Mennesker og måltider i 5.–6. klasse

Et måltid har også en sammenhæng

Fagplanudkastets område mennesker og måltider handler om madens sociale og kulturelle betydning. I 5.–6. klasse skal eleverne arbejde praktisk med retter og måltider, der afspejler forskellige vaner og traditioner. Det omfatter både hverdagsmåltider og særlige anledninger. Se side 9 og trinforløbet på side 7.

Målet omfatter at tilberede, anrette og deltage i måltider og sætte ord på de vaner og traditioner, de knytter sig til. Det er derfor relevant både at lave mad og at undersøge, hvad måltidet betyder i den konkrete sammenhæng.

Samme ret til to anledninger

Her er vores tænkte eksempel: En klasse undersøger, hvordan en ret kan indgå i en almindelig hverdag og ved en særlig anledning. Læreren har valgt materialet og madlavningen. Eleverne sammenligner, hvem der deltager, hvordan der serveres, og hvad der er tid til omkring måltidet.

Måske serveres retten i fælles skåle i det ene eksempel og som en del af et større måltid i det andet. Eleverne kan undersøge, hvad der er ens, og hvad der skyldes anledningen. Forskellen behøver ikke ligge i selve opskriften.

Klassen kan derefter begrunde en anretning til sit eget fælles måltid. Hvorfor vælges netop den serveringsform? Hvilke opgaver følger med? Eksemplet forbinder undersøgelsen med praktisk arbejde, men er ikke en obligatorisk opgave fra fagplanen.

Et historisk eksempel: gåsen i måltidet

Museum Odense gennemgår fynske erindringer om gåsehold i perioden 1870–1900. Artiklen beskriver, at landboere brugte indmad og skrog til suppe, mens røget lår og bryst blev brugt som pålæg. Den omtaler også hel gåsesteg som julemad i byerne mod slutningen af århundredet. Læs museets artikel, især afsnittet “Fedningen”.

Eksemplet forbinder en råvare med forskellige retter og anledninger. “De spiste gås” er derfor en upræcis beskrivelse: Hvilken del af dyret blev brugt, hvordan indgik den i måltidet, og hvilken anledning handlede det om? Det er vores spørgsmål til kilden, ikke en opskrift eller en anbefaling om at spise gås.

Erindringerne er skrevet efter den tid, de beskriver. Museet gør selv opmærksom på, at udvalget af fortællere og deres tilbageblik kan give fortiden et forskønnet præg. Kilden er en historisk sammenstilling, ikke en optælling af alle måltider eller en bestemt families middagsbord. Den kan ikke vise, at alle på Fyn spiste på samme måde. Se artiklens afsnit om erindringerne og deres ophavsmænd.

Sammenlign med et måltid, klassen selv planlægger

Her er vores opdigtede nutidseksempel: En klasse planlægger suppe og brød til to anledninger. Retten er den samme, men i den ene situation har gruppen en kort spisepause. I den anden inviterer klassen gæster til afslutningen af et forløb. Læreren vælger mad og tilberedning; opgaven her handler om måltidets rammer.

Spørgsmål	Kort spisepause i opgaven	Måltid med gæster i opgaven
Hvem deltager?	Gruppens elever.	Eleverne og deres inviterede gæster.
Hvad skal der være tid til?	At servere, spise og rydde af.	Også at byde velkommen og fortælle om forløbet.
Hvilken opgave følger af planen?	Fordele servering og oprydning på forhånd.	Desuden aftale, hvem der tager imod gæsterne.

Et elevsvar kunne være: “Vi har ikke valgt en anden suppe, men et andet forløb omkring måltidet. Gæsterne skal vide, hvor de kan sidde, og hvornår vi fortæller om arbejdet.” Svaret begrunder et valg ud fra deltagere og anledning. Det siger ikke, at måltider med gæster altid skal organiseres sådan.

Sammenligningen med gåseeksemplet handler om at stille de samme spørgsmål til råvare, ret og anledning. De opdigtede klassemåltider er ikke dokumentation for, hvordan familier spiser i dag, og museets erindringer er ikke facit for, hvad der skal serveres i klassen.

Undgå at gøre én familie til facit

En elevs fortælling om et måltid er en erfaring fra en bestemt sammenhæng. Den beskriver ikke automatisk alle familier med samme baggrund. Det er en redaktionel forholdsregel i vores eksempel, ikke et citat fra udkastet.

Hvis en klasse vil undersøge en navngiven tradition, kræver det konkrete kilder og plads til variation. Man kan spørge, hvem der beskriver traditionen, og hvilken tid eller situation beskrivelsen gælder. Elever bør ikke stå med ansvaret for at forklare en hel kultur ud fra deres eget hjem.

Udkastet beskriver, at eleverne skal få forståelse for egen og andres madkultur gennem arbejdet med fælles måltider. Se side 9. Vores eksempel forsøger at gøre den undersøgelse konkret uden at udpege én rigtig måde at holde måltid på.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har allerede området måltid og madkultur. Tabellen omfatter hverdagens måltider, særlige anledninger samt undersøgelse og præsentation af måltider fra forskellige kulturer. Se side 5.

Udkastet bruger navnet mennesker og måltider og beskriver tilberedning, anretning og deltagelse i et samlet mål. Både hverdagens måltider og særlige anledninger indgår i de to dokumenter. Forskellen ligger her i områdets opbygning og målformulering.

Fælles Måls kompetencemål nævner fortolkning med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Udkastets mål har en anden ordlyd med praktisk deltagelse og samtale om vaner og traditioner. En detaljeret sammenligning skal undersøge forbindelserne i hele teksten, før noget betegnes som fjernet eller videreført uændret.

Det historiske eksempel giver en konkret indgang til Fælles Måls viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer på side 5. Klasseeksemplet kan knyttes til udkastets arbejde med hverdag, særlige anledninger og fælles måltider på side 9. Det er vores valgte eksempler. De dokumenterer ikke, at eleverne har tilberedt eller deltaget i et måltid, og de dækker ikke hele området.

Læs Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1. De to dokumenters klassetrinsangivelser er heller ikke identiske, og de kan ikke uden videre bruges som parallelle årsplaner.

En samtale om klassens måltid

Spørg, hvad klassen valgte at gøre omkring måltidet, og hvorfor. Barnet kan måske fortælle om en serveringsform, arbejdsfordeling eller samtale, som havde betydning for oplevelsen. Det giver indblik i faget uden at kræve oplysninger om andre familiers private vaner.

Læs også om madlavningens praktiske arbejde.