At skabe og arrangere musik i 4.–6. klasse

At omforme en musikalsk idé

I 4.–6. klasse beskriver fagplanudkastet, at eleverne synger, spiller, omformer, skaber og deler musikalske udtryk. De skal både arbejde med eksisterende musik og skabe helt eller delvist ny musik og lyd. Improvisation, komposition og arrangement indgår. Se side 9–10.

Eleverne arbejder ud fra blandt andet instruktion, indspilning eller notation. Undervejs skal de bruge deres dømmekraft til at vurdere det musikalske udtryk, ikke alene udføre en rækkefølge af handlinger.

Eksempel: To versioner af samme begyndelse

En gruppe har lavet en kort begyndelse med to forskellige lyddele. Den prøver først at lade delene komme efter hinanden og derefter at lade dem overlappe. Det er vores tænkte eksempel, ikke et eksisterende musikværk eller en officiel opgave.

Kald delene A og B. I dette eksempel varer hver del fire lige lange pulsslag, og tempoet holdes ens i begge versioner. Tallene viser slagene i forløbet; delene gentages ikke.

Version	A spiller på slag	B spiller på slag
Efter hinanden	1–4	5–8
Med overlap	1–4	3–6

I den anden version høres begge dele på slag 3 og 4, og forløbet slutter efter seks slag i stedet for otte. Tabellen er vores konstruerede aftale, ikke en lydoptagelse eller et forsøgsresultat. Den viser placeringen af delene, men ikke deres melodi, klang eller lydstyrke.

Gruppen kan lytte til begge versioner og beskrive forskellen. Bliver begyndelsen tydeligere i den ene? Er der en lyd, der forsvinder, når delene kommer samtidig? Hvilken virkning ønsker eleverne?

De kan vælge en version og forklare hvorfor. Hvis gruppen foretrækker forskellige løsninger, kan den afprøve en tredje idé eller begrunde, hvilket hensyn den vil prioritere. Der behøver ikke være én version, som er rigtig i alle sammenhænge.

Læreren vælger lydkilder og rammer. Eksemplet viser et valg i et arrangement, men giver ikke en fuld metode til komposition eller instruktion i et bestemt instrument.

Hvad er forskellen på improvisation og komposition?

Ved improvisation skabes musikalske idéer under fremførelsen. Komposition handler om at forme musik ved at sætte musikalske dele sammen. Den britiske eksamensorganisation AQA bruger disse beskrivelser i sin musikordliste. Vi bruger ordene som faglig hjælp, ikke AQA’s eksamenskrav som danske mål. Læs definitionerne hos AQA.

I vores næste eksempel prøver gruppen først forskellige svar inden for fire pulsslag. Den vælger lydene undervejs. Bagefter udvælger eleverne en idé, skriver den ned og ændrer den, så andre kan følge den. Her bliver improvisationen materiale til deres komposition. Det er en mulig arbejdsproces, ikke en regel om, at al komposition skal skrives ned eller begynde med improvisation.

En rytme, gruppen kan ændre

Her er to rytmer, vi har lavet til guiden. De er ikke fra en sang eller en gennemført klasseaktivitet. Hvert felt varer ét lige langt pulsslag. X betyder, at den valgte korte lyd begynder præcis på slaget; den skal være slut inden et halvt slag. Tom betyder ingen lyd i hele feltet. Læreren vælger en egnet lydkilde og hjælper med at holde pulsen.

Idé	1	2	3	4
P	X	X	Tom	X
R	X	Tom	X	X

P har lyd på slag 1, 2 og 4. I R flyttes den anden lyd fra slag 2 til slag 3. Begge idéer varer fire slag og har tre lydansatser. Forskellen er derfor placeringen af stilheden og lydene, ikke antallet af lyde eller forløbets længde.

Eleverne kan vælge X eller Tom på hvert slag, mens de prøver en ny version. De har en aftalt ramme, men resultatet er ikke besluttet på forhånd. Hvis de derefter vælger R og følger den skrevne række hver gang, arbejder de med en fastlagt idé. De kan stadig ændre den senere.

En begrundelse kunne være: “Vi flyttede lyden fra andet til tredje slag, så de sidste to lyde kommer lige efter hinanden.” Det beskriver et konkret valg. Om gruppen synes, at afslutningen fungerer bedre, må den afgøre ved at lytte. Tabellen dokumenterer ikke en bestemt oplevelse.

Fra rytme til et kort digitalt forløb

Tempo måles blandt andet i BPM, altså antal pulsslag pr. minut. Ved 60 BPM varer ét slag ét sekund. Vores fire slag varer da fire sekunder. Abletons undervisningsside forklarer puls og BPM; den er kilde til begreberne, ikke til vores rytmer eller et krav om et bestemt musikprogram. Læs om puls og tempo.

Forestil jer, at gruppen optager sin egen lydidé P. I dette konstruerede eksempel er optagelsen seks sekunder lang: ét sekund før idéen, fire sekunder med idéen og ét sekund bagefter. Gruppen beholder originalen og laver en kopi, hvor den vælger intervallet fra 1 til 5 sekunder. Klippet er dermed 5 − 1 = 4 sekunder langt. Det begynder med første lyd og slutter dér, hvor næste pulsslag ville begynde.

Den samme fremgangsmåde giver et fire sekunder langt klip med R. I opgaven antager vi, at begge klip følger 60 BPM præcist, og at den sidste korte lyd er afsluttet før klippets slutning. Der følger ingen optagelse med guiden; i en virkelig optagelse skal eleverne lytte og kontrollere grænserne, ikke blot antage, at tallene passer.

På programmets tidslinje placeres kopier af klippene efter hinanden. Her betyder 0–4, at klippet begynder ved 0 sekunder og slutter ved 4 sekunder. Det næste klip starter på netop den slutgrænse, så der ikke er et ekstra sekund mellem dem.

Tid, sekunder	Første version	Ny version
0–4	P	P
4–8	P	R
8–12	P	P

Begge versioner varer 12 sekunder. I den nye version er kun det midterste klip udskiftet. Der er stadig ni lydansatser i alt, men rytmen mellem 4 og 8 sekunder er ændret. Eleverne kan sammenligne gentagelsen P–P–P med P–R–P og forklare, hvor variationen ligger. De skal ikke afspille begge versioner samtidig, hvis de vil høre netop den forskel.

Gruppen kan gemme begge versioner under forskellige navne og vende tilbage til den første. At trimme et klip bestemmer dets start og slutning; at placere eller kopiere det bestemmer, hvor det kommer i forløbet. Her er alle lyde gruppens egne, og opgaven kræver hverken køb af et program eller offentlig deling. Læreren vælger udstyr og rammer for en eventuel optagelse.

Aftaler, øvelse og ledelse

Udkastet beskriver, at eleverne blandt andet arrangerer, leder, producerer, afprøver og øver musik. Se side 10.

I eksemplet kan gruppen have brug for en aftale om begyndelsen og overgangen mellem de to dele. En elev kan forklare aftalen, hvorefter gruppen prøver, om den er forstået. En uklar overgang kan skyldes, at aftalen ikke var præcis nok; den behøver ikke være et spørgsmål om, at nogen ikke anstrengte sig.

Efter afprøvningen kan eleverne skelne mellem det, der skal øves mere, og det, de vil ændre i selve idéen. At spille den samme version igen og igen løser ikke nødvendigvis et problem med dens opbygning.

Musik kan deles på flere måder

Udkastet nævner musikalsk samvær, fremførelse, notation, indspilning og digital produktion. Musik kan også kombineres med andre udtryksformer, blandt andet visuelle. Se side 10.

Gruppens idé kan derfor få forskellige former i undervisningen. Guiden forudsætter ikke, at elevernes arbejde skal udgives offentligt eller lægges på en bestemt platform. En optagelse er heller ikke nødvendig for at tale om de to versioner.

Dette eksempel dækker kun en del af området. Arbejde med en sang, et digitalt værktøj eller et visuelt udtryk kræver sine egne valg og forklaringer.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 4. klasse beskriver allerede sammenspilsarrangementer, lydformning og improvisation med instrumenter. Se side 6. Efter 6. klasse indgår arrangement ud fra egne idéer, digital bearbejdning og musikskaben med instrumenter og digitale medier. Se side 7.

Udkastet samler disse arbejdsformer under at lave musik og beskriver elevernes fælles arbejde med at tilegne sig, omforme og dele musik. Arrangement og digital produktion er derfor ikke nye alene på grund af områdets navn.

Oversigterne over Fælles Mål har mål efter 4. og 6. klasse, mens udkastet beskriver 4.–6. klasse samlet. Sammenligningen overfører ikke hvert delmål til et bestemt skoleår. Se statusforbeholdet på side 1.

Spørg barnet, hvilken version gruppen valgte, og hvad den lyttede efter. Artiklen bygger på et udkast.