Matematik i hverdagen i 4.–6. klasse

Hvad betyder matematik i anvendelse?

I fagplanudkastet er matematik i anvendelse et selvstændigt indholdsområde. På mellemtrinnet handler det om at bruge matematik til at forstå situationer, fremstille produkter og vurdere muligheder i hverdagen og i naturforhold. Eleverne skal blandt andet læse tekster med matematik og undersøge ressourceforbrug og digitale teknologier. Trinforløbet for 4.–6. klasse begynder på side 9, og anvendelsesområdet står på side 11 og side 12.

Her viser vi nogle mulige opgaver. De er redaktionelle eksempler. Udkastet beskriver indholdet samlet for 4.–6. klasse, ikke som krav til et bestemt skoleår.

Hvilket tilbud er billigst?

En pakke med fire blyanter koster 20 kroner. En anden pakke indeholder seks og koster 27 kroner. Den første koster 5 kroner pr. blyant, den anden 4,50 kroner.

Den store pakke er billigst pr. blyant. Men har man kun brug for fire, betaler man syv kroner mere ved at vælge den. Her hjælper regningen med at skelne mellem enhedspris og den samlede udgift. Den træffer ikke valget for én.

Tilbuddet er vores tænkte eksempel på en tekst med matematik. Udkastets mål omfatter at læse og fortolke sådanne tekster og bruge matematik til at vurdere valg. Se side 12.

Når en beregning skal blive til noget

En klasse vil lave en papkasse med et indvendigt rum på 10 · 8 · 5 centimeter. Det giver 400 kubikcentimeter. Beregningen siger noget om pladsen i kassen, men endnu ikke hvor stort papstykket skal være.

Eleverne kan tegne kassens flader, undersøge hvordan de hænger sammen, og lave en prøve. Skal kassen have låg? Hvor skal limflapperne sidde? Er målene indvendige eller udvendige? Sådanne valg forbinder matematikken med det produkt, der faktisk skal fremstilles. Udkastet nævner produktfremstilling som en del af undervisningen. Se side 11.

Ressourceforbrug skal have en enhed

Forestil jer en vandhane, der i en måling giver seks liter på et minut. Løber den lige så hurtigt i tre minutter, bliver det 18 liter. På et halvt minut bliver det tre liter.

Det er beregninger med en antaget, konstant vandstrøm. I en virkelig undersøgelse må eleverne måle, notere enheder og overveje, om målingen kan bruges til hele tidsrummet. Tallene alene siger heller ikke, hvilket vandforbrug der er rimeligt. De giver et grundlag for at sammenligne handlinger. Udkastet nævner vurderinger af ressourceforbrug i hverdags- og naturforhold. Se side 12.

Hvor er matematikken i et digitalt værktøj?

Et regneark kan beregne prisen på blyanter med en regel: samlet pris delt med antal. Ændrer man antal eller pris, ændres resultatet. Eleverne kan undersøge, hvad reglen gør, og kontrollere den med et overslag eller en beregning i hånden.

Skriver man 27 i feltet for pris og 6 i feltet for antal, skal enhedsprisen blive 4,50 kroner. Skriver man ved en fejl 27 som antal og 6 som pris, giver den samme regel cirka 0,22. Regnearket følger stadig reglen, men oplysningerne står forkert. Derfor bør felterne have navn og enhed. I vores eksempel er antal nul heller ikke en gyldig pakke: Man kan ikke beregne en enhedspris ved at dividere med nul.

Det er ét af vores eksempler på, hvordan matematik indgår i og former digitale teknologier. Udkastet nævner dette som undervisningsindhold. Det kræver ikke på den citerede side, at alle bruger netop et regneark. Se side 12.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Anvendelse af matematik i dagligliv og samfundsliv står allerede i Fælles Måls formål. Formålet omfatter også at forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Se Fælles Mål, side 3. Efter 6. klasse indgår blandt andet modeller, tekster med matematik og valg af hjælpemidler. Se side 7.

Fagplanudkastet gør matematik i anvendelse til et særskilt indholdsområde med en samlet beskrivelse. Det giver området en anden plads i dokumentet. Hverdagsopgaver bliver ikke nye af den grund, og eksemplerne på denne side kan også bruges i undervisning under Fælles Mål. De detaljerede færdigheds- og vidensmål dér er vejledende; se dokumentets forbehold på side 1.