Bibelske fortællinger i 7.–9. klasse: analyse og fortolkning

Teksten og dens senere brug

I 7.–9. klasse beskriver udkastet et uddybende arbejde med Bibelens tilblivelse, fortolkning og virkningshistorie. Eleverne skal gradvist genkende genrer og bruge historisk-kritiske perspektiver til at undersøge teksters præg af tid og sted. Se side 10.

Det giver forskellige spørgsmål. Hvad sker der i teksten? Hvordan er den fortalt? Hvilke oplysninger har vi om dens sammenhæng? Og hvordan bliver den brugt senere? En nutidig anvendelse er en del af tekstens efterliv, men forklarer ikke alene dens oprindelige sammenhæng.

Eksempel: Den barmhjertige samaritaner

Læs afsnittet i Lukasevangeliet 10,25–37 hos Bibelselskabet. Her følger et kort resumé med vores ord:

En lovkyndig spørger Jesus om livet og om, hvem hans næste er. Jesus fortæller om en overfaldet mand. En præst og en levit passerer ham, mens en samaritaner hjælper og sørger for videre pleje. Til sidst bliver spørgsmålet, hvem der har handlet som næste for den nødstedte.

Vores læseforslag er at sammenligne spørgsmålet før fortællingen med spørgsmålet efter. Hvad bliver læseren bedt om at tage stilling til? Peg på handlingerne, som støtter svaret. Teksten giver ikke en begrundelse for, hvorfor de to første går forbi. En forklaring på deres motiver må derfor ikke præsenteres som noget, der står i afsnittet.

Et svar med vores ord kunne være: “Først spørger manden, hvem hans næste er. Til sidst skal han tage stilling til, hvem der har hjulpet den overfaldne. Jeg læser det som en opfordring til at vise omsorg gennem handling. Samaritaneren både hjælper på stedet og sørger for pleje bagefter.” Det er vores eksempel på en begrundet læsning, ikke et elevcitat eller en officiel besvarelse. Fortolkningen peger på konkrete handlinger, men forklarer ikke alle fortællingens historiske forhold.

Dette er én indgang til læsningen, ikke en udtømmende fortolkning. Fagplanudkastet kræver ikke netop denne fortælling i det afsnit, vi forklarer her.

Hvad vil det sige at spørge historisk-kritisk?

I denne guide bruger vi udtrykket om spørgsmål til tekstens historiske sammenhæng og det materiale, en forklaring bygger på. Hvis eleven vil forklare, hvordan en bestemt betegnelse blev forstået på tekstens tid, er der brug for historisk baggrund ud over elevens nutidige associationer.

En arbejdsnote kan skelne mellem et spørgsmål, en kildeoplysning og en foreløbig forklaring. Står der et årstal i et undervisningsmateriale, kan eleven undersøge, om det gælder en begivenhed, tekstens tilblivelse eller en senere oversættelse. De tidspunkter besvarer forskellige spørgsmål.

Udkastet forbinder netop de historisk-kritiske perspektiver med tid og sted og med genrekendskab. Se side 10. Guiden daterer ikke de enkelte bibelske skrifter og giver ikke en færdig historisk forklaring på alle deres begreber.

Fortællinger på tværs af religioner og tider

Udkastet nævner parallelle og rivaliserende fortællinger i de tre store monoteistiske religioner, forskellige tiders fortolkninger og betydning for etik og livsforståelse. Målet er analyse og fortolkning samt stillingtagen til spor i kultur, etik og samfund. Se side 11.

Ved en sammenligning skal de valgte tekster ligge fremme. Eleven kan undersøge, hvem der handler, hvad der fremhæves, og hvordan en konflikt beskrives. Et fælles navn eller motiv er et udgangspunkt for et spørgsmål, ikke bevis for, at teksterne har samme betydning eller blev til på samme måde.

Ordet “rivaliserende” skal heller ikke bruges til at gøre klassekammerater til modstandere. Undersøgelsen handler om fortællinger og fortolkninger. En elev skal ikke forsvare en hel religion eller tale på familiens vegne.

Vil klassen undersøge en fortællings senere brug i eksempelvis en film, skal filmen identificeres med relevant scene og sammenhæng. Derefter kan eleven vise, hvad der er genkendeligt, og hvad der er ændret. En påstand om påvirkning kræver mere end en løs lighed. Denne guide indeholder ikke en gennemgået film eller en paralleltekst fra en anden religion.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede fortolkning af bibelske fortællinger i historiske og nutidige perspektiver. De vejledende delmål nævner også tilværelsesspørgsmål og fortællingernes betydning i sprog, kunst og samfund. Se side 7.

Udkastet fremhæver historisk-kritiske perspektiver, genrer og fortællinger på tværs af religioner i undervisningsbeskrivelsen. Det er konkrete formuleringer at læse efter. Historiske perspektiver og kulturelle spor er dog ikke nye i sig selv.

Fagligt spørgsmål	Fælles Mål efter 9. klasse	Udkastet for 7.–9. klasse
Hvordan fortolkes teksten?	Eleverne fortolker centrale fortællinger i nutidige og historiske perspektiver.	Eleverne analyserer og fortolker fortællingerne. Undervisningen beskriver historisk-kritiske perspektiver på tid og sted og gradvist kendskab til genrer.
Hvor bruges fortællingen senere?	Eleverne fortolker bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund og arbejder med deres kulturelle spor før og nu.	Eleverne forholder sig til fortællingernes spor i kultur, etik og samfund, både historisk og nutidigt.

Tabellen sammenholder Fælles Mål, side 7 med udkastets beskrivelse på side 10 og mål på side 11. Det fælles indhold er fortolkning og kulturelle spor. De mere udfoldede metodebeskrivelser dokumenterer ikke alene, at kravene er højere.

Samaritanereksemplet arbejder med tekstens opbygning og handlinger. En undersøgelse af dens senere brug ville kræve et ekstra materiale, som eleven kan identificere og sammenholde med teksten. Derfor løser vores læseforslag ikke begge opgaver på én gang.

Sammenligningen dækker udvalgte forbindelser, ikke hvert tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets statusoplysning står på side 1. Guiden gælder 7.–9. klasse samlet.