Religioner og livsopfattelser i 7.–9. klasse

Sammenlign et bestemt spørgsmål

Udkastets område om andre religioner og livsopfattelser gælder 7.–9. klasse; trinforløbet begynder på side 10. Området omfatter udvalgte religioners og livsopfattelsers grundbegreber, hovedtanker, ritualer og menneskesyn. Eleverne skal analysere tekster, symboler og materielle udtryk og undersøge fortolkningers præg af tid og sted. Se side 11.

En sammenligning bliver mere præcis, når den har et fælles spørgsmål. “Hvordan forklares denne ceremoni?” er til at undersøge i to beskrivelser. “Hvordan er disse mennesker?” er derimod for bredt til, at to tekster kan give svaret.

Eksempel: To beskrivelser af ceremonier

Vi bruger her organisationernes egne sider som materiale. De viser, hvordan afsenderne forklarer deres praksis, ikke hvad enhver deltager personligt mener.

Kilde	Hvad siger afsenderen?
Folkekirkens side om konfirmation	Konfirmationen beskrives som en overgang mellem barndom og ungdom og som en bekræftelse af dåben.
Humanistisk Samfunds side om ceremonier	Foreningen tilbyder blandt andet humanistiske konfirmationsforløb. Den forklarer sine ceremonier ud fra et humanistisk livssyn, med mennesker i centrum og uden henvisning til en gud eller almægtig kraft.

Der er noget fælles at undersøge: markering af overgange i livet. Samtidig giver siderne forskellige begrundelser. Den ene henviser til dåben, mens den anden beskriver et humanistisk grundlag.

Et svar med vores ord kunne være: “Begge afsendere beskriver ceremonier ved overgange i livet. Folkekirken knytter konfirmationen til dåben. Humanistisk Samfund begrunder sine ceremonier med et livssyn uden henvisning til en gud. Det fælles er anledningen; begrundelserne er forskellige.” Det er vores eksempel på en besvarelse, ikke et elevcitat eller en officiel opgave. Svaret bygger på Folkekirkens indledning og Humanistisk Samfunds forklaring af ceremoniernes grundlag.

Sammenligningen betyder ikke, at de to forløb er ens, eller at alle ikke-religiøse mennesker vælger en humanistisk ceremoni. Den siger heller ikke, hvad den enkelte unge får ud af at deltage. Det sidste ville kræve andet materiale, eksempelvis et interview, som fortsat kun repræsenterer den interviewede.

Eleven kan begynde med at markere, hvilke formuleringer der støtter sammenligningen. Spørg så, om den samme type oplysning findes i begge kilder. Den ene side handler om én ceremoni, den anden om flere ceremonier samlet. Det sætter en grænse for, hvor detaljeret forløbene kan sammenlignes ud fra netop disse sider.

Helligt og profant

Udkastet nævner blandt andet begreberne helligt og profant samt rent og urent. Se side 11.

I en religionsfaglig undersøgelse kan skellet mellem helligt og profant bruges til at spørge, hvad der bliver tillagt en særlig religiøs betydning, og hvad der hører til det ikke-hellige. Lex beskriver blandt andet helligsteder, hvor særlige forholdsregler kan gælde. Se den faglige baggrund i Lex.

Eleven skal undersøge skellet i den konkrete sammenhæng. Et foto viser ikke alene, hvordan et sted forstås, eller hvilke handlinger der forventes der. Der kan være brug for en forklaring fra stedet og for religionsfagligt baggrundsmateriale.

Rent og urent: afvaskning før bøn

I religionsfaget kan ordene rent og urent betegne rituelle kategorier. Lex beskriver renselse som en rituel adskillelse mellem dem, for eksempel i forberedelsen til bøn. Ordene skal derfor forklares i den religiøse sammenhæng, hvor de bruges. Læs Lex om renselse.

Et konkret eksempel er wudu, som Kari Vogt i Store norske leksikon beskriver som den lille rituelle renselse i islam. Den knyttes til at være rituelt klar til blandt andet bønnen salah. På Diyanets danske side om bøn forklares afvaskning af blandt andet ansigt, arme og fødder som forberedelse til bønnen. Her er der altså en forbindelse mellem en kropslig handling og en religiøs betingelse for at bede. Se Vogts forklaring og Diyanets beskrivelse.

Vasken er en fysisk handling, men dens rituelle betydning kan ikke forklares alene som at fjerne synligt snavs. I dette eksempel handler rituel renhed om forberedelse til bøn. Det giver ikke belæg for at kalde en person beskidt, et dårligere menneske eller mindre værd. Den skelnen er vores forklaring af, hvad man kan og ikke kan udlede af de citerede beskrivelser.

Her er to sætninger, vi har skrevet som et opdigtet læseeksempel: “En person vasker jord af hænderne efter havearbejde.” Og: “En person fortæller, at afvaskningen er en del af forberedelsen til bøn.” I den første sætning er formålet at fjerne jord. Den anden angiver et religiøst formål. Eksemplet er vores, ikke et elevcitat eller en officiel opgave. Bevægelser eller et foto alene ville ikke give samme oplysning om formålet.

Eksemplet forklarer én form for rituel renselse. Det er ikke en vejledning i at udføre wudu, en afgørelse af en persons religiøse pligter eller en forklaring på alle renhedsregler i islam og andre religioner. Vogt skelner også mellem den lille renselse og situationer, der kræver den store renselse, ghusl. Se afgrænsningen i Store norske leksikon.

Religiøse mindretal og ikke-religiøse livssyn

Udkastet nævner religiøse mindretal i Danmark, herunder jødedom og islam, deres fællesskaber og praksisformer samt ikke-religiøse livsopfattelser i og uden for Danmark. Se side 11.

Shabbat og fredagsbøn: to konkrete fællesskaber

Vores spørgsmål er: Hvordan beskriver to danske trossamfund, at de samles om en tilbagevendende religiøs praksis? Vi har valgt Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i Danmark og Imam Ali Moskeen, som beskriver sin baggrund i det shiamuslimske fællesskab i København. Det er vores valg af eksempler, ikke fagplanens liste over bestemte trossamfund. Shir Hatzafons beskrivelse og Imam Ali Moskeens beskrivelse er deres egne fremstillinger.

Shabbat, også skrevet sabbat, er den jødiske ugentlige hviledag. Den går fra solnedgang fredag til mørkets frembrud lørdag. Lex forklarer, at hvilen i de bibelske tekster både forbindes med skabelsen og med erindringen om slaveriet i Egypten. Det er religiøse begrundelser for dagen, ikke en beskrivelse af, hvordan enhver jødisk familie holder den. Læs baggrunden i Lex.

Shir Hatzafon beskriver fællesspisning fredag aften med sang og kabbalat shabbat og gudstjeneste den følgende lørdag. Menighedens kalender over fælles arrangementer er ikke det samme som shabbattens ugentlige rytme. Når man forklarer praksissen, skal man derfor skelne mellem hviledagen og de samlinger, denne menighed arrangerer. Se afsnittet om shabbat.

Imam Ali Moskeen beskriver fredagsbøn som fællesbøn med taler om teologiske og samfundsmæssige emner. På stedet holdes en dansk tale før bønnen; selve fredagsbønnens tale er på arabisk og persisk, med dansk oversættelse på skærme. Moskeen forklarer sprogvalget med, at flere skal kunne forstå talen. Her handler beskrivelsen altså både om fælles bøn og om formidling til en flersproget forsamling. Se moskeens forklaring.

Et svar med vores ord kunne være: “Shir Hatzafon beskriver måltid, sang og gudstjeneste i forbindelse med shabbat. Imam Ali Moskeen beskriver fællesbøn og taler på flere sprog. Begge steder samles mennesker om religion, men siderne fremhæver forskellige aktiviteter. Hos moskeen forklares sprogvalget med, at deltagerne skal kunne forstå talen.” Det er vores sammenlignende svar, ikke et elevcitat eller en officiel opgave. Svaret sammenholder de beskrevne handlinger; det gør ikke shabbat og fredagsbøn til det samme ritual og påstår ikke, at deltagernes tro eller oplevelser er ens.

De to eksempler viser konkrete praksisser i Danmark. De beskriver ikke alle jødiske eller muslimske fællesskaber. Kilderne fortæller heller ikke, hvor ofte hvert medlem deltager, eller hvad personen tror. En elev skal ikke udpeges som talsmand for en religion på grund af navn, familie eller udseende.

Et ikke-religiøst livssyn uden for Danmark

Humanists UK beskriver humanisme som et ikke-religiøst livssyn, hvor naturen undersøges med videnskabelige metoder, evidens og fornuft. I organisationens fremstilling er etiske beslutninger begrundet i fornuft, indlevelse og hensyn til mennesker og andre følende dyr. Mening med livet skabes gennem det liv, man lever, og det, man gør for andre, uden en forventning om et liv efter døden. Det er Humanists UK’s beskrivelse af humanisme, ikke en beskrivelse af alle ikke-religiøse mennesker i Storbritannien. Læs organisationens forklaring.

Her er vores opdigtede eksempel på at bruge indlevelse og begrundelser: En klasse skal vælge en fælles aktivitet. Flertallet ønsker en dyr tur, mens en elev siger, at prisen er for høj. Et muligt svar er: “Jeg vil finde ud af, hvad de forskellige ture koster, og foreslå en aktivitet, alle kan være med til. Jeg vil ikke kræve, at nogen forklarer familiens økonomi foran klassen.” Det er vores eksempel, ikke Humanists UK’s opgave eller et elevcitat.

Svaret kombinerer en oplysning, som skal undersøges, med et hensyn: prisen og muligheden for at deltage. Det kan forbindes med organisationens vægt på fornuft og indlevelse. Det er ikke det eneste mulige humanistiske svar, og en religiøs person kan begrunde samme valg. Eksemplet gør derfor ikke omsorg til noget særligt for ikke-religiøse mennesker.

Den danske ceremoniside og Humanists UK’s tekst har et fælles ikke-religiøst udgangspunkt. Humanistisk Samfund forklarer ceremonier med mennesker i centrum, mens Humanists UK også beskriver, hvordan viden, etik og mening hænger sammen i dets livssyn. De to tekster har forskellige formål; forskellen beviser ikke, at organisationerne er uenige om etik. Sammenlign de konkrete begrundelser i teksterne, frem for at kalde alle ikke-religiøse mennesker humanister.

Guiden samler danske praksiseksempler, et britisk livssynseksempel og en forklaring af rituel renselse før bøn. De er udvalgt for at vise, hvordan man kan undersøge bestemte ideer og handlinger. De udgør ikke en fuld beskrivelse af de enkelte religioner eller livssyn.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse har allerede området om ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Det omfatter hovedtanker, historie og nutidige udtryk. De vejledende delmål nævner også begreber, værdier, symboler og ritualer. Se side 7.

Udkastet beskriver komparative undersøgelser og historisk-kritiske perspektiver mere konkret i dette afsnit. Komparativ betyder her sammenlignende. Arbejdet med andre religioner og livsopfattelser er dog ikke nyt alene på grund af den ændrede formulering.

Fagligt indhold	Fælles Mål efter 9. klasse	Udkastet for 7.–9. klasse
Grundbegreber og hovedtanker	Eleverne arbejder med verdensreligioners og livsopfattelsers hovedtræk samt betydningen af centrale begreber og værdier.	Eleverne møder grundbegreber og hovedtanker og undersøger grundtanker på tværs af religioner og livsopfattelser.
Symboler og ritualer	Eleverne reflekterer over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv og får viden om deres anvendelse.	Eleverne analyserer og fortolker blandt andet ritualer og materielle udtryk og sammenligner praksisformer.

Tabellen bygger på Fælles Mål, side 7 og udkastet, side 11. Den viser fælles indhold og forskelle i beskrivelsen af arbejdet. Den dokumenterer ikke i sig selv højere krav eller nye ritualer, som alle skal lære om.

I ceremonieksemplet kan eleven først forklare, hvilken betydning hver afsender tillægger ceremonien. Derefter kan eleven sammenligne begrundelserne med henvisning til bestemte formuleringer. Det første spørgsmål forbinder eksemplet med arbejdet med ritualers betydning; det andet gør den sammenlignende undersøgelse konkret. Det er vores forslag til at arbejde med materialet, ikke en officiel opgave.

Dette er udvalgte forbindelser, ikke en fuld oversættelse af de tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets statusoplysning står på side 1. Guiden gælder 7.–9. klasse samlet.