Musik, bevægelse og timing i 4.–6. klasse

At skabe et udtryk med kroppen

I 4.–6. klasse beskriver fagplanudkastet et undersøgende arbejde med musik, lyd, krop og følelser. Eleverne skal sammen skabe kropslige udtryk og arbejde bevidst med musikalske grundelementer. Store og små bevægelser indgår begge i beskrivelsen. Se side 11–12.

Kroppen kan både reagere på musikken og være med til at skabe lyd. Udkastet nævner kropslig lyd med og uden redskaber og en balance mellem aftalte mønstre og friere former.

Eksempel: Et skift skal kunne mærkes sammen

En gruppe har valgt to enkle bevægelsesidéer inden for lærerens rammer. Den vil skifte mellem dem på et bestemt sted i musikken. Eleverne aftaler, hvad de vil lytte efter, og prøver forløbet. Det er vores tænkte eksempel, ikke en bestemt koreografi.

Hvis skiftet sker på forskellige tidspunkter, kan gruppen lytte igen. Hørte eleverne det samme sted? Var aftalen om skiftet tydelig? En præcis beskrivelse kan være mere nyttig end blot at bede alle koncentrere sig mere.

Gruppen kan også undersøge, hvad skiftet gør ved udtrykket. Måske opleves den anden bevægelse som en fortsættelse, måske som et brud. Eleverne kan begrunde, hvad de ønsker, og justere idéen.

Læreren vælger bevægelsernes rammer. Eksemplet kræver ikke store bevægelser og dækker ikke alle rytmer eller perioder. Det viser et arbejde med fælles timing og et bevidst valg.

At mærke, reagere og skabe

Udkastet beskriver kroppen som sansende, reagerende og skabende i mødet med musik. Gennem lytning skal eleverne også erfare, hvordan musik kan påvirke dem kropsligt og følelsesmæssigt. Se side 11.

I eksemplet kan eleverne have forskellige oplevelser af samme overgang. De kan dele en aftale om, hvornår de skifter, uden at skulle føle det samme. En oplevelse er heller ikke nødvendigvis synlig for de andre, blot fordi bevægelsen kan ses.

Samtalen kan tage udgangspunkt i, hvad eleven prøvede, og hvad der ændrede sig. Den behøver ikke kræve private forklaringer på barnets følelser.

Hvad skal eleverne få større indsigt i?

Indholdet omfatter blandt andet fast og flydende puls, rytme, periodefornemmelse, koordination og det at følges ad. Eleverne skal udvikle og fremføre egne idéer og bidrage med rytme, timing og kropslige forslag. Se side 12.

De dele kræver flere musikalske situationer end guidens ene eksempel. Læreren kan forklare, hvilket grundelement klassen undersøger i et aktuelt forløb. Artiklen er ikke en fuld rytmelære eller en liste over obligatoriske danse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 4. klasse beskriver allerede fællesdans og bevægelsesmønstre med puls- og periodefornemmelse. Se side 6. Efter 6. klasse indgår danse fra forskellige kulturer og koreografisk sammensætning af bevægelsesmønstre. Se side 7.

Udkastet udfolder forbindelser mellem krop, musik og følelser og beskriver elevernes bidrag til det musikalske fællesskab. Kropsligt og skabende musikarbejde er dog allerede til stede i det tidligere materiale.

De to tidligere målpunkter og det nye 4.–6. klasseforløb er forskelligt afgrænset. Sammenligningen er ikke en fuld erstatningstabel. Se Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.