Etik i 7.–9. klasse: pligtetik, nytteetik og dydsetik

Flere måder at begrunde et valg

I 7.–9. klasse nævner fagplanudkastet pligtetik, nytteetik og dydsetik. Eleverne skal afprøve etiske positioner, skifte perspektiv og arbejde konstruktivt med uenighed. De skal også formulere filosofiske spørgsmål om menneskers liv med hinanden og naturen. Se side 10.

Det kan begynde med en situation, hvor to personer vælger det samme, men giver forskellige grunde. Den ene vil holde et løfte. Den anden mener, at netop det valg vil gøre mest godt. At undersøge forskellen kræver, at man lytter til begrundelsen bag svaret.

Hvad betyder de tre begreber?

Pligtetik lægger vægt på moralske forpligtelser og principper. I centrale pligtetiske teorier kan en handling være forkert, selv om den ville få gode følger. Det handler om moralske grunde, ikke blot om at adlyde enhver regel, nogen har lavet. Filosofisk baggrund: Deontological Ethics.

Nytteetik vurderer handlinger ud fra deres følger for velfærd eller trivsel. I den klassiske form søges den størst mulige samlede nytte. Det er ikke det samme som, at flertallet altid får ret: En alvorlig belastning for få kan veje tungere end små fordele for mange. Filosofisk baggrund: Consequentialism, afsnit 1.

Dydsetik tager udgangspunkt i karakter og gode egenskaber, eksempelvis ærlighed og omsorg, sammen med dømmekraft i situationen. Spørgsmålet er også, hvordan man er et godt menneske. En enkelt handling er ikke nok til at sætte en fast etiket på en persons karakter. Filosofisk baggrund: Virtue Ethics.

Det er korte indgange til teorier, der findes i flere udgaver. Alle tre kan beskæftige sig med både regler, følger og menneskers egenskaber; forskellen er, hvad der får den grundlæggende rolle i begrundelsen. De filosofiske baggrundskilder forklarer begreberne. De fastlægger ikke danske undervisningskrav.

Eksempel: Et billede til klassens udstilling

Her er vores fiktive dilemma, ikke en officiel opgave:

Klassen har lavet en billedserie til en udstilling på skolen. Ét foto binder serien sammen. Personen på billedet havde først sagt ja, men beder nu gruppen om at vælge et andet. Gruppen har kort tid tilbage og er uenig om, hvad den skal gøre.

Øvelsen handler om etiske begrundelser, ikke om reglerne for billedbrug. I en virkelig situation skal skolen følge de regler, der gælder. Man kan ikke afgøre et juridisk spørgsmål ved at stemme om, hvilken etisk position man bedst kan lide.

En pligtetisk undersøgelse kan spørge, hvilke forpligtelser gruppen har over for personen. Hvad betyder respekt her? Er der en moralsk grænse for, hvordan gruppen må bruge et menneske til sit projekt? Eleven skal begrunde det foreslåede princip, ikke bare kalde sin foretrukne løsning en pligt.

En nytteetisk undersøgelse kan spørge til følgerne af mulighederne. Hvem bliver berørt, og hvor meget? Gruppen må ikke antage, at lidt ekstra arbejde for flere nødvendigvis er værre end en stor belastning for én. Hvilke følger kender den, og hvilke gætter den på?

En dydsetisk undersøgelse kan spørge, hvordan man handler hensynsfuldt og med god dømmekraft. Det kan kræve, at gruppen lytter, før den vælger. At sætte ordet “omsorg” på et forslag er ikke i sig selv en forklaring på, hvorfor forslaget er godt.

Overvej også muligheder ud over ja eller nej til det oprindelige foto. Kan gruppen vælge en anden opbygning eller bede om mere tid? Fortællingen oplyser ikke, hvilke løsninger skolen kan tilbyde. Eleven kan foreslå dem som noget, der bør undersøges.

At skifte perspektiv uden at skifte person

Bed eleven forklare det stærkeste argument for et andet forslag end sit eget. Derefter kan eleven pege på det sted, hvor uenigheden ligger: Er det oplysningerne om situationen, vægtningen af hensyn eller selve princippet?

Det er vores forslag til arbejdet med perspektivskifte. Udkastet beskriver analyse og filosofisk samtale, men opstiller ikke denne øvelse som en obligatorisk metode. Se side 10.

Eleven behøver ikke mene det samme som den position, vedkommende prøver at forklare. Klassen kan undersøge et argument uden at gøre en elev til repræsentant for en bestemt tro eller moral.

Mening, identitet og livet med naturen

Udkastet omfatter eksistentielle spørgsmål om blandt andet mening og identitet, menneskesyn og menneskers liv i og med naturen. Eleverne skal øve sig i at formulere spørgsmål med udgangspunkt i egne vilkår og forestillinger om fremtiden. Se side 10.

“Er et godt liv det samme som et liv, der går efter planen?” er vores eksempel på et filosofisk spørgsmål. Man kan først undersøge, hvad “godt” og “plan” betyder her. Det kan føre til en samtale om, hvor meget resultater, relationer eller egne valg betyder i svaret.

Et andet dilemma: Hvem tæller med i skolegården?

Her er endnu en opdigtet situation: Klassen skal foreslå, hvordan et hjørne af skolegården skal bruges. Nogle ønsker et opholdssted med borde. Andre vil lade området være mindre plejet af hensyn til planter og dyr. Ingen har endnu undersøgt, hvad der lever der, eller hvad forslagene vil koste.

Begynd med at skille de spørgsmål ad, som kræver oplysninger, og dem, som kræver en etisk begrundelse. “Hvilke dyr lever her?” kan ikke besvares ved at vælge en etisk teori. “Skal andre levende væsener tælle med, når vi beslutter os?” kræver, at eleven forklarer, hvem eller hvad hensynet omfatter og hvorfor.

Eleven kan prøve et princip om ansvar for andre levende væsener, overveje følgerne for dem, der berøres, eller undersøge, hvad omsorgsfuld dømmekraft ville kræve. Teoriens navn afgør ikke alene, hvilket forslag der er bedst. To elever kan også være enige om at tage hensyn til dyr, men uenige om, hvordan hensynet skal vejes mod børnenes brug af stedet.

Et foreløbigt svar kunne lyde: “Jeg vil vente med at vælge placering, til vi har undersøgt området og priserne. Jeg vil tage hensyn til både børnenes brug af stedet og de dyr og planter, som bliver berørt.” Det er vores opdigtede formulering, ikke et elevcitat. Den angiver hensyn og et næste skridt, men afgør ikke, hvordan hensynene skal vægtes, hvis de støder sammen. Den dokumenterer heller ikke, hvilke arter der findes, eller at den ene indretning er bedre. De spørgsmål er stadig åbne i vores eksempel.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede etiske principper og grundlæggende tilværelsesspørgsmål. De vejledende delmål beskriver refleksion over principper og moralsk praksis i menneskers relationer. De omfatter også trosvalg og tydning af tilværelsen. Se side 7.

Udkastet navngiver pligt-, nytte- og dydsetik i dette afsnit og beskriver perspektivskifte og konstruktiv uenighed. Det gør nogle forventninger mere konkrete i teksten. Sammenligningen giver ikke grundlag for at sige, at etisk refleksion først indføres med fagplanen, eller at teorierne aldrig tidligere har været brugt i undervisningen.

I Fælles Mål er forbindelsen mellem etiske principper og moralsk praksis allerede beskrevet. I udkastet bliver bestemte positioner navngivet, og eleverne skal forholde sig til problemer ud fra forskellige positioner. Fotodilemmaet og skolegårdseksemplet er vores måder at vise arbejdet med begrundelser på; de følger ikke som obligatoriske opgaver af nogen af teksterne.

Fælles Mål-dokumentets statusoplysning står på side 1. Guiden sammenligner udvalgte forbindelser, ikke samtlige delmål. Den gælder 7.–9. klasse samlet.