At lytte til og opleve musik i 1.–3. klasse

Hvad lægger du mærke til næste gang?

Et barn kender et musikstykke godt, men har aldrig lagt mærke til den lyd, der kommer mellem de sungne linjer. Ved en ny lytning bliver den pludselig tydelig. Det er vores tænkte eksempel på, at også kendt musik kan give en ny oplevelse.

I 1.–3. klasse beskriver fagplanudkastet opmærksom og nysgerrig lytning til musik og lyd. Viden om instrumenter og enkle musikalske sammenhænge skal hjælpe eleverne med at fastholde det, de hører. De skal både fordybe sig i kendt musik og udvide deres erfaringer. Se side 8.

Et lytteeksempel uden ét oplevelsesfacit

Læreren vælger et kort stykke musik og beder børnene lægge mærke til en ændring. En elev hører en ny lyd komme ind. En anden bliver optaget af en pause. Klassen kan lytte igen og pege på de steder, eleverne mener.

Det er vores forslag til en arbejdsform. Børnene behøver ikke have hørt det samme første gang. De kan bruge hinandens iagttagelser som anledning til at lytte efter noget nyt.

Derefter kan de fortælle, hvordan ændringen blev oplevet. “Der kom en ny lyd” er en iagttagelse. “Det blev uhyggeligt” er en oplevelse, som andre kan dele eller opleve anderledes. Læreren kan hjælpe med at skelne, uden at kræve at følelserne skal være ens.

At børnene oplever musikken forskelligt, betyder heller ikke, at alle oplysninger om den er lige rigtige. Hvilket instrument der faktisk spiller, kan undersøges med en egnet kilde eller forklaring. Klassen kan skelne mellem det, den hører, det, den tror, og det, den får viden om.

Man kan også vise en oplevelse

Udkastet beskriver deling af erfaringer gennem enkle kropslige, visuelle og sproglige udtryk. Det fremhæver også, at musik kan have betydning, selv om den ikke altid kan forklares med ord. Se side 8.

I lytteeksemplet kan et barn tegne, hvor det oplever en forandring, eller vise den med en bevægelse, inden det prøver at fortælle om den. Det er vores eksempel på flere måder at dele en erfaring på. Tegningen er ikke en prøve med en rigtig farve til hver lyd.

Musikken skal være varieret

Indholdet omfatter musik fra forskellige tider og traditioner. Udkastet nævner populærmusik, klassisk musik, samtidig kunstmusik, lydkunst og musik sammen med billeder. Se side 8.

Et enkelt lyttestykke dækker derfor ikke hele området. Læreren må vælge flere eksempler og give den relevante baggrund. Denne guide anbefaler ikke en bestemt indspilning og gengiver ikke beskyttet musik eller sangtekst.

Du kan spørge barnet, om det hørte noget, det ikke kendte i forvejen, eller om kendt musik lød anderledes, da det lyttede igen. Spørgsmålet handler om erfaringen, ikke om at gætte lærerens foretrukne musik.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse omfatter allerede opmærksom lytning og viden om aktiv lytning. Oversigten nævner også genkendelse af instrumentklang og navngivning af forskellige instrumenttyper. Se side 5.

Udkastet beskriver flere veje ind i musikoplevelsen og udfolder varieret repertoire og forskellige måder at dele erfaringer på. Opmærksom lytning og instrumentkendskab er dog allerede til stede i det tidligere materiale.

Det tidligere målpunkt efter 2. klasse og det nye 1.–3. klasseforløb er ikke ens afgrænset. Sammenligningen viser forbindelser, ikke en fuld erstatningstabel. Se Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1. Artiklen bygger på et udkast.