Mad, krop og klode i 5.–6. klasse

Madvalg som et undervisningsemne

Fagplanudkastet samler sundhed og bæredygtighed i området mad, krop og klode. For 5.–6. klasse beskriver det madlavning med afsæt i officielle kostanbefalinger, herunder deres klimavinkel. Det nævner også næringsindhold, råvarer i sæson og begrænsning af madspild. Se side 8.

Denne side forklarer undervisningens indhold. Den er ikke en kostplan og giver ikke anbefalinger om et bestemt barns mad, energiindtag eller vægt. De officielle anbefalinger skal læses i deres aktuelle version, når et konkret undervisningsforløb planlægges.

Et eksempel: planlæg mængden, før I køber ind

Vores tænkte eksempel handler om en klasse, der skal planlægge et måltid. Læreren har valgt opskrift og rammer. Gruppen undersøger, hvor mange der deltager, hvilke mængder opskriften angiver, og hvad der allerede er sat af til opgaven.

Eleverne laver først en indkøbsoversigt. Efter arbejdet sammenholder de planen med det faktiske forbrug. Var der en råvare, de købte mere af end planlagt? Blev noget slet ikke brugt? Gruppen kan derefter foreslå en ændring til næste plan.

Iagttagelse i det tænkte forløb	Et spørgsmål til næste plan
En råvare blev indkøbt to gange.	Hvordan samler vi gruppens liste, før der købes ind?
Deltagerantallet blev ændret efter planlægningen.	Hvornår kontrollerer vi antallet igen?
En del af opskriften blev aldrig påbegyndt.	Var opgaverne fordelt, og var planen realistisk?

Eksemplet illustrerer en undersøgelse af planlægning, ikke en opskrift fra ministeriet. Det siger ikke, hvordan rester må opbevares eller bruges. Det kræver konkret fødevaresikkerhedsfaglig vejledning og kan ikke afgøres af indkøbslisten.

Hvad kan forsøget vise?

Gruppen kan pege på fejl i sin plan og foreslå, hvordan de undgås. Den kan ikke ud fra dette forsøg alene beregne måltidets klimabelastning eller vurdere dets ernæringsmæssige sammensætning. Det er forskellige spørgsmål, som kræver forskellige oplysninger.

Udkastet beskriver netop flere dele af området: kostanbefalinger, kroppens brug af næringsstoffer og miljømæssig bæredygtighed. Målet knytter madlavning til at sætte ord på sund og bæredygtig mad. Se side 8. Vores eksempel udfolder kun madspildsdelen; det dækker ikke hele målet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål beskriver allerede kostanbefalinger og ernæring under mad og sundhed. Under fødevarebevidsthed findes bæredygtighed og miljø, herunder fødevarers vej gennem produktion og forbrug samt miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Se side 5.

Udkastet har et samlet områdenavn, der forbinder kroppen og kloden. Det fremhæver blandt andet kostanbefalingernes klimavinkel, sæson og madspild. Det giver ikke grundlag for at kalde sundhed eller bæredygtighed nye emner i faget. Sammenligningen viser først og fremmest, hvordan emnerne er samlet og beskrevet.

Fælles Mål nævner også konkrete dele som digital kostberegning. At udkastet er kortere, er ikke i sig selv en afgørelse af hvert tidligere delmåls status. De detaljerede sammenligninger skal læse indholdet på tværs af områderne.

PDF’en har et opdateringsforbehold på side 1 og skelner mellem bindende og vejledende mål. Dens klassetrinsangivelse er ikke identisk med fagplanudkastets 5.–6. klasse.

Hvad kan du spørge barnet om?

“Hvilke oplysninger brugte I til at planlægge?” kan åbne en samtale om det konkrete arbejde. Hvis barnet fremsætter en konklusion om mad, kan I spørge, hvilken kilde eller undersøgelse den bygger på. Familien behøver ikke ændre sin kost for at bruge dette spørgsmål.

Læs også om fødevarer og oplysninger ved madvalg.