Forældre · Matematik · 1.–3. klasse
Data og chancer i 1.–3. klasse
Se, hvordan børn kan tælle, lave diagrammer og undersøge tilfældighed. Med enkle opgaver og en sammenligning af fagplanudkastet og Fælles Mål.
Statistik begynder med noget, man kan tælle
Hvor mange børn har valgt æble, pære eller banan til en tænkt frugtordning? Når svarene samles, kan klassen få overblik og sammenligne grupperne. I fagplanudkastet omfatter statistik i 1.–3. klasse data om kategorier og antal, tabeller og diagrammer samt samtaler om, hvad tallene viser. Trinforløbet begynder på side 7. Statistikafsnittet står på side 8 med fortsættelse på side 9.
Frugt- og poseopgaven nedenfor er vores egne eksempler.
Lad diagrammet vise svarene
I vores eksempel vælger seks børn æble, fire vælger pære, og to vælger banan. Der er 12 svar i alt. Barnet kan lægge en klods for hvert svar i tre rækker eller tegne tre søjler, hvor hvert felt betyder ét barn.
Der er fire flere æblevalg end bananvalg. Det kan ses ved at sammenligne rækkerne eller regnes som 6 − 2. Spørg, hvad hver klods betyder, og om alle svar er med. Et diagram kan også tegnes digitalt; udkastet nævner digitale statistiske værktøjer. Se side 8.
Tallene fortæller om de 12 valg i eksemplet. De viser ikke, hvilken frugt alle børn bedst kan lide. At tale om den forskel er en måde at fortolke data på.
Kan man vide, hvilken klods der kommer?
Læg tre røde klodser og én blå i en pose. De skal være ens bortset fra farven. Bland dem, træk én uden at kigge, noter farven, og læg den tilbage før næste trækning.
Når hver klods har samme chance for at blive trukket, har rød størst chance: Der er tre røde muligheder og kun én blå. Men man kan stadig trække blå, også flere gange. Prøv en række trækninger og tal om resultatet: Var rød mest almindelig? Kunne en ny række se anderledes ud?
En mulig række er blå, blå, rød, blå, rød, blå. Vi har fundet på rækken; den stammer ikke fra et gennemført forsøg. Her er fire blå og to røde træk. Det ændrer ikke posens indhold, når klodsen lægges tilbage og der blandes igen. Blå er hyppigst i netop denne korte række, men rød har stadig størst chance ved næste trækning under de samme betingelser. Der er ikke en rød klods, som nu skal komme for at rette op på fordelingen.
At lægge klodsen tilbage er en del af betingelserne. Ellers ændrer posens indhold sig. Eksemplet viser et chanceeksperiment, hvor børn kan tale om mere eller mindre sandsynligt uden først at skulle skrive en brøk eller en procent. Udkastet beskriver netop uformelle overvejelser om chancer. Se side 9.
Fra Fælles Mål til fagplanen
Fælles Mål efter 3. klasse beskriver allerede enkle statistiske undersøgelser, tabeller og diagrammer. Det omfatter intuitive chancer i hverdag og spil samt chanceeksperimenter. Se side 6.
Fagplanudkastet samler området i en kortere beskrivelse med kategorier, antal, samtale og sammenligning af grupper. Eksperimenter og uformelle overvejelser er stadig med. På dette punkt er der tydelig kontinuitet; kilderne giver ikke grundlag for at præsentere sandsynlighed som et nyt emne for de yngste. Se udkastet, side 8–9.
Fælles Måls detaljerede færdigheds- og vidensmål er vejledende. Se forbeholdet på side 1. Vores eksempler er muligheder for en samtale, ikke en prøve på, om barnet har nået alle mål for trinforløbet.