Kristendom i 7.–9. klasse: kirkesamfund, historie og samfund

Kristendom har en historie og forskellige udtryk

I 7.–9. klasse skal eleverne ifølge udkastet uddybe deres kendskab til kristendommens grundtanker, grundlæggelse og udvikling i Danmark og Europa frem til i dag. De skal analysere og diskutere udviklingen med faglige begreber. Forskellige kirkesamfund indgår i undersøgelsen af ritualer, symboler og bygninger. Se side 10.

Det kræver, at eleven præciserer, hvilken kirke, periode eller praksis en forklaring handler om. En beskrivelse af ét kirkesamfund kan ikke uden videre stå som beskrivelse af al kristendom. Omvendt er to forskellige betegnelser ikke i sig selv bevis for en bestemt forskel i tro eller praksis.

Eksempel: Hvordan beskriver kirkerne deres organisation?

Her er to konkrete kilder, man kan begynde med:

Kilde	Hvad beskriver den?
Folkekirken som organisation	Folkekirkens inddeling i sogne, provstier og stifter. Siden henviser videre til blandt andet menighedsråd og forholdet mellem kirke og stat.
Bispedømmet København	Den katolske kirke i Danmark som ét bispedømme med menigheder rundt i landet. Siden omtaler også råd og kommissioner knyttet til den centrale organisation.

Begge sider beskriver kirkelig organisation. Eleven kan derfor sammenligne, hvilke enheder siderne nævner, og hvordan de er forbundet. Det er vores forslag til en kildeøvelse, ikke et krav om at lære organisationsdiagrammer udenad.

En kort besvarelse kunne være: “Folkekirkens side beskriver sogne, provstier og stifter. Den katolske side beskriver ét bispedømme med flere menigheder. Begge sider viser altså forbindelser mellem lokale enheder og en større organisation.” Det er vores eksempel på et svar, ikke et elevcitat eller en officiel besvarelse.

Sæt en henvisning til hver iagttagelse: Folkekirkens indledning og afsnittene om provsti og stift støtter den første; afsnittet om den centrale organisation på den katolske side støtter den anden. Så kan en anden læser efterprøve svaret. Siderne er skrevet af kirkerne selv og viser deres egen fremstilling. Sammenligningen fortæller ikke, hvor religiøse medlemmerne er, eller hvordan alle lokale menigheder fungerer i praksis.

Vil eleven vide, hvem der kan træffe en bestemt beslutning, skal der mere præcist materiale til. Et organisationsnavn alene forklarer ikke en myndigheds opgaver. Vil eleven undersøge et ritual, må kilder om ritualet indgå; organisationssiderne kan ikke besvare det spørgsmål.

Folkekirken i det danske samfund

Udkastet nævner folkekirkens udvikling, betydning og position i samfundet. Kristne ritualer, symboler og grundbegreber skal også ses i forhold til hverdagsliv og dansk kultur. Se side 10.

Her kan eleven begynde med at gøre spørgsmålet mindre. “Hvad betyder kirken?” kan handle om lovgivning, lokale aktiviteter, en bestemt højtid eller en persons erfaringer. De spørgsmål kræver forskellige kilder.

En kirkelig beskrivelse af en højtid fortæller eksempelvis noget om den forklaring, kirken giver. Et interview fortæller noget om den interviewedes erfaring. Ingen af delene er alene en undersøgelse af, hvad hele befolkningen mener. Hvis klassen bruger tal, skal eleven også kende tidspunktet og vide, hvad der er blevet talt eller spurgt om.

Guiden opstiller ikke nye tal om medlemskab eller tro. Den viser, hvorfor en forklaring på kirkens betydning skal sige, hvilken betydning den undersøger, og hvilket materiale den bygger på.

Hvordan undersøger man en historisk forandring?

Udkastet omfatter kristendommens brudflader og forgreninger i Danmark og Europa. Målet beskriver analyse af historisk udvikling og nutidig betydning gennem fortolkning af spor i kultur, værdier og samfund. Se side 10.

De to organisationssider ovenfor giver et nutidigt udgangspunkt. De beviser ikke i sig selv, hvordan eller hvorfor en historisk forandring skete. Til det skal eleven bruge kilder og baggrundsmateriale om den valgte periode.

En arbejdsnote kan skelne mellem:

• den forandring, eleven prøver at forklare;
• en oplysning fra materialet med sted og tidspunkt;
• elevens forklaring på forbindelsen mellem oplysningerne;
• et spørgsmål, der stadig kræver mere viden.

Hvis materialet viser, at en praksis ændres ét sted, bør konklusionen beholde den afgrænsning. Eleven kan derefter undersøge, om andre steder viser noget tilsvarende. Det er vores arbejdsgang, ikke en officiel skabelon.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede kristendommens historie og folkekirkens betydning i Danmark. De vejledende delmål beskriver refleksion over udvikling, grundbegreber og betydningen af symboler, ritualer, musik og salmer. Se side 7.

Udkastet fremhæver udforskning af forskellige kirkesamfund og formulerer målet med analyse og diskussion af historisk udvikling og nutidig betydning. Det gør nogle arbejdsformer tydelige i teksten. Forbindelsen mellem kristendom og samfund fandtes dog allerede i Fælles Mål.

At ordet “kirkesamfund” står i udkastets beskrivelse, er ikke bevis for, at forskelle mellem kirker aldrig tidligere har været behandlet. Sammenligningen her vedrører hovedbeskrivelserne og afgør ikke hvert tidligere delmåls videreførelse. Fælles Mål-dokumentets statusforbehold står på side 1.

Følg spørgsmålet, klassen undersøger

Spørg barnet, hvilken påstand det prøver at forklare, og hvilken kilde der hjælper. I kan læse et kort afsnit sammen og undersøge, om konklusionen faktisk følger af teksten.

Barnet behøver ikke udtale sig på vegne af familiens religion. Guiden giver et eksempel på kildearbejde og forklarer området; den er ikke en samlet historie om kristendommen eller en gennemgang af alle kirkesamfund. Den gælder 7.–9. klasse samlet.