Lektier ender i konflikter: hvordan finder vi et næste skridt?

Når arbejdet ikke længere handler om opgaven

Hvis lektierne ender i gråd, skænderier eller opgivenhed, så stop den aktuelle aktivitet og fortæl skolen, hvad der sker. Du behøver ikke først få barnet til at gennemføre alt for at kunne bede om en anden aftale.

Begynd med én situation: Hvilken opgave lå foran barnet? Hvad var beskeden fra skolen? Hvor begyndte det at blive svært? Vores forslag her kan hjælpe jer med at få arbejdet og støtten afklaret. De lover ikke en løsning på alle konflikter.

Skole og Forældre beskriver forskellige formål og former for hjemmearbejde. Spørg derfor skolen, hvad netop denne opgave skal bruges til, og hvilken hjælp der er forventet hjemme.

Hvad er det første, der spænder ben?

Situation	Et spørgsmål at afklare
Barnet ved ikke, hvad det skal gøre.	Kan beskeden forklares med et eksempel, eller mangler I en oplysning fra skolen?
Barnet forstår opgaven, men kan ikke komme i gang fagligt.	Hvilket trin kræver støtte, og hvilket materiale passer til det?
Barnet går i stå efter en del af arbejdet.	Hvad ændrede sig, og skal omfang eller ramme afklares?
Du må vælge metode og give alle svar.	Hvad skulle barnet gøre selv, og hvilken voksenhjælp var meningen?

Tabellen er vores hjælp til at beskrive situationen. Du skal ikke bruge den til at placere skyld hos barnet, dig selv eller læreren.

En opgave kan gøres tydeligere

Forestil jer beskeden “Læs teksten og svar på spørgsmålene”. Hvis barnet ikke ved, hvor det skal begynde, kan du spørge: “Hvilket spørgsmål skal vi først finde svar på?” I kan læse det og vælge et kort stykke af teksten at se på.

Hvis du må læse teksten højt eller forklare et ord, så notér det. Hvis du bagefter også fortæller svaret, bliver det sværere at se, hvad barnet selv kunne. Det er nyttigt at få disse dele frem i samtalen med læreren.

Eksemplet er vores eget. Når det ikke gør opgaven mere tilgængelig, er næste skridt at få materialet og støtten afklaret med skolen, ikke at gentage hele forløbet under større pres.

Lav en aftale, der kan følges

Her er en opdigtet aftale om læsning:

“Læreren vælger en kort tekst og viser, hvordan en voksen kan støtte. Hjemme prøver vi den aftalte del og noterer, hvor der blev brugt hjælp. Hvis arbejdet går i stå eller bliver ubehageligt, stopper vi og beskriver situationen. Vi følger op ved den aftalte samtale.”

Der er ikke et bestemt antal minutter i aftalen. Tid, materiale og hjælp skal tilpasses sammen med skolen. Bed om, at formålet er tydeligt for barnet også.

I kan bruge meddelelsesbogen til et relevant fokuspunkt. Ministeriet beskriver den som et redskab til dialog og opfølgning; se oplysningerne om meddelelsesbogen.

En besked, du kan tilpasse

“Læsningen bliver ofte svær efter de første linjer. Jeg hjælper med flere ord, og derefter går samtalen i hårdknude. Kan vi få en tekst og en måde at hjælpe på, som passer til næste fokus? Hvad skal vi gøre, når det igen går i stå?”

Brug dine egne observationer. Spørg, hvad skolen ser, og hvad der allerede lykkes. Hvis situationerne fortsætter, så få den eksisterende aftale taget op igen.

På siden om støtte hjemme finder du faglige eksempler, og skole-hjem-guiden har en skabelon til at holde styr på næste skridt.