Krop og sanser i natur/teknologi i 1.–3. klasse

Hvad undersøger børnene om kroppen?

Området mennesket i natur/teknologiudkastets 1.–3. klasse handler om sanser, muskler og skelet. Eleverne bruger enkle modeller og aktiviteter til at undersøge funktioner og udvide deres erfaringer med kroppen. Bevægelse og hvile indgår også. Se side 9.

Eksemplerne her er vores forslag til undervisningen. Børnene øver sig i at beskrive iagttagelser og bruge modeller. Opgaverne er ikke fra ministeriet og skal ikke bruges til at måle børns præstationer eller vurdere deres helbred.

Sanser: Hvilke oplysninger får vi?

Udkastet nævner sanseorganer og undersøgelser og beskrivelser af sansernes funktion. Et spørgsmål kan være, hvordan man beskriver den samme genstand, når man lægger mærke til forskellige egenskaber.

I vores lærerstyrede eksempel bruger klassen en ren, ufarlig genstand, som alle kan undersøge uden at smage eller lugte til ukendte materialer. Børnene beskriver først det synlige, for eksempel form og farve. De kan derefter beskrive overfladen ved berøring, hvis de ønsker det og kan deltage på den måde. Der er ikke behov for bind for øjnene.

Saml beskrivelserne og spørg, hvordan børnene fandt frem til dem. “Den er ru” og “den er blå” bygger på forskellige iagttagelser. Hvis børnene bruger forskellige ord, kan de vise, hvad de mener, frem for at gætte, hvilket svar læreren ønsker.

Her er tre opdigtede udsagn om en klods. De er skrevet til eksemplet, ikke indsamlet fra børn. Klassen kan undersøge, hvad hvert udsagn bygger på.

Udsagn	Grundlag
“Jeg kan se en blå side.”	En beskrivelse af det synlige.
“Jeg mærker en ru side.”	En beskrivelse gennem berøring.
“Den er lavet af træ.”	En påstand om materialet, som skal undersøges nærmere.

Farve og overflade afgør ikke alene, hvilket materiale klodsen er lavet af. Læreren kan tilføje oplysninger om genstanden, så børnene kan skelne mellem deres egen iagttagelse og det, de har fået at vide.

Aktiviteten kan tilpasses, så børnene deltager gennem beskrivelser, billeder eller fælles observation. Den er ikke egnet til at vurdere et barns syn, følesans eller helbred.

Muskler, skelet og modeller

Udkastet beskriver praktiske undersøgelser af skelet, muskler og bevægelse og brug af modeller til at forklare forståelsen af kroppen. Se side 9.

En enkel kropsmodel kan give eleverne noget fælles at pege på, når de forklarer en bevægelse. Læreren kan vælge en almindelig bevægelse, som kan observeres eller vises på et billede, og spørge, hvad modellen hjælper med at beskrive. Ingen skal presses til en bevægelse for at kunne deltage.

Hvis figuren kan bøjes ved albuen, kan barnet vise bevægelsen på modellen. Spørg derefter: “Hvad viser figuren om musklerne?” Hvis de ikke er med, må forklaringen suppleres med en anden model eller lærerens forklaring. Den bevægelige figur forklarer ikke alene, hvordan kroppen bevæger sig.

Sammenligning med andre organismer

Indholdslisten nævner sammenligninger med andre organismer, både planter og dyr, for at finde forskelle og ligheder. Se indholdet på side 9. Klassen må vælge præcist, hvad der sammenlignes. Formuleringen betyder ikke, at alle organismer har menneskets kropsdele eller funktioner.

En klasse kan bruge fagligt udvalgte billeder eller modeller og sammenligne én egenskab ad gangen. Eleverne skal kunne pege på grundlaget for deres beskrivelse. En tegning, der udelader en del, er ikke nødvendigvis dokumentation for, at organismen mangler den. Læreren må hjælpe med relevant viden og modellens afgrænsning.

Bevægelse, hvile og vaner

Udkastet lægger op til, at eleverne beskriver vaner i forhold til bevægelse og hvile og sammenligner erfaringer med gældende sundhedsråd. Se målene på side 9. Her gengiver vi ikke bestemte råd eller mængder; de skal hentes fra aktuelle, relevante kilder i undervisningen.

Vores redaktionelle anbefaling er at holde klassesamtalen fri for rangordning af børn eller familier. Der kan arbejdes med fælles eller tænkte hverdagseksempler, uden at eleverne skal dele private helbredsoplysninger. En faglig beskrivelse af bevægelse og hvile er noget andet end en personlig vurdering af, om barnet lever sundt.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse beskriver allerede undersøgelser af sanser, modeller af menneskekroppens ydre opbygning og enkle sundhedsråd i relation til hverdagen. Se tabellen på side 5.

Begge tekster omfatter altså sanser og sundhed. Udkastets område for 1.–3. klasse nævner også muskler, skelet, bevægelse og hvile direkte. Sammenligningen viser udvalgte formuleringer, ikke alt det, skoler allerede underviser i. Fælles Måls afslutning efter 2. klasse og udkastets samlede trinforløb til og med 3. klasse er forskellige tidsrammer.

Tabellens færdigheds- og vidensmål er vejledende ifølge dokumentets statusoplysning på side 1. Artiklen og eksemplerne kan ikke bruges til at vurdere et barns helbred.