra 1000-tallet til omkring 1200. Vi bruger museets forbehold, selv om Folkekirkens dåbsside fortæller mere entydigt om fundet i Dagmars grav.

Begynd med at finde korsformen i museets billede. Læs derefter de to korte forklaringer ovenfor sammen: Hvad fortæller museet om genstanden? Hvad fortæller Folkekirken om korsets betydning ved dåb? Det er vores forslag til en samtale, ikke en officiel opgave fra fagplanen.

En kort opsamling kunne lyde: “Museet fortæller, at korset er lavet af guld med emalje. Folkekirken forklarer korset ved dåb som et tegn på liv efter døden.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Den første sætning handler om den konkrete museumsgenstand. Den anden gengiver en religiøs forklaring. Den fortæller ikke, hvad Dagmarkorsets ejer selv tænkte.

Spørg til sidst, hvilken oplysning barnet fandt i billedet, og hvilken det måtte læse sig til. Hvis I ikke kan se en detalje tydeligt, så lad den stå åben. Samtalen kræver hverken et museumsbesøg eller oplysninger om familiens tro. Dagmarkorset er vores valgte eksempel, ikke en obligatorisk genstand i udkastet eller en forklaring af alle kristne symboler.

Begreber, højtider og ritualer

Indholdet nævner kristne begreber, herunder skabelse, synd og frelse, samt symboler, højtider og ritualer. Centrale personer i kristendommens historie i Danmark indgår også. Se side 8.

Skabelse: Verden og livet som Guds gave

Skabelse handler i kristen tro om, at verden og livet kommer fra Gud. På Folkekirken.dk forklarer præst og ph.d. Benedicte Hammer Præstholm det som at modtage livet og have ansvar for mennesker og natur. Hun læser skabelsesberetningerne som en fortolkning af verden, ikke som en naturvidenskabelig beskrivelse. Læs hendes forklaring. Vi gengiver hendes måde at forstå skabelsestro på; den er ikke en undersøgelse af, hvordan alle kristne læser Bibelen.

Til et barn kan vi forklare denne tanke sådan: “I den kristne forklaring har mennesker fået livet og verden af Gud. Derfor har de også et ansvar for at passe på det, de har fået.” Det er vores korte gengivelse til samtalen, ikke et citat fra Bibelen. Barnet kan undersøge, hvad forklaringen siger om ansvar, uden selv at skulle sige, at det tror på Gud.

Synd: Et brud i forholdet til Gud

I Lex’ forklaring af synd betegner ordet holdninger og handlinger, der skiller mennesket fra Gud. Forklaringen handler blandt andet om manglende tillid til Gud og om kun at være optaget af sig selv. Synd betyder her mere end at bryde en regel. Det handler om menneskets forhold til Gud og får også betydning for forholdet til andre mennesker.

En kort forklaring kan være: “Synd er et religiøst ord for, at menneskets forhold til Gud er gået i stykker.” Det er vores forenkling af begrebet, ikke en beskrivelse af barnet. Lex omtaler uenighed blandt kristne teologer om, hvordan mennesker erkender synd. Vi bruger derfor ikke ordet som et mærkat på et barn eller som en liste over, hvem der er gode og dårlige.

Frelse: At blive fri af syndens og dødens magt

Lex’ artikel om frelse forklarer den kristne forståelse gennem Jesu død og opstandelse: Mennesket befries fra syndens og dødens magt. Opstandelse betyder i denne sammenhæng, at Jesus bliver levende igen efter døden. Vi beskriver en kristen trosforestilling, ikke noget, eleven skal bevise eller tilslutte sig.

Til samtalen kan vi sige: “Frelse handler her om troen på, at Jesus overvinder det, der skiller mennesker fra Gud, og at døden ikke får det sidste ord.” Det er vores korte forklaring, ikke et bibelcitat. Begrebet er bredere end at blive reddet op af vandet eller få hjælp med en svær opgave. Lex beskriver også andre religiøse forståelser af frelse; her holder vi os til den kristne sammenhæng, som udkastet nævner.

Eksempel: Find tanken bag ordet

Skriv tre korte sætninger på hver sit kort: “Livet er en gave fra Gud”, “Mennesket vender sig fra Gud” og “Jesus befrier mennesket fra synd og død”. Kortene er vores eget undervisningseksempel, ikke officielle opgaver, bibelcitater eller elevudsagn. De samler de forklaringer, vi har læst i kilderne, så et barn kan prøve at forbinde et ord med en tanke.

I vores eksempel passer det første kort til skabelse, det andet til synd og det tredje til frelse. Bed barnet pege på de ord, der hjalp med at vælge. “Gave” peger på at modtage livet, “vender sig fra” på et brud og “befrier” på at blive fri. Kortene kan ikke erstatte fortællingerne og samtalerne i undervisningen; de viser kun forskellen mellem de tre begreber i denne korte forklaring.

Bliv ved kortenes indhold. I behøver ikke tale om barnets egne fejl, familiens tro eller personlige oplevelser med døden. Hvis barnet spørger, om forklaringerne er sande, kan du skelne mellem at kende en trosforestilling og selv at tro på den.

En højtid eller et ritual kan undersøges gennem spørgsmål om, hvad materialet beskriver, og hvilken betydning det tillægges. Der kan være forskelle i praksis. Barnet kan lære om en praksis uden at skulle fremlægge familiens egen som et eksempel eller som et facit.

Udkastets korte indholdsliste navngiver ikke bestemte historiske personer i dette afsnit. Vi opfinder derfor ikke en obligatorisk personliste til 1., 2. eller 3. klasse. Den nærmere udvælgelse må ses i undervisningens plan og materialer.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver samtaler om kristendommens grundtanker og undersøgelser af højtider og ritualer. Eleverne skal udtrykke sig sprogligt og kreativt om symboler og hovedpersoner. Se side 8.

I vores eksempel kan barnet forklare noget om sit valgte udtryk med støtte i materialet og vise det i en tegning. Det er en illustration af en del af arbejdet, ikke en officiel bedømmelsesvejledning eller en prøve i personlig tro.

Du kan spørge barnet, hvilken oplysning det fandt interessant, og hvor oplysningen kom fra. Hvis barnet er usikkert på et begreb, kan I notere det til læreren. Trinforløbet gælder 1.–3. klasse samlet; afsnittet angiver ikke en særskilt liste over, hvad alle børn skal kunne på en bestemt dato.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 3. klasse indeholder allerede kristendommens historie, grundbegreber og udtryk. Symboler, ritualer, musik og salmer står i det sidste område. Se side 5.

Udkastet beskriver blandt andet undersøgelser af spor i lokalområdet og sproglige og kreative udtryk om symboler og personer. Historie og ritualer er derfor ikke nye i sig selv. At musik og salmer ikke står som egne ord i det læste afsnits liste beviser heller ikke, at de er udelukket fra undervisningen.

Sammenligningen gælder de nævnte forbindelser, ikke alle tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.